60 kg - juleaften

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#41
re: 60 kg - juleaften
118 dage tilbage og 8,9 kg...

Ja hammeren faldt oven på en lidt for god weekend. Nu er vægten ikke faldet siden torsdag - så nu skal der lige gang i hjulene igen.

Har som sagt planlagt ugen med 4 gange Zumba - så nu må vi se, om det rykker noget i forhold til vægttabet.

Er også gået bort fra skånekosten igen. Nu er vil tilbage i rå mængder grøntsager, fisk og få kalorier. Intet hvidt brød (ak - det var godt så længe det varede)

Har lidt svært ved at komme igang igen, efter en meget laid-back weekend. Føler mig lidt træt og lad - og motivationen lader noget tilbage at ønske - så jeg kører på ren og skær viljestyrke lige nu. Regner dog med at den megen motion har en motiverende virkning. Sådan plejer det at fungere - et lille vægttab ned til de 68,5 jeg vejede i torsdags var heller ikke at foragte ;o))

Men min krop er på vej ind i den del af min cyklus, hvor det næsten ikke er muligt at tabe sig. ØV. Helt galt går det, når jeg får min menstruation - så tager jeg med statsgaranti på. Den tid den sorg.

Så; ren viljestyrke og en mådelig motivation skal bringe mig igennem de næste par uger med hovedet højt.

Har endnu ikke fået bestilt tid til geleneglene - har en lille uro i maven, der mener det er for tidligt - for hvad nu, hvis jeg ikke holder mig under 70?? Jeg er simpelthen for mærkelig.

alt fra mig på en lidt små-træls dag. Motiverende råd mv. modtages meget gerne.

Lovely
14 år30. august 2010 kl. 11:51
#42
re: 60 kg - juleaften
117 dage og 9 kg - endnu 100g røg på, og jeg frygter, at jeg nu rammer muren, hvor jeg skurer omkring de 68,5 - 69 og bare ikke kan komme videre.

Måske er det bare fordi jeg modarbejder min krop i disse dage, er ikke top-motiveret, men holder mig dog til en ekstra stram kostplan, for at fastholde mine resultater. Er til gengæld super-stolt af min viljestyrke.

Ved ikke hvorfor jeg lige er en tante sur/skrap i disse dage. Måske fordi jeg har problemer med ryggen, og frygter det skyldes min nye yndlingsmotion - Zumba. Ville ikke være til at bære.

Havde endnu en time igår, og det var FEDT. Kan efterhånden lidt mere trin/koreografi, så jeg kan give den mere gas. Igår mærkede jeg for første gang, at pulsen kom alvorligt op at ringe. Elsker musikken, rytmen... det er simpelthen det lækreste. Selv i disse dage, hvor mit humør er SORT, kan det fremprovokere et smil.

Jeg må tænke nogle nye tiltag ind i min hverdag, så det hele ikke bliver for surt.

Når jeg som nu er superfristet til bare at droppe det hele, føler jeg det faktisk lidt som et tab, at jeg ikke bare kan begrave mig i slik, hvidt brød og andet forbudt. Det gnaver lidt i mig "jamen skal jeg da aldrig have lov??" Gør mig faktisk lidt ked af det. Ved godt det er latterligt - det er jo bare mad. Men mad har jo altid været min trøst i de perioder hvor livet var lidt bulet - og det er det nu.

Hvad skal jeg så gøre - når jeg ikke kan lege tudefjæs i sofaen med x kg matadormix.

Men indtil videre holder jeg mig selv i et jerngreb. Ved at hvis jeg slipper taget nu, går det alvorligt galt.

Må genfinde min motivation, og vil bruge eftermiddagen på at gennemgå min sædvanlige motivationslitteratur.

Idag er det hele bare lidt surt. Har ond i ryggen - lyst til lakrids - og vægten går kun den forkerte vej. SUK:
14 år31. august 2010 kl. 07:58
#43
re: 60 kg - juleaften
Humøret er en anelse bedre - navnlig efter jeg fik frikadeller med stuvet hvidkål (spis maven flad - bogen, anbefales stærkt!!) mums, mums...føltes helt forbudt, og har stadig en fornemmelse af, at jeg har syndet helt vildt opbagt-sovs-agtigt....Har heldigvis nok til imorgen også!!

Imorgen skal jeg igennem en stor udfordring. Først 55 minutters Zumba i fitnesscenteret - så 70 minutters Zumba på privat hold i morgen aften...så det skal nok blive hårdt. Jeg glæder mig dog helt vildt.
14 år31. august 2010 kl. 19:50
#44
re: 60 kg - juleaften
Hov - fik trykket "send" før jeg var færdig med at skrive.

Mit mål er 4 timers Zumba om ugen - og så venter jeg altså med styrketræning lidt endnu. Lige nu er Cardio jo også vigtigere end styrke (siger jeg lige til mig selv)

Mangler snart lidt inspiration til frokosten. Er ved at være træt af rå grøntsager. Det tager lang tid at spise, og det bliver træls i længden. Det må være næste uges udfordring - at finde på bedre frokoster. Eneste regel er, at jeg skal have fisk 4 ud af de 5 hverdage. For mig er frokost en fantastisk måde at få indtaget den anbefalede mængde fisk. Jeg har en eller anden ide om torsk bagt i ovnen - med masser af pesto....

Forslag modtages gerne. Frokosterne skal helst være uden brød, men med grøntsager og fisk - og så skal det kunne tilberedes dagen før (mange krav....)

Føler så småt jeg er ved at komme tilbage på sporet efter min off-dag.
14 år31. august 2010 kl. 19:54
#45
re: 60 kg - juleaften
116 dage og 8,6 kg tilbage.

Pyh...så røg der da lidt af igen. Mangler bare 100g for at passere de 68,5 der har været den laveste vægt i denne omgang. Der er således 2,1 kg til normal BMI. Det ER da ikke meget.

Dagens udfordring er primært, at jeg skal til møde ude i byen - dette inkluderer sædvanligvis både formiddagsrudnstykker og efterfølgende frokost. Det er ikke et forum, hvor man lige hiver sine klidkiks og madpakken frem - så det må blive på intuition. Håber meget, at det ikker er noget croissant-halløjsa med mayo-salat - men det er der vel ingen, der serverer mere?

Det er lidt træls, at noget som en frokost ude lige pludselig begynder at fylde ret meget i bevidstheden, når man nu kører på med sit vægttab.

Heldigvis står den på 2 timers Zumba idag - så mon ikke jeg forbrænder det meste af det, jeg indtager? Er lidt bekymret for, hvad min krop siger til den voldsomme mængde motion - men nu prøver jeg - og hvis det slet ikke fungerer for mig, må jeg jo bare lade være med at gøre det igen.
14 år1. september 2010 kl. 07:44
#46
re: 60 kg - juleaften
Målet er 70 kg nytårsaften og i dag stod vægten på 84,4 - startede på 90,7 den 16 juli, så det kan da stadig nåes hvis jeg tager mig sammen ;O)
14 år1. september 2010 kl. 08:12
#47
re: 60 kg - juleaften
115 dage til juleaften - og så lige 8,9 kg. Tog 300g på, men har en stærk mistanke om, at det begrundes i de mere end 2 timers Zumba igår. Mine ben er SÅ tunge - så det er nok væske.

Formåede næsten at holde mig på måtten igår ved møde med frokost osv. Spiste godt nok et helt rundstykke med to skiver (fed) ost til formiddagskaffen. Var SÅ sulten, og magtede simpelthen ikke at tage aktiv del, hvis jeg ikke var mæt. Til gengæld spiste jeg kun en lille smule dampet fisk og lidt kylling til frokost. OG et lille bitte stykke mørkt brød. Opgav dog at skrive det ind - for meget sjusseri...

Idag skal jeg så også til Zumba. Så jeg gør hvad jeg kan for at holde pulsen oppe! Weekenden er dog træningsfri - måske med undtagelse af et par gåture ved vandet med ungerne. Imorgen skal vi i biografen og se ToyStory3 - hele familien - og der er så flere faldgruber. Heldigvis har biografen dog et pænt stort udvalg af sukkerfrit slik - så jeg kan smovse lidt i det. Men kun lidt. Er du gal, hvor får man da ondt i maven, når man spiser for meget :o))

Går og bokser med mange tanker i denne proces. Blandt andet er jeg nogle gange ved at give helt op, fordi jeg tænker "jeg tager jo bare på igen" og det er sådan set rigtigt. Mit liv har været en slanke-rutchebane. Har aldrig formået at holde vægten mere end max 1 år eller 2 (da var jeg helt ung)

Det er jo ikke bare NU, hvor jeg skal tabe mig. Det er et projekt - en udfordring - og det fungerer sådan set fint. Når jeg nu når den vægt jeg synes er passende - hvad så? Slut på slankeprojektet. Så ved jeg godt at jeg kan kalde vedligeholdelsen et nyt projekt. Men tidshorisonten er overvældende. Resten af livet. Kan jeg slet ikke overskue.

Nå... jeg må udtænke en strategi. Jeg har jo heldigvis lidt tid endnu, inden jeg har tabt mig dertil hvor jeg ønsker. Tiden må jo kunne bruges konstruktivt til at overveje hvordan jeg kan takle den efterfølgende vedligeholdelse.
14 år2. september 2010 kl. 08:05
#48
re: 60 kg - juleaften
Hej, må nok sige det er nogle flotte resultater ind til videre...
Jeg kom til at tænke på om det ville være en ide at udfylde disse spørgsmål for dig (kommer fra en bog jeg har):
••Hvordan vil du formulere dit mål i nutid og positivt?
••Hvordan ved du, at du har opnået dit/dine mål?
••Hvad betyder dit/dine mål for dig?
••Hvordan føles det at nå i mål?
••Hvordan vil dit liv se ud, når du når målet?
••Hvad skal der til for at opnå dit mål?
••Hvad har du brug for for at nå dit mål?
••Hvilke muligheder har du?
••Hvilke ulemper kan der være
forbundet med at gå efter at nå dit mål?
••Hvad vejer tungest – fordelene eller ulemperne?
••Hvad kan forhindre dig i at nå dit mål?
••Hvad kan du gøre for at undgå,
at der opstår forhindringer?
••Hvem kan forhindre dig i at opnå dit mål?
••Hvordan kan du håndtere det?
••Hvem kan støtte og hjælpe dig undervejs?

bogen beskriver yderligere i et kapitel "Slut fred med din krop".
Og når du har sat dig dine mål og du er parat til at gøre en indsats, så værdsæt din krop og slip kampen mod den. Hvis du vil have et skønt, dejligt og glædesfyldt liv med masser af energi, overskud og velvære, så skal du slutte fred med din krop.
Uanset hvor tyk, stor, høj, lav, bred osv. du er, så skal du slutte fred med din krop og ikke kæmpe imod den. Den er jo en del af dig – og er resultat af alt det du har gjort indtil nu. Hvis du ikke er tilfreds med hvordan den ser ud, så gør noget ved det! Elsk din krop for alt det den er, kan og gør for dig. Hvis du tror at du først kan elske din krop, når
den ser ud på en bestemt måde, så tager du fejl, tænker jeg.
Hvis du vil have energi til at ændre din livsstil og nyde livet endnu mere, så skal du frigive den negative energi du bruger på at fortælle din krop, at den ikke er, som du vil have den til at være.
Tror du, at din krop vil føles skøn, let og energifyldt, hvis dine tanker hele tiden straffer den med at fortælle den hvor forfærdelig den, ser ud og hvor dårligt den opfører sig!? Hvis du hver gang du går forbi et spejl, tænker; ja, jeg skal også tabe mig, jeg skal også i bedre form, ih hvor er mine lår bare tykke, hvor er mine arme tynde, hvor ser jeg træt ud osv., så sender du konstant negative
tanker og energi igennem dit sind og krop. Tror du, at et barn vil have et godt liv og føle sig godt tilpas, hvis det konstant fik at vide alt det der var dårligt ved det og dets krop? Nej vel!? Og det gør du naturligvis heller ikke, heller ikke selvom, det er dig selv, der siger det til dig selv. Tænk hvordan det føles, når det er andre, der siger det til dig, som du går og siger til dig selv! Så bliver følelsen
af det ofte forstærket og vi bliver kede af det.
Det sker altså også, når det er dig selv, der taler til dig selv. Der bemærker du det blot ikke på samme måde, fordi du er så vant til at høre alle de negative meldinger hele tiden. Men din krop registrer det!!
Det tager tid at ændre vaner. Det har taget lang tid at opbygge de vaner og den krop du har nu, og derfor tager det også tid at ændre det for bestandigt. Og når du er fast besluttet på at gøre tingene anderledes, så kan du lige
så godt slutte fred med din krop og starte med at elske den, som den fortjener med det samme. Hvis du ikke har tænkt dig at gøre noget ved din ”dårlige form og usunde kostvaner”, så slut også fred med din krop. Hvorfor gå i konstant kamp med den om hvordan den ser ud, hvis du alligevel ikke gør noget for ændre det? Hvis du ikke vil ændre det, så elsk din krop, som den er. Du vil være
i konstant konflikt inden i, hvis du er utilfreds med noget som du ikke vil ændre på. Tilfredsheden kan først opstå, når du er tilfreds med det du gør og/eller er. Hvis du ikke vil ændre din livsstil og stadig er utilfreds med din krop, så er du i en tilstand af at være utilfreds konstant, og det tager en masse energi fra selv oplevelsen af livet. Hvis du 100-200-300 gange om dagen tænker negative tanker om din krop, så bruger du en masse tid og energi på det. Tænk hvad du kunne bruge din tanker på, hvis du ikke skulle fylde hovedet med negative tanker omkring din krop!? Kunne man så forestille sig, at det ville frigive noget tid til at fokusere på alt det du gerne vil og på hvor godt du i virkeligheden har det? Og kunne man så forestille sig, at det ville smitte af på din lyst til at leve sundt? Du tænker måske; ”jamen jeg vil gerne tabe mig
og jeg vil gerne i form, men jeg kan bare ikke for jeg har konstant lyst til at spise alt for meget og jeg er for træt, når børnene er lagt i seng, hvor jeg har tid at træne. Så selvom jeg gerne vil, så kan jeg bare ikke.”
Sådan som jeg ser det, så er det bare en overbevisning!
Du har bare overbevist dig selv om, at du ikke kan. For hvis du vidste, at du kunne, ville du også vide, at du skal finde en vej der passer til dig. Jeg tænker, at du så har valgt at ændre din livsstil på en måde, der ikke er passende for din krop og dit liv. Kig dig omkring og undersøg hvilke forskellige retninger du kan følge for at blive sundere.
Der er masser af forskellige metoder, og der er nogen, der har succes med dem alle sammen, selvom det er vidt forskellige retninger. Bliv ved at søge til du finder noget, der giver mening, glæde og resultater på samme tid. Der er en måde for os alle. Slut fred med din krop. Elsk den som den og du fortjener. Din krop er dig!

Jeg synes bare det beskriver så godt hvad jeg tænker, og ville give dig det....
14 år2. september 2010 kl. 20:01
#49
re: 60 kg - juleaften
Kære LuluB85,

Tusind mange tak for din flotte mail. Jeg har skrevet den ud og sat den ind i min "inspirationsmappe" - en mappe hvor jeg samler alle de gode tanker, ideer og håb der giver mening for mig - både mht. vægt - men også i alle andre af livets forhold. Jeg er ret kræsen med, hvad jeg sætter i den - men din tekst rammer noget i mig - her er klart noget jeg kan arbejde meget med. Iøvrigt vil jeg prøve at støve bogen op og få den læst.

Dagens opdatering:

114 dage til juleaften - og 8,5 kg - ja, så er jeg igen nede på "det laveste i denne omgang" så det er jo superfedt.

Igår var det igen Zumba-tid, atter med en ny instruktør. Hun var FANTASTISK. Så fantastisk at jeg blev nødt til at fortælle hende bagefter, hvor lækkert det havde været. Her fik jeg virkelig lært noget mere om det med at sætte hofterne i frigear.... det føltes bare mere rigtigt. Igen kan jeg kun sende mine varme anbefalinger ud til alle, der har lyst ti at prøve Zumba. Find din indre sensuella!! Kan slet ikke lade være med at gå og tage små dansetrin!!

Idag står den så på kursus - med forplejning, så der er grund til at være ekstra opmærksom på, hvad der ryger indenbords. Kurset er super-relevant for mit arbejde, omend emnet måske ikke er det mest spændende. Derfor kan det også godt være svært at holde sig fra de chokolader mv. de stiller frem (kender kursusstedet og dets gode forplejning!!)

Weekenden truer også - men jeg er ikke så bekymret. De nye vaner sidder efterhånden ret godt fast! Er bare ked af, at jeg ikke kan komme til Zumba - da vi skal ud i sommerhuset og nyde det, der godt kunne blive den sidste sommerweekend. Vil gå et par lange ture langs vandet og forsøge at få lidt motion ad den vej.

God weekend til alle!!
14 år3. september 2010 kl. 07:53
#50
re: 60 kg - juleaften
FANDENS, FANDENS, FANDENS

Nedsmeltning har resulteret i overspisning - endda en anelse "rigtigt slik" - og en foreløbig vægtstigning på 900 (!!) gram. LORT.

MÅ bare op på hesten igen. Fra nu af. Vil gå i bad og bare forkæle min krop.

En ubehagelig oplevelse fik tricket nogle meget ubehagelige minder - og jeg kunne bare ikke styre det. Har sovet det meste af weekenden - haft ondt af mig selv og SPIST. Orker snart ikke at samle mig selv op igen.

Vil være taknemmelig for lidt moralsk opbakning.

Lovely
14 år5. september 2010 kl. 19:19



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...