60 kg - juleaften

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#31
re: 60 kg - juleaften
Hej Lovely, det er spændende at læse din tråd. Du skriver skide godt! Hvad med at lave en smoothie eller anrette noget lækker frugt når du har lyst til at forkæle dig selv?
14 år22. august 2010 kl. 23:17
#32
re: 60 kg - juleaften
125 dage tilbage og 9 (!!) kg. Dog er min krop vist stadig påvirket af den noget dramatiske maveinfluenza i weekenden - så jeg regner med at det vilde vægttab i den forbindelse stabiliseres hen over de næste par dage. Vil jo sådan set gerne have væskedepoterne fyldt op igen!

Idag er jeg lidt vægelsindet med mad. Tør ikke for alvor give den gas med alle mine grøntsager og fibre, da min mave stadig er MEGET sart, og gør ondt, så snart jeg har spist lidt. Så den (utilfredsstillende) løsning må være, at jeg slækker lidt og spiser blødt, hvidt brød - der ifølge min læge er rigtig godt lige netop til denne situation.

Sukkercola (og sukkerfri) er det dog slut med for denne gang. Jeg er ikke engang særlig vild med cola, så helt ærligt føltes det som lidt spild af sukkerkalorier, da jeg i min dårligdom holdt mig til sukkersødet cola. På den anden side ved jeg, at lige netop det bliver jeg aldrig afhængig af.

Er lidt mat i koderne - men har nu alligevel besluttet at tage min zumba-time idag. Om ikke andet, kan jeg jo lade være med at give den helt så meget gas. Tror dog det er godt for organismen at få sig rørt. Er desuden 100% feberfri - så det skulle jo ikke skade.

Til mål65kg og SiriS:
Tak for jeres søde respons. Jeg bliver nok ved med at opdatere denne tråd, da det er sjovt at læse om mine egne fremskridt i én tråd - men jeg følger med på sidelinjen på den anden - og det kan da sagtens være at I får en kommentar med på vejen ind i mellem - jeg er helt ekstremt dårlig til at tie stille.

Mht. Smoothies, er det muligt, at jeg er den eneste person i kongeriget, der bare ikke har fanget fidusen. Jeg ved så mange andre eeeelsker dem, og jeg ved, at de er multi-sunde. Jeg kan bare ikke lide dem. Måske laver jeg dem forkert - eller bruger de forkerte ingredienser? Har ihvertfald kun præsteret at drikke en - og den var fuld af vanilleis og jordbær .

Til gengæld spiser jeg masser af frugt. Mest bær. Blåbær, hindbær, brombær og jordbær (er nærmest grædefærdig ved tanken om, at sæsonen for friske jordbær er ved at være endegyldigt slut for i år).

Når jeg ind i mellem forkæler mig selv med sødestof-sødet slik og lignende, er det et meget bevidst valg. Jeg ved nemlig, at mit projekt ellers er noget mere urealistisk. Jeg har simpelthen - som fuldstændig sukkerjunkie - brug for noget metadon, for at holde sukkertrangen på afstand. Jeg ved dog også - at trangen til disse "kunstige" fornøjelser mindskes dag for dag - efterhånden som sukkertrangen slipper sit tag i mig.

Det ser nu flot ud - her på min profil - lovely 69,0 står der. JUHUUUUU..
14 år23. august 2010 kl. 10:19
#33
re: 60 kg - juleaften
så er der kun 123 dage tilbage til juleaften - og 9,1 kg. Det svarer ca til 520g om ugen - så det er alligevel et kontant krav synes jeg.

Min mave er stadig noget følsom ovenpå min weekend-sygdom, og jeg er nødt til at balancere min kost derefter. Det betyder et par sure smileys indimellem - blandt andet får jeg ikke nok frugt og grønt eller fibre, men jeg tør simpelthen ikke provokere min mave - nu hvor den endelig ser ud til at være på vej mod bedring. Det er bare SÅ utilfredsstillende, når jeg nu har satset så hårdt på de glade smil fra min kost-analyse-side. SUK.

Er taget 100g på, og er overrasket over, at det ikke er mere efter mit drastiske vægttab i forbindelse med min sygdom. Det skal jeg selvfølgelig glæde mig over, men afventer nu alligevel lige at give mig selv den lovede belønning, til jeg er helt sikker på, at der er tale om reelle kg (jeg ved godt jeg er meget, meget mærkelig!!)

Idag er det så atter Zumba-dag. JUHUU glæder mig helt vildt. Det er simpelthen den sjoveste form for motion jeg nogensinde har oplevet, og jeg bliver overskudsagtigt og i fantastisk humør af det. Selvom jeg endnu ikke har følt at pulsen endnu har været helt oppe i det røde felt, må jeg nok erkende, at jeg bare får gjort mere ved det, når det er sjovt!! Fra næste uge bygger jeg en ekstra Zumba-dag på, så jeg er oppe på ialt 3 dage om ugen.

Skal også have bestilt tid til at få lagt et træningsprogram. Så kort som muligt, så jeg kan klare det de dage, hvor jeg alligevel er til Zumba.

Så er der jo lige tanken om, at jeg er noget mindre hjemme ved ungerne, når jeg knokler mere på med motionen. Den dårlige samvittighed gnaver lidt i mig. I forvejen synes jeg, at jeg indimellem arbejder for meget. Min mand arbejder hele tiden..... men jeg bider det i mig. Der SKAL også være plads til at MOR ER GLAD.

Den evige dårlige samvittighed man føder med sine børn... den slipper nok aldrig helt sit tag. Man BURDE være mere engageret, tegne mere med dem, fortælle flere historier osv..... af alle de karrierer jeg påtager mig igennem mit kvindeliv (arbejdsmæssigt, som kone/elskerinde osv.) er den som mor, nok den mest udfordrende, den sværeste og den der giver flest sjælekvaler.

Sidespor...

Mht. mit mål om de 60 kg til juleaften - ja så føler jeg lidt, jeg er i et vakum, fordi jeg ikke kan give den ordentlig gas med kosten - alle de ting jeg VED virker. Jeg har givet mig selv til og med søndag til at lade min mave få fred for den lidt hårdere kost - og så må vi jo se, om den kortslutter helt, når den bliver konfronteret med min sædvanlige fiberrige, grøntsagstunge kost.
14 år25. august 2010 kl. 08:30
#34
re: 60 kg - juleaften
Åh du har så evigt ret med det med samvittigheden og børnene. Derfor er jeg også MEGET begejstret for karate, hvor jeg netop er afsted MED min søn. Selvom jeg har 3 børn + et bonusbarn gør det altså lidt ved samvittigheden at jeg er afsted med den ene. Så det kan jeg kun anbefale.
14 år25. august 2010 kl. 09:01
#35
re: 60 kg - juleaften
Glemte lige...

Nu har jeg tabt 39,3% af de 15 kg.... fantastisk. Der er ikke længe til de 50% HVILKEN FEST.

Tak for rådet omkring børn og sport - hvis der er flere der har lignende gode råd vil jeg meget gerne høre dem :o)
14 år25. august 2010 kl. 10:17
#36
re: 60 kg - juleaften
Vi har det en sjælden gang fedt med at gå over på sprotspladsen og spille frisbee. Hver gang tænker jeg at det skulle vi gøre noget mere. Fangeleg er også skide sjovt. Eller du kan løbe og barnet cykler. Eller I kan begge to cykle, hvis børnene er store - tage på cykeltur ud og se et eller andet i nærheden. Gå en tur i skoven. Kælke og skøjte og slås i sne om vinteren. Selv om det måske er sjældent det sker, er det de bedste minder vi har. Mine unger snakker stadig ind imellem om en sneboldkamp vi havde for 7-8 år siden med mine brødre.
14 år25. august 2010 kl. 11:21
#37
re: 60 kg - juleaften
122 dage til juleaften!! og 8,5 kg.

Idag står der fantastiske 68,5 kg her i min profil. Det rykker virkelig noget nu.

For at blive ved tallene...

Der er nu præcis 2 kg til normal BMI
Der er nu præcis 1 kg til jeg er nået halvvejs med vægttabet - imponerende 6,5 kg på 24 dage. Jeg er SÅ stolt af mig selv.

Men det gælder jo om at holde tungen lige i munden. Snart begynder det at blive svært - og det er så vigtigt at holde fast i motivationen. Det er meget nemmere, når der som nu ryger små 2 kg om ugen.

Var til Zumba igår - som altid fantastisk. Der var en ny instruktør, hun var både sjov og intens...så supercool oplevelse.

Bliver næsten bange for min egen succes indtil videre. Venter bare på, at det store plateau - hvor vægten ikke rokker sig i ugevis - nærmer sig. Som altovervejende hovedregel indtræder dette omkring de 66 kg. (kender mine egne slankevaner LIDT for godt)

Men...idag skal jeg bare være glad for, at jeg har bevæget mig lidt længere væk fra det skræmmende 7-tal.

Motivationen er uændret i topform - nu gælder det bare om at holde HELT fast. Den normale BMI nærmer sig :o))
14 år26. august 2010 kl. 08:38
#38
re: 60 kg - juleaften
121 dage - og 8,6 kg tilbage. Tog 100g på fra igår til idag, men har fundet ud af, at min krop ofte gør sådan. Taber stort en dag - og dagen efter ryger der lige 100g på igen. Så jeg kan stadig ikke få armene ned.

Var ude at prøve tøj igår - og prøvede sådan noget lag-på-lag agtigt. Normalt ligner jeg en lille tyk pølse iført den slags, fordi jeg jo ikke er så høj - og så ovenikøbet ret rund om maven og sådan... men det her klædte mig HELT VILDT. Købte det ikke. Har lovet manden at jeg venter til sidst i september - først i oktober med at investere i efterårsgardaroben. Men det GJORDE ONDT at hænge det tilbage (sukker lige inderligt)

Så er det atter fredag. Fælderne lurer derude. Helt undtagelsesvis har min mand og jeg kæreste-weekend helt uden børn denne weekend. Det indebærer jo som regel en masse med at spise ude... så nu skal jeg virkelig være oppe på dupperne med kosten.

Kæresteweekend eller ej. Holder mig stadig fra vin og sukker - og må så nyde det øvrige så meget desto mere. Ellers gælder den sædvanlige regel om, at jeg må få lidt mere af det, jeg godt må spise i weekenden. Glæder mig til at komme lidt tættere på min elskede igen. Vi trænger virkelig til lidt parforholds-kvalitets-tid ;o))

Næste uge har jeg meldt mig til 3 zumbatimer. Vi sætter tempoet op - for snart blivere denne proces vanskeligere, når jeg kommer ned omkring min højeste "normal-BMI" går det altid langsommere. Jeg er mentalt ved at indstille mig på, at der ikke går lang tid før et halvt kg om ugen er tilfredsstillende.

Ellers skinner solen og min lange, kærlighedsfyldte weekend ligger og venter forude. Det ER da fantastisk.
14 år27. august 2010 kl. 07:45
#39
re: 60 kg - juleaften
ELSKER at følge med herinde, især fordi vi er så tæt rent vægtmæssigt med hvad vi mangler. Og hvornår vi når normalt BMI!

Super god weekend...

Noget helt andet... Dit navn minder mig om noget, har du brugt det navn inde på nogle børne/babysider??? Det kan være der har været en anden med det navn, men kan næsten se et eller andet profil billede for mig fra et eller andet sted! Måske jeg bare husker forkert!
14 år27. august 2010 kl. 18:42
#40
re: 60 kg - juleaften
Søndag eftermiddags status.

Har syndet lidt...men kun med sukkerfrit slik i biografen, hvor jeg dog også fik lidt popcorn (nu må vi se hvad vægten siger imorgen). Ellers har jeg bare fået lidt (for) meget mere af det sunde. Tænker at jeg vil droppe aftensmaden idag - da jeg er godt forspist efter weekenden - og så har jeg stået og stegt frikadeller hele dagen.
Det der med frikadellerne er mest fordi, at al den motion jeg er nødt til at passe ind i skemaet, stiller nogle ret barske krav til planlægning af aftensmad osv. Idag købte jeg fx ind til hele ugen i ét hug. Kæmpe indkøbskurv fyldt til randen. I guder, hvor jeg hader at handle ind.

Men 1,5 kg fedtfattigt kød blev konverteret til 2-3 gange aftensmad i form af frikadeller fra "spis maven flad" bogen. Prøvesmagte dem - og de var lækre. Brugte noget mere æg end jeg er vant til - og rugmel istedet for almindeligt hvedemel. Nu bliver det spændende at se, hvad familien siger.

Ellers synes jeg det er meget svært at planlægge aftensmaden en uge frem i tiden. For det første ved man jo aldrig med sikkerhed hvor mange der sidder omkring bordet (eller hvor meget de spiser) for det andet, er det jo ikke sikkert at det lige er frikadeller jeg har lyst til på tirsdag!! Til gengæld føler jeg mig som en super-overskuds-husmor.....

Glæder mig til Zumba x 4 i denne uge. 3 gange i fitnesscenteret og 1 gang i vores lokale idrætsforening. Kunne såmænd sagtens klare et par timer pr. dag hvis jeg havde tid.

Mål65kg: Sidst jeg var inde på en babyside var i tiden omkring jeg fik mit 3. barn i 2006. Ellers bruger jeg samme nick inde på mylooks.dk. Det er en side for dem, der overvejer plastikkirugi - og det gør jeg jo, idet jeg er lidt træt af min overflødige hud, og de fedtdepoter der er specielt stædige.

Weekenden har været god. Masser af søvn (for) god mad og selskab af min elskede. Det kan jo være svært at holde forholdet ordentligs ved lige, med 3 børn og en au-pair i huset - så disse "alene-weekends" er bare højt skattede. Lige nu sidder jeg og venter på at mine børn kommer hjem. Jeg SAVNER dem. Sært nok.

Det var alt fra mig idag. Glæder mig ikke til imorgen tidlig, hvor jeg skal på vægten. Er ret sikker på mit beherskede synderi kan ses der.
14 år29. august 2010 kl. 17:57



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...