60 kg - juleaften

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#61
re: JUHUUUU HALVVEJS
Kære Sommerfugl (lækkert navn)

Tak for dit tip. Jeg har også forsøgt mig med at måle, men jeg er ikke så god til at være præcis - så tallene har kørt op og ned, og til sidst opgav jeg.

Jeg ved godt, at 1200 kcal ikke lyder af meget - men jeg har fundet en måde med kosten, så jeg faktisk aldrig føler sult - med mindre jeg snyder - og fx ikke spiser på de rigtige tidspunkter. Den er enkel. Så mange proteiner og fibre som muligt!! Jeg får det ikke skidt af at træne - så jeg tænker, at jeg får dækket mine behov.

Det hører jo også med til historien, at mit stofskifte helt sikkert er præget af (alt for) mange års elevatorvægt.

Jeg er iøvrigt altid glad for kommentarer og gode råd. En af de ting jeg virkelig bakser med, nu hvor jeg er tæt på min målvægt er i virkeligheden, hvordan jeg skal lægge en strategi for at holde vægten. Hvis jeg var lige så godt til at holde vægten som til at tabe mig, havde disse op- og nedture ad skalaen slet ikke nødvendige (DYYYYBT SUK)

Gode råd er derfor velkomne. Både fra dig og fra alle andre, der har lyst til at dele dem med mig. Jeg har en plan om at notere guldkornene ned i min "inspirationsbog" som jeg fylder med gode citater, indfald, planer og andet der har eller kan få betydning for mit liv.

Knus og god weekend til dig (og andre der måtte læse med)

Lovely
14 år10. september 2010 kl. 19:31
#62
re: JUHUUUU HALVVEJS
Hej Lovely
For et par år siden hørte jeg denne her angående overflødige kilo :

'Det man taber, samler man op.
Det man smider, lader man ligge'

Jeg plejer selv at tilføje : ' og jo længere væk, jo bedre.'
14 år11. september 2010 kl. 09:10
#63
re: JUHUUUU HALVVEJS
hej. det er nu lige et par dage siden jeg har opdateret, men jeg sys faktisk at vi følges godt ad, jeg vejer 70,1 her til morgen, det er jo ikke så langt fra dig, men jeg skal så også lige et par kg længere ned.
south beach (SB) fungere ret godt indtil videre, jeg var lige på cafe med en veninde i dag hvor jeg snød med to skiver små flutes og en kop varm kakao, men er ellers stolt over jeg ku holde mig til en salat og ikke faldt i med ald det andet lækkert som en cafe kan tilbyde (læs: cafe burger, nachos, sandwiches) men min mave har også været gået lidt i stå her et par dage, men så snart jeg spiste lidt kulhydrater så skete der lige lidt, så må vi se om det kan skubbe det sådan rigtig i gang igen,

Lovely: angående dit spørgsmål om hvordan du velligeholder din kost, så kommer det jo an på hva du spiser. fordi for sådan en som mig er det jo et spørgsmål om at indfører flere og flere af de gode kulhydrater. men hvis du følger en alm. kost. bare kcal. reduceret så er det om at gradvist at forhøje den med måske 50-100 kcal om ugen indtil du lander på det sted hvor du ikke taber dig, men heller ikke tager mere på. :D håber det kan bruges.
14 år12. september 2010 kl. 18:15
#64
re: JUHUUUU HALVVEJS
Så er der røget 500g på igen - men jeg har også fået menstruation, så det kan jeg vist ikke klage over.

Ugen bliver hård. Vægten rykker sig kun EN vej, når det er denne tid på måneden - så ugens overskrift er "damagecontrole" - og hvis jeg er rigtig god kan jeg så høste frugterne af min indsats sidst på ugen, hvor der altid ryger noget ekstra... væskekg efter mens.

Humøret er selvfølgelig heller ikke i top. Hverken hud, vægt eller humør har godt af denne hormonkur!!

Weekenden er gået nogenlunde - men det har været svært, op til menstruation får jeg altid en ustyrlig trang til søde sager, og jeg fik også proppet 3-4 stykker (ulovlig) chokolade i munden, før jeg fik stoppet. Til gengæld kunne jeg bare ikke spise aftensmad.

Zumba på programmet. Dog ikke med en af yndlingsinstruktørerne idag. Denne her dame er lidt mere aerobic-præget, hvor jeg synes den mere danseagtige Zumba, med masser af salsa, merengue osv. er sjovere. Det handler jo også om, hvordan instruktøren bevæger sig. Det er tydeligt, hvem der har en solid aerobicbaggrund, og hvem der er lidt "friere" i sine bevægelser.

Det er nok en smagssag.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at begynde min "zumba-uge" i eftermiddag.

Det var vist foreløbig alt fra mig - der ikke tør opstille for mange regler og lignende på denne tid af måneden!!
14 år13. september 2010 kl. 08:41
#65
re: JUHUUUU HALVVEJS
ja sp vil jeg også lige opdatere lidt. det går helt kanon maden er så småt ved at sidde på rygraden så jeg behøves ikke tænke så meget over det. jeg vil forsøge at holde fase 1 til jeg er omkring de 57-58 kg sådan alt efter hvordan/hurtigt det hele går, fordi er det væk efter denne uge så tager jeg lige et par uger mere.
vægten sagde her til morgen 70,1 kg, så det er lige omkring 1,2 kg smidt, sys selv gerne det måtte gå lidt hurtigere, fordi ville være lidt ærgeligt hvis der slet ikke er lidt af gi af til jul, så håber på at være i mål lidt fær så jeg kan tillade mig lidt flæskesteg og marcipan :D

men jeg har også sådan lavet lidt små delmål til mig selv. :D så man ikke går og køre sir i det når nu der er små 12-15 kg endnu. :D

1 delmål 68 kg: ny vinterjakke
2 delmål 64 kg: nye vinterstøvler
3 delmål 60 kg: TØJ TØJ og endnu mere TØJ, glæder mig til at se hva størrelse man ender i. :D

jeg er kun 158 cm høj så en vægt på ja 55 kg er meget passende tror jeg. :D
14 år13. september 2010 kl. 19:48
#66
re: JUHUUUU HALVVEJS
yderligere 100g er røget på siden igår. Men det er nok stadigvæk menstruationen, der spøger - ihvertfald spiste jeg som en fugl igår.

Fik bagt lækre boller med masser af rugmel, hørfrø, klid osv. Meget grove og meget lækre.

Zumba var som altid et skub til livsglæden. Igår var det sjovt. Jeg grinede mig vej gennem timen, og NØD virkelig at koble af, efter hvad der bare havde været en rigtig træls dag.

Kæmper med min trang til søde sager, selvom sukkertrangen er meget dæmpet efter lang tid med kun minimalt forbrug, gør denne tid på måneden bare noget ved mig - og jeg CRAVER lakrids. Det er hårdt.

Samtidig skulle jeg igår håndtere to børn, der var kede af det. Hjælpe med lektier, bage boller - være kone, mor.. og mig. Blev lidt stresset, men formåede faktisk at holde igen. Tillod mig selv en nybagt grovbolle til aftenkaffen. DET var luksus. Når man spiser så lidt brød som jeg - ja så er det en ekstra nydelse at sætte tænderne i en lun bolle. MMM med Den Grønne Slagters rullepølse... uhhhmm.

Iaften skal vi have suppe - også imorgen. Laver mad til to dage hver tirsdag, da hele onsdagen går op i Zumba - jeg har simpelthen ikke tid til at lave mad denne dag. Nu bliver det noget så enkelt som Mous den bedste - tilsat lidt af min egen kogekunst. Ved dog, at suppen er så salt, at den binder en masse væske, så jeg må i den grad holde igen.

Har boller til hævning derhjemme (koldhævede) som vi skal have til suppen - og måske skulle jeg bare nøjes med en af dem. Jeg ELSKER jo bare suppe. Mums.

Har støvler på, for første gang denne efterårssæson. Nød følelsen af, at skaftet bare kunne lynes, og at der faktisk var lidt plads i de langskaftede støvler, der bare sidder helt fantastisk om min læg - og giver mig de flotteste ben. JUHUU.. det er ikke mange år siden, jeg slet ikke kunne gå med langskaftede støvler på grund af mine tykke ben. Elsker simpelthen de synlige resultater ved sådan et vægttab.

Hvis man medregner det samlede antal kg jeg har tabt hen over de seneste år, rykker det jo også rigtig meget. Det er alligevel stort at gå fra en str. 46-48 til en str. 38 (og endnu lidt 40!!). Målet er jo klokkeklart en str. 34/36. Jeg er ikke høj, og jeg er meget spinkelt bygget. Kan i det hele taget ikke bære stor overvægt uden fuldstændig at forsvinde i dellerne.

Synes der er en del kvinder, der bare er rigtig smukke, selvom de bærer rundt på mange kg. Men det kræver en særlig statur - og at fedtet sidder rigtig fordelt. Det gør det så ikke på mig. Jeg ligner en pølse, der er stoppet forkert, når jeg slæber rundt på de overflødige kg. Det meste sidder på maven i en usund æble-figur. Derudover bliver mit ansigt hårdt angrebet.

Nå - ikke mere selvhaderi. Tror og håber trods alt ikke, at jeg skal op og røre ved 100 kg igen. Det var en engangsforestilling, efter mit liv havde taget en meget, meget forkert drejning hen over et par meget hårde år.

Tror dog at jeg for tid og evighed vil ligge og rykke rundt mellem 60 og 75 kg, med mindre jeg finder den helt rigtige strategi - som jeg LEDER efter - i den forbindelse vil jeg gerne sige tak for de gode råd, der dumper ind her på min tråd. De bliver allesammen taget til efterretning. Jeg plukker alt hvad jeg kan bruge - og inspireres meget gerne af jer kloge piger.

Louise89:

Super at det går godt med kosten. Det er hårdt, det der South Beach - og jeg beundrer din viljestyrke - at du kan holde fast i de meget strenge regler. Godt gået.

Hvordan gik det med Zumba - blev du "bidt" af en gal Zumba-danser, eller?

Det er en rigtig god ting med delmål.. bruger dem jo selv, og har foreløbig geleneglene i mål - der skal bare bestilles tid, og midt i mit Zumba-trip kombineret med (mere end) fuldtidsjob og 3 børn, er tid altså en værdifuld og svært tilgængelig luksus i min tilværelse!!

Men lave skal de. Glæder mig.

Trænger også til en tur til frisøren - kan jo klare det på samme tid. Detaljerne skal jo være iorden, når denne labre julesild skal fremvise sit nye og forbedrede look ;o))

Lovely
14 år14. september 2010 kl. 10:45
#67
re: JUHUUUU HALVVEJS
Kom igennem dagen uden synd. NÆSTEN.

Bagte de lækreste boller til suppen (bare sådan nogle bolleblandingsnogen - koldhævede) og spiste en HEL. Til gengæld fik jeg ikke så meget suppe.

Havde lige behov for noget lækkert. Men i det mindste var det gode grove havreboller - så helt slemt er det jo ikke.

Lang dag. Var træt, fordi jeg har været meget vågen pga børnene. Nu er det heldigvis aften. De små er lagt til, den store sidder og hygger i sofaen, og jeg har bare slået mig ned foran fjernsynet. Skal lave ABSOLUT ingenting. Måske surfe lidt - se lidt hjernedødt fjernsyn. Men ellers INTET.

Imorgen er der super-zumba-dag med to timers kalorieforbrændende grinebidder-dans og rumpe-rysteri. Glæder mig.

Lovely
14 år14. september 2010 kl. 19:18
#68
re: JUHUUUU HALVVEJS
de der boller lyder virkelig til at værer lækre. :D

jeg håber lidt at mit vægttab snart kommer lidt i gang, der sker ikke så meget, så det er lidt træls. :D
14 år14. september 2010 kl. 21:39
#69
re: JUHUUUU HALVVEJS
Sikke en dejlig tråd, fortsæt endelig. Mit mål er 90 kg til nytår, det er 2 år siden jeg har været under 90 kg og NU skal det være :)
14 år14. september 2010 kl. 22:27
#70
re: JUHUUUU HALVVEJS
Vægten står stadig bomstille på 68,1 - og det er jeg sådan set pænt tilfreds med - tiden på måneden taget i betragtning er jeg lykkelig bare jeg ikke tager PÅ!

Idag er vi så igen fremme ved "store-zumba-dag" med to timers Zumba, dans og livsglæde. GLÆDER mig.

Nyder igen idag mine lange (standard-læg) støvler til en kort nederdel. Johhh.. formerne skal da vises frem, nu hvor der er lidt mindre af dem. Kan dog godt mærke, at jeg begynder at savne nyt tøj.

Har besluttet mig for at tage en fridag og så klare det hele i et hug. Først få ordnet hår (TRÆNGER) så få lavet gele-neglene og sidst få indkøbt til ny gardarobe.

Et nyt mål er iøvrigt, at det vil være fedt, hvis jeg kan ramme 63 kg inden november (måske at stile lidt højt, men altså) da jeg skal på weekend med min elskede, og har lovet mig selv netop dette, når jeg rammer 63 kg (som er det, jeg vejede da jeg blev gift for (alt for) mange år siden)

Men planen må jo så være at stramme lidt mere op. Hvis jeg kan. Svaret er nok nærmest, at der må tunes op for grøntsagerne og motionen - og så må vi se. Jeg GIDER ikke sulte mig selv. Livet er bare for kort. Måske vejer jeg 65 kg til november og så er det sådan det er.

Men glæder mig til skønheds-forkælelsesdag. Lækkert. Bare mig - alene. En dag der skal handle om at nyde sig selv. Ikke hvor jeg skal forholde mig til andet end mine egne tanker. Nu skal jeg bare finde TIDEN. Som altid et kæmpeproblem i mit liv. Det eneste jeg virkelig savner i min tilværelse (ud over en supermodels krop) er netop TID.

Men nu er beslutningen taget - og så er det sådan det er.

I det hele taget mener jeg, det er essentielt at gøre en masse godt og lækkert for min krop i slanke-processen. Cremer der dufter (af naturlige olier forstås) - god ansigtspleje - fodbade (vil købe et nyt knald-pink fad til det formål) - sørge for at få barberet ben, så de altid kan vises nøgne frem (nå ja.. ikke kun ben!!)

I det hele taget - for nu at bruge et slogan som egentlig er meget rigtigt, selvom det er corny "because I am worth it"

14 år15. september 2010 kl. 11:20



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...