Hvorfor er det så svært?

#1 af Muumin (slettet)

Så kom jeg gennem week-enden og der røg 700 gram på. Det er jo lissom den forkerte vej. Og jeg kan da også helt klart se de (op til flere) steder hvor det gik galt. det mærkelige er, at selv i selve situationen var jeg klar over, at nu skulle jeg IKKE spise det slik, og somom det ikke var slemt nok at spise eet stykke peckan-pie, så skulle jeg absolut have et til til den fødselsdag? Det var somom jeg skulle bevise overfor mig selv at jeg da kunne spise hvad jeg ville - ingen skulle fortælle MIG hvad jeg skulle og ikke skulle spise.

Tja... ingen udover mig selv, for det er jo kun mig selv det går ud over. Andre er da fløjtende ligeglade. Så hvem er det egentlig jeg forsøger at demonstrere imod? Jeg har en formodning at det er min mor, og er nu endnu mere opsat på at komme til bunds i detteher. For jeg er virkelig af den overbevisning at vi ville spise fornuftigt og stoppe når vi var mætte (som børn) hvis ikke der er et eller andet mentalt der får os til at spise imod bedre vidende. Vi er tykke (eller anorektiske) af en årsag! Med stor forskrækkelse har jeg læst på denne side: elsebeth.hansen.homepage.dk om meget voldsomme tilfælde af overspisning, hvor jeg kan genkende en del, men gudskelov slet ikke kender til ekstremerne.

men som sagt: min vægt flytter sig ikke og det gør den ikke fordi noget inde i mig må blokkere for at eksekvere den motivation der også er der. jeg må til bunds i detteher fordi jeg er træt af at være slave af mig selv - af at mine vaner og mærkelige bagvedliggende tankemønstre forhindrer mig i at føle den basale velvære det er, at være ganske almindeligt slank.

Er jeg den eneste der går rundt med disse tanker? Føler mig lidt som en freak her... :-(

#2 af bruger slettet

Hej Muumin, jeg er ked af at sige "hvor dejligt at høre" for det mener jeg selvfølgelig ikke, men det gør, at jeg ikke er den eneste. Min vægt enten flytter sig ikke eller går opad, selv om jeg synes jeg gør det rigtige, men ved så også at jeg lige gør det forkerte med at tage et glas rødvin eller to her og der. Jeg har nu BESLUTTET mig for ikke at drikke så meget som en dråbe alkohol fra nu af i dag den 28. januar til og med min datters fødselsdag den 27. februar, så håber jeg at det hjælper. Måske skulle du BESLUTTE dig for ikke at spise slik og kager i en måned, og så se, om der ikke sker noget. Da jeg stoppede med at ryge havde jeg prøvet og prøvet i årevis,men først da jeg besluttede mig rigtigt, at NU var det slut, ja så lykkes det. Vil prøve at overføre det til det her "bliv-slank-og-lækker-inden-april-projket." Held og lykke til os - og jeg glæder mig til at læse, hvordan du klarer den. Mange hilsner Dorthe

#3 af KarinaHadsten (slettet)

Jeg kan sagtens genkende den der følelse af at det hele er noget lort og man får overbeivst sig selv om at det er da helt okay at du lige spiser det og det og en ekstra portion her og der. Men lige nu har jeg det bare sådan at jeg er super motiveret og taster alt ind i madital (altså liiiige bort set fra at min weekend ikke er blevet tastet FYYYYYY). Nå men hvis man taster alt ind i madital og overholder de mål man har sat, så skal det jo ikke gå galt. Ellers bryder man en klar aftale med sig selv. Problemet er jo hvis man ikke gør det. Så kan man godt gi sig selv lov til at tage det ene eller det andet - man står ikke til regnskab overfor et regnestykke, men så bliver det bare vægten og det udeblevne vægttab man bliver straffet af.

Mit råd til jer vil være at være flittige til at taste ALT hvad I indtager ind her på siden. Og så behøver I laltså ikke at forbyde jer selv noget. I starten af min kur havde jeg det meget svært med at undvære chokolade, så jeg tog mig et stykke godt mørkt chokolade om aftenen, MEN det var noget som der var plads til i min kur. Sørg for at holde øje og planlæg dagens kallorieindtag så der er plads til det som I mangler.

Overspisning er der selvsagt ikke plads til. Men det problem kan jeg også godt kende. Jeg har tit siddet og spist en ekstra portion fordi vi nu sad der og alligevel skulle vente på at den der langsomme 7årige blev færdig. Men her har jeg lært mig selv at bruge tid på at øse ting op på min tallerken. Jeg har ikke så travlt med at komme igang med at kaste mad i halsen. Jeg hjælper børnene med deres mad og får min egen mad øst på tallerkenen. Og så spiser jeg langsomt. Hvis jeg kommer tilbage i den dårlige vane, hvor jeg kan mærke at hov nu spiser jeg hurtigt igen. Så lægger jeg simpelthen bestikket ned og så prøver jeg at få gang i en samtale enten med børn eller mand. Ved at man spiser langsomt når man også at opdage mætheden og kan mærke at der overhovedet ikke er grund til at tage en portion mere. Jeg prøvede samme princip til en fødselsdag jeg var til. Lækker mad, men ikke mange grøntsager, så jeg skulle passe på. Jeg tog en portion - for det første meget mindre end de portioner jeg ellers ville tage fra sådan en buffet og for det andet så holdt jeg mig til den ene. Så var der også dessert. Chokoladekage med is of masser af frisk frugt. Her tillod jeg mig et stykke chokoladekage. Jeg bilder mig ind at jeg overholdt min kur, men faktisk har jeg ikke fået tastet weekendens mad ind, så jeg ved det ikke.

Hmm ikke så godt at jeg sidder her og gir gode råd som jeg i denne weekend ikke selv har overholdt. Men jeg tror stadig på at det er det helt rigtige. Sørg for at taste alt ind og lad være med at forbyde jer selv noget. Det skal bare være i mængder som kan passe med de mål I har.

Muumin: Helt klart også en god ide at finde ud af hvilke tanker og følelser det er der ligger bag den trang man har til at spise. Jeg ved at stress trykker på min trang til sødt. Især når børnene er på tværs får jeg en uendelig trang til chokolade eller andet. Gad vide hvorfor man har det sådan at det skulle hjælpe at putte noget i munden.

Håber I kan bruge det til noget. Og så held og lykke.

Kh Karina

#4 af iakob

Nej, du er absolut ikke den eneste. Jeg fik det lidt under kontrol ved at lave den liste med de ting som jeg regner med at opnå ved vægttab (f.eks. blive glad for at prøve tøj i butikkerne etc).

Den liste læste jeg mindst 2 gange om dagen i hvert tilfælde i 14 dage. Det gav mig nogle følelsesmæssige argumenter mod den side af mig som bare ville give fanden i det hele og spise løs. "Husk hvor ked af det du er, når du skal prøve tøj. Det er ikke værd at spise den der kage!".

En anden ting jeg gjorde var at lave en periode hvor jeg forbød mig selv de ting, som jeg har svært ved at styre. Ingen kage, ingen slik og ingen sodavand (ikke engang light) i en periode - og for mit vedkommende er det stadig "ingen chips". Jeg husker ikke længere hvor lang den periode var, men for sodavands vedkommende var den nu nok en måned eller to. I den periode spiste jeg cirka 10 gram chokolade om aftenen.

Jeg har også gjort en del for at finde ud af hvor den der trang til at proppe sig kommer fra. Og jeg har tænkt en del på at trangen nok altid ville være der - jeg kommer aldrig til at kunne spise normal, for mig vil det altid være med en lille stemme i baghovedet der overvåger hvad jeg spiser fordi ellers går det galt igen.

#5 af Muumin (slettet)

Altså jeg nægter at tro på, at man ikke kan få et mere afslappet og naturligt forhold til mad. Det MÅ være muligt at finde det punkt hvor det er gået galt og så dreje på den knap!

jeg har tænkt meget over tingene i dag og tror at det rigtige for mig vil være en sammentrækning af jeres råd: BESLUTTE mig for een ting, fx. slik &kage og så simpelhen forbyde mig selv at spise det overhovedet i en måned fx. det må så også indbefatte "slankekage" (lavet på æblemios i stedet for fedt og sødestof i stedet for sukker, men med groft mel) for at jeg bagefter kan "opgadere" til den. For jeg må indse at jeg skal lave nogle helt stramme regler for mig selv. "Bare ikke så meget" og "kun i week-enderne" udløser en mærkelig nå-nu-har-jeg-lov-så-går-jeg-også-til-den-mekanisme, hvor det er somom en barnlig del af min hjerne tror, at hvis jeg spiser det forbudte hurtigt, så feder det ikke så meget (det tager jo den samme tid at spise, som hvis man spiser eet stykke langsomt) Altså helt ærligt... hvad er det for nogle mærkelig krumspring min reptilhjerne har gang i? det er MEGET barnligt.

Men første skridt er ved at blive tage: jeg forsøger at blive opmærksom på hvornår det går galt og hvad det er for nogle mekanismer der sker - og så at fortælle jer om det, selv om jeg synes det er vildt pinligt. Måske er jeg ikke den eneste... eller også er der i al fald andre der kan inspireres og komme med input. For vi taler om værktøjer. detteher er jo tydeligvis ikke "vare", men skal angribes målrettet og meget meget bevidst...

#6 af bruger slettet

Muumin: Jeg tror ikke på forbud - hvis jeg ikke MÅ noget så SKAL jeg det partou. Ja, meget mærkelig hjerne, men sådan er det. Du skal VÆLGE ikke at spise slik og kager i en måned, du MÅ godt, men du VÆLGER IKKE at gøre det. Det er noget psykologisk noget - jeg synes det virker. Pyt med reptilhjerner, det er er ramme alvor, og man skal bruge alle de værktøjer man har brug for. Vores madmor er syg i dag, så den har stået på pastasalat med tun fra grillen, men ved I hvad ifølge Mad i tal har jeg allerede ædt 1000 kcl. i dag, bare ved sådan en mindre portion pastasalt med flüte. Øv da også siger jeg bare. Mærkeligt at ordet pastasalat ikke findes i mad-i-tals lister, nå, jeg har så sjusset mig frem til det i spaghettistørrelse. I aften skal jeg så have et glas vand og et knækbrød, det er hvad der er plads til på kalorietabllen øv øv - det kan jeg simpelthen ikke holde.

#7 af KarinaHadsten (slettet)

Muumin: Jeg tror bestemt også man kan få et mere afslappet forhold til mad. Jeg har i hvert tilfælde oplevet at min hjerne ikke er så fokuseret på chokolade mere som den har været. Førhen kunne jeg æde 200 gram uden problemer på no time. Og nu er det over en uge siden jeg spiste chokolade sidst. Dog har jeg erstattet det lidt med kakao, men hvis man kan vænne sig fra tanken om det ene kan man vel også vænne sig fra tanken om det andet. Alt ialt handler det igen om vaner.

Dorthebh - ja man skal passe på med brød i det hele taget synes jeg. En bolle eller flutes koster godt på den konto synes jeg. Hvad med i aften at tage nogle gode grøntsager i stedet for knækbrød. Vil du ikke blive mere mæt af det. Jeg har oplevet at jeg kan lave en ret kalloriefattig ret med kyllingefilet og grøntsager. Men nu ved jeg jo ikke HVOR få kallorier du skal ned på med aftensmaden. Held og lykke.

Kh Karina

#8 af iakob

Dorthe har ret - forbud er måske ikke det rigtige ord. For mig bliver forbud hurtig til "det er synd for mig" som bliver til total hjernenedlukning og spisning af det forbudte eller noget der ligner (lidt ligesom "Fear leads to anger, anger leads to hate, hate leads to suffering" :-) hvem kan gætte citatet?)

Derfor spiste jeg også lidt mørk chokolade om aftenen i stedet for alt det som jeg valgte fra. Og det ene stykke chokolade blev opmålt for at være sikker på at jeg fik det skrevet rigtigt ned og så blev det nydt i fulde drag og små bidder.

Dorthe: Prøv at tage nogle forskellige knoldfrugter (med eller uden kartofler imellem), så skræller du dem og skærer dem i tern på cirka 1x1 cm eller i tykke pommes fritter. Du putter dem så i en frostpose med lidt rapsolie (1-2 spsk) og krydderier (f.eks. dild), men ikke salt. De skal have omkring 30-40 minutter i ovenen på 200 grader (uden frostpose) - en time hvis det er pommes fritter. Gerne de sidste 5 minutter på grill. Man kan få ret meget mad på den måde. Spis en mager gryderet (eller bare ketchup) til. Det smager godt!

Mit råd er at du ikke skal "pine" dig selv ved at holde din daglige energiindtag indenfor en vis ramme - det kan og bør tilstræbes men nogle dage kan man lige så godt indse at det ikke vil lykkes. Hvis jeg får for lidt aftensmad så er jeg sulten hele aftenen og hele natten og så ender det altså sandsynligvis med at jeg spiser noget som enten har mere energi eller er mere usund end hvis jeg havde spist en fornuftig aftensmad (og jeg bliver irritabel og er en pestilens for mine omgivelser). Kik på dit energiindtag over en periode i stedet for på daglig basis.

#9 af bruger slettet

Jakob: Det lyder da lækkert med de der knolddimser, det må jeg prøve - jeg kan sagtens undvære kød - men i stedet for ketchup kunne man måske tage lidt formage frais med hvidløg, det er jo kun 0,5% fedt, og jeg mener der er meget sukker i ketchup. Nå det finder jeg ud af.
Karina: Er brød virkelig så fedende - jeg ææææælsker brød, og især rugbrød vil jeg virkelig have svært ved at undvære. Gid jeg var vild med chips, slik og chokolade, det vile være noget nemmere for mig at undvære da jeg jo ikke spiser det i forvejen.

#10 af Anonym

Jeg fik også den tanke, da jeg læste indlægget, at det var "dejligt" at høre, at der er andre, der kan have det svært med maden. Mit problem er kommet efter, at jeg nåede mit mål. Jeg begyndte at overspise og nu er jeg 2,5 kg fra mit mål igen. Det er ikke småting, der ryger ned. Jeg prøver hele tiden at holde mig på stien. Har rimelig strenge regler for hvad, jeg må spise. Men lige pludselig går jeg amok i de ting, jeg ikke må spise. Det kan være det er rigtigt det der med, at man ikke skal forbyde sig selv ting, for så får man mere lyst til det. Desuden har jeg lært, at man ikke skal "presse citronen" for hårdt, for så tvinger man sig selv til at falde i. Jeg prøver stadig at analysere lidt på, hvorfor man lige pludselig går amok. Det er vildt ubehageligt. En teori er, at jeg har et indre kaos, som jeg prøver at kontrollere ved at kontrollere maden. At jeg går amok betyder, at jeg giver slip på kontrollen. Det er ikke sundt at have sådan en fokus på mad, men hvordan får man et afslappet forhold til det? Ja, det er vel det vi alle herinde gerne vil, men ikke kan finde ud af.