Hvorfor er det så svært?

#11 af claus (slettet)

iakob: Yoda til Anakin ;-)

Det med forbud kender jeg godt. Hvis jeg ikke MÅ, så er det helt sikkert, at jeg gør det! Jeg blev ikke smidt ud af to skoler som knægt for ingenting... :-/

Men så må man bruge sin trods positivt. For jeg er altid trodsig. Så hvis andre siger, at jeg ikke kan eller ikke tør. Så gør jeg det. Altså gælder det om at fremprovokere trods. Så jeg melder frejdigt ud til venner og kolleger: "Jeg kan sagtens smide 20 kg inden sommerferien". "Jeg kan sagtens lade være med at tage rundstykker og kage om fredagen". Så er det helt sikkert, at de prøver at drille.

Så fredag morgen bliver kagen sat hen foran mig: "Du kan jo ikke lade være at tage bare en smule?". Og så er den hjemme - nu rører jeg den i hvert fald ikke, for de skal ikke sige, at jeg ikke KAN lade være. Selvfølgelig kan jeg det!!!

Så jo mindre andre tror på mig, jo mere de lokker og frister, jo mere sikker på mig selv er jeg, for jeg skal vise dem skal jeg...

Vi har allesammen forskellig psyke og for nogen vil det være katastrofalt at køre den taktik, men jeg kender mig selv og ved, at så længe, jeg kan få nogen til at udfordre mig, så er jeg home-safe ;-)

#12 af iakob

Claud: Nemlig!

Dorthe: Du skal heller ikke undvære brød. Især ikke rugbrød. Jeg spiser ½-1 skive rugbrød til hverdag når jeg er på arbejde (med mager eller fiskepålæg - og salat eller grøntsager til - jeg pynter madderne med sunde ting). Det virker fint. Hvidt brød - franskbrød - er fedende, men groft brød bør der være i en sund kost. Man skal bare ikke spise for meget af det ligesom man i øvrigt heller ikke skal spise for meget magert kød eller ris eller pasta - der er jo også en del energi i.

Anonym: Det var netop det jeg mente. Man bliver nok nødt til at holde lidt øje med hvad man spiser resten af livet. Den afslappede holdning til mad var jo netop hvad der gjorde mig fed i første omgang. Portionerne vil liste sig op i størrelsen, der kommer desert og kage hver og hveranden dag, man skal lige hygge foran TV, der kommer mere og mere sovs som i øvrigt lige er smagt til med mere og mere madlavningsfløde. Hvis man ikke som mad- og slikglad hele tiden holder det i ave, så tror jeg det går galt. Og så *skal* man i øvrigt dyrke regelmæssig motion når vægttabet skal vedligeholdes - det viser undersøgelser at der er langt, langt størst succes med.

#13 af bruger slettet

Min overspisning ligger helt tilbage fra barndommen og jeg synes den er svær at slippe, da mad på en måde hørte sammen med det hyggelige i min barndom. Jeg boede det meste a fmin barn- og ung-dom hos min far og hans kone. De havde meget strenge regler mht. mad og da jeg var et kræsent barn ,fik jeg sjældent noget at spise, som jeg kunne lide. Men når jeg så var på weekend hos min mor og mine søskende ,blev der kun serveret mad, jeg kunne lide og så er det da klart, at man som barn spiste, indtil man var stopmæt. Det gjaldt for mig bare om at spise når nu der endelig var noget jeg brød mig om. Desuden var jeg også mere tryg og glad hos min mor ,så på den måde er mad blevet en slags glæde for mig, noget jeg kunne føle mig tryg ved. Det har præget mig siden. Da jeg så flyttede hjemmefra var det pludselig mine regler mht. mad der gjaldt. Så fik jeg kun mad, jeg kunne lide og gerne i store mængder, så jeg tror aldrig ,at jeg helt slipper af med min overspisning. Det er noget jeg har tænkt meget over og jeg er nu nået så langt, at jeg ikke længere absolut skal have noget lækkert ,når jeg føler mig utryg, men det bryder dog ud engang imellem.
:-) Buffy

#14 af KarinaHadsten (slettet)

Dorthe: Nej du skal bestemt ikke holde dig fra rugbrød. Men det jeg godt kan li er en lækker bolle. Ikke nødvendigvis lyst brød. Men en grovbolle eller groft rundstykke. Det synes jeg der er pænt meget energi i. Men brød er da svært at undvære og det kommer jeg heller ikke til. Man skal nok bare bage lidt selv og sørge for at det bliver med en masse fiber.

Karina

#15 af Muumin (slettet)

Kære Buffy

Det er jo det jeg mener: At vi har det forhold til mad vi har for at kompensere for noget andet. Vi har desværre lært os selv at mad beroliger, gør tryg, er hyggelig, trøster etc. og kører på autopilot mad ind når vi er stressede, ulykkelige, vrede, utrygge, frustrerede eller bare trætte (det sidste er der en vis ræsonement i, siden vi jo godt kan være trætte af mangel på mad - det er bare sjældent tilfælde for dette forums medlemmer kunne jeg forestille mig ;-)

Kunsten må så være at lokalisere hvad det er, der får os til at føle de negative følelser og så arbejde med at afvikle dem og "behandle" dem med noget andet end mad. Og det er her jeg er stor tilhænger af en eller anden form for sjælesøgning. Som beskrevet i en anden streng arbejder jeg pt. meget målrettet med både "The Work" og "The Journey" i min kamp for at finde bagvedliggende årsager og brugbare værktøjer til at give slip på de mønstre, der får mig til at spise på en uhensigtsmæssig måde. Det MÅ være muligt!