90 kg

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#81
re: 90 kg
85,9 kg ...

Hej Kis

Jeg ved ikke lige hvad det er der sker med kroppen. Men jeg referer til undersøgleser af folk der har tabt sig. Undersøgelserne viser at 80 % af de der har tabt sig, tager alle de tabte kilo på igen indenfor 2 år, og en del endda mere end det tabte. Og jeg må jo erkende at jeg hører til blandt de 80 %. For 7 år siden vejede jeg 105 kg og tabte den gang 20 kilo på fire måneder via vægtkonsulenternes program. Og så har jeg jo holdt det indtil februar sidste år hvor jeg så i løbet af 5 måneder tog 14 kilo på. Årsagen til det var at jeg havde lidt ondt af mig selv og så fik jeg lisså stille nogen meget dårlige kostvaner.

Nu er de dårlige kostvaner så lagt på hylden igen og jeg ved med mig selv at der er visse fødevarer jeg ikke skal spise/drikke: al burgermad, grillmad, pizza, sodavand, saft, alkohol, færdigretter, chips, slik, is og mm. Og sjovt nok savner jeg dem ikke. Men nupper lige en hotter engang imellem som belønning.

Det lader til at de omtalte fødevarer gør at jeg tager på, men hvad der sker fyiologisk og biologisk i cellerne det ved jeg desværre ikke noget om. Jeg er ved at studere lidt om celler. To ting har jeg fundet ud af:

1. Vi skal drikke vand der svarer til en 1/30 af ens kropsvægt i liter. Årsagen hertil er at vand udgør en stor del af cellerne og at vi ikke har et depot for vand af nogen særlig betydning. Der er et lille vandlager i vores hud. Hvis huden føles tør er det sandsynligvis fordi vi drikker for lidt vand.

2. Vi skal spise animalske proteiner primært fra fisk, da fisk også indeholder de sunde fedtsyrer i modsætning til gris. Fjerkræ er også godt undtaget dog eks and. Kroppen har heller ikke et lager af protein, så hvis der mangler protein vil den nuppe dem fra fedtdepoter, opbygning af muskler vi gå i stå og musklerne vil ikke blive restitueret ordentligt under hvile/søvn. Proteiner fra avocado og nødder er også ekstemt sunde. Men vær forsigtig med for store mængder under et vægttab da de også indeholder meget fedt. Tun er supergodt at spise, da der er ca, 21 gram protein pr. 100 gram og 2 gram fedt af den ekstemt sunde slags.

Kroppen har et naturligt lager af glykogen og fedt. Og det er disse depoter der stiger hvis vi ikke spiser en sund kost og får os rørt. Vildt mange fødevarer indeholder store mængder af kulhydrat og fedt. Eks kager fra Karen Wolff. Desværre er de råvarer Karen Wolff anvender af en ekstrem dårlig kvalitet ( det siger min nr2 kone, der er bager/konditor). De fleste bagere anvender desværre ekstremt dårlige råvarer, mel og fedtstof primært. Og det kendetegner desværre den største del af den europæiske fødevareproduktion. Spis derfor primært økologisk.

Knus Knud
14 år8. januar 2011 kl. 12:58
#82
re: 90 kg
Hej Knud
Altid spændende læsning i din tråd, virkelig interessant!! Kan godt tilslutte mig dine tanker, især det med at spise økologisk - og helst dansk tror jeg!?

Kh Trif
14 år8. januar 2011 kl. 16:52
#83
re: 90 kg
Så vil jeg have lov til at supplere jeres "spis økologisk" og "spis dansk" med "spis hjemmelavet". Det er sgu ikke fedt, at man betaler næsten 30 kr. for et brød hos bageren, hvis det er lavet af dårlige råvarer. Så hellere bage det selv. Det er også langt billigere :-) (Kan man høre, at jeg er studerende = SU).
14 år8. januar 2011 kl. 18:36
#84
re: 90 kg
Godaften Knud

Meget fin information du giver ang hvad vores krop har brug for og hvorfor den har det.

Nu vil jeg tro at du hører til de 20% der ikke falder tilbage til de gamle vaner...smiler.

Nu kan vi jo alle komme ud for et el andet der gør at vi måske for lyst til at trøstespise.
Så er det jo lige hvordan vi mestrer situationen.
Hvis vi vælger at trøstespise kaster vi os jo ikke over grønsager men forskellige usunde ting.
Jeg ved godt at man rent ud sagt stopper følelserne ned i halsen.

Nu har jeg læst i et par tråde at nogle er helt nede på 800kalorier om dagen! Hvilket jeg synes er meget trist.

Hvorfor skriver jeg dette?
Jeg har ikke selv de store problemer med mad, jeg har bare som så mange andre spist for meget kage på job.
De 5kg er bare så svære at tabe

Jeg har bare ikke vidst at så pæne slanke piger har et så dårligt forhold til mad og til deres krop.
det gør mig ondt for dem.

Dette var bare lige nogle tanker fra mig.

Knus kis

14 år8. januar 2011 kl. 19:37
#85
re: 90 kg
Godmorgen ...85,8 kg siger vægten...er ret tilfreds med mig selv.....600 gram mere og min idealvægt er nået. Nu er der et tyndt lag fedt om maven og nogen meget små sidehåndtag tilbage....det bliver flot når de er væk. Så glæder mig rigtig meget, så derfor vil jeg være ekstra påpasselig med kosten og motionen i næste uge.

Til trif: Ja jeg tror også at man skal spise nordisk

Til twixen: Helt klart nummer 1 at bage sine brød selv. Så ved man hvad der er i, og får den mest vidunderlige duft i sit hjem. Og så er der jo ikke noget som nybagt brød, bare duften alene, men også smagen når man putter det i munden.....wauvvv...
Jeg kan godt huske da jeg læste videre i sin tid på SU og med et lille barn. Det var meget svært at få pengene til at række. Fik så en kogebog i gave der hedder: Kogebog for fattigrøve. Den er bare god. Fik lært at lave sund mad der smagte dejligt og så var det billigt. Et hvidkål smadder billig og der er man i mange dage til en familie.

Til kis: Helt enig med dig i at vi alle kan komme ud for et eller andet som gør at vi følelsesmæssigt ryger helt ned, og jeg har en psykisk sygdom der nu og da driller mig lidt. Og i de perioder hvor det driller, ja der skal jeg passe meget på mig selv. Er ekstrem sårbar følelsesmæssigt og det bliver så omsat i min lille hjerne til noget i retning: "Ja Knud, det er godt nok synd for dig at hele verden er imod dig, så nu må du hellere købe den her pose chips og slik, så får du det bedre". Ja det er godt nok en meget forenklet fremstilling af noget der er uhyre komplekst. Men jeg skal virkelig arbejde med mig selv og se positivt på livet, spise sundt og motionere. Det lader til at den indstilling gør at jeg har det godt såvel fysisk som psykisk. Og vil tro at alle faktisk har det bedst med det. Men vores hjerne er en pudsig ting. Desværre træffer den nogen gange en forkert beslutning på vores vegne. Tror vi alle kender situationen: "Vi står i et supermarked. Skal handle ind til weekend. Der er tre poser chips fra Kims på tilbud til tredive kroner. Det er jo smadderbilligt. Så siger en del til os. Dem skal du købe for du skal jo også hygge dig. Den anden del siger at du ikke har godt af de her Chips. De er usunde. Så tag og køb noget lækkert frigt istedet og hyg dig med det. Og så bliver vi en smule forvirret og nogen gange vælger vi så chipsene, og så er det først bagefter når vi har spist chipsene at det går op for os at vi valgte forkert. Pointe: Livet består hele af valg vi skal træffe, og det er ikke altid vi handler til vores eget bedste. Pudsigt ikke. Er der nogen der har en ide om hvordan det kan forklares?

God weekend til alle.
14 år9. januar 2011 kl. 09:58
#86
re: 90 kg
næ, vi må bare øve os i at være fornuftige.
Min erfaring er, at det bliver lettere efterhånden. Jeg har ihvertfald meget lettere ved at gå forbi chokoladen. (mit ømme punkt). Men jeg har altså også øvet mig i rigtig lang tid, flere år faktisk.
Når jeg så en sjælden gang står foran chokoladehylden, siger jeg til mig selv, at det ikke er kalorierne værd. Og det er faktisk en sejr at kunne vende om og gå videre uden noget.

hilsen Foss
14 år9. januar 2011 kl. 12:44
#87
re: 90 kg
Hej Foss

Ja jeg er enig med dig i at vi må øve os i at være fornuftige. I hvert fald hvad angår det mad vi indtager. Men så på den anden side er det jo også dejligt at være spontan engang imellem og gøre noget der ikke er så fornuftig altid. Og det er vel egentlig her de der små indre konflikter opstår i en. Altså fornuft/kontrol kontra spontanitet. Og i sidste ende er det måske også det der udvikler os som mennesker. Svært emne, men i forbindelse med et vægtab er det nemmeste hvis at man holder sig til fornuften/kontrollen.

Knus Knud
14 år9. januar 2011 kl. 23:19
#88
re: 90 kg
Og når vi så når derned, hvor vi gerne vil være, kan vi jo slappe lidt af og være spontane ind imellem.
Det er nu heller ikke sådan, at jeg forsager al slik. Jeg får lidt engang imellem. Især når jeg er i biffen.

Foss
14 år10. januar 2011 kl. 11:19
#89
re: 90 kg
85,5 kg idag. Sådan 500 gram tilbage....:-)
13 år12. januar 2011 kl. 14:55
#90
re: 90 kg
Hej Knud

Sådan:-) Hvad skal du forkæle dig selv med når du er på 85Kg ( som du når inden længe) ?

Godt gået ...smiler

Knus kis
13 år12. januar 2011 kl. 15:38



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...