60 kg - juleaften

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#151
re: 60 kg - juleaften
HALLØJSA - hvad sker der lige for min krop. 63,4 kg - og BMIen er nu under 24 med 23,9.... Kan ikke helt forstå denne nye udvikling?? og så midt i denne tid på måneden.

Kan slet ikke få armene ned - og er samtidig ved at gå i panik ved tanken om alle de fridage der venter.

Har bagt hele formiddagen, så der nu er kanelsnegle, kanelkage, skinkeboller, pebernødder og franskbrød til hele efterårsferien. Føler mig lidt brugt - og varm - af at gå rundt i det bage-varme køkken. Har desværre også prøvesmagt lidt på kanelremoncen (hvornår lærer jeg at lade være??) og på en pebernød - men så heller ikke mere. Spiser ikke frokost - er simpelthen al for kvalmende, efter at have stået med hænderne i dej hele morgenen. OG jeg VED det - det er bare ikke sundt at springe måltider over.

Jeg har før nævnt den der følelse af tomhed.. som følger i hælene på perioder, hvor jeg har tabt mig meget. Den øges hele tiden - og idag da jeg stod på vægten, var den første tanke faktisk "Ej, hvad er der galt - det her går bare for stærkt??"

Er der NOGEN der gider kommentere på, hvorfor jeg reagerer så mærkeligt på noget der sådan set mest af alt er den snarlige virkeliggørelse af en drøm?? Jeg er bange for, at det i sidste ende skal betyde at jeg saborterer mig selv??

Louise89: Vedligeholdelse:

ja - jeg har jo ikke skrevet så meget om det herinde -men det rumler meget rundt i mit hoved. Lige nu er mit bedste bud nok de officielle kostråd - tilsat lidt "Lovely-filosofi" blandt andet vil jeg holde fast i at drikke mine 2 l daglige vand.

Er så småt begyndt at lære mig selv kunsten "at begrænse mig" et eksempel er, at vi har en stor skål lækre chokolader stående på arbejdet. Jeg har selvfølgelig ikke rørt det.

Her sidste dag inden min ferie sagde jeg så - til mig selv og alle andre - Idag tager jeg 1 stykke efter frokost. OG det gjorde jeg. Nød dette ene stykke. OG så stoppede jeg.

Problemet er bare, at det er en enormt farlig sti at betræde. Har dog fundet ud af, at det hjælper når jeg siger mine intentioner højt - til andre "jeg tager 1 stykke" Det forpligter jo på en måde.

En anden regel er, at slik og chokolade med sukker er FORBUDT når jeg er alene. hvis jeg skal have noget - så er det sukkerfrit (jeg tør simpelthen ikke være alene med sukker :o/

Herudover har jeg givet mig selv det løfte, at jeg går målrettet efter varer med nøglehulsmærket og ham der kornmanden.

Struktur har jeg ikke på det endnu - kan slet ikke rumme, at jeg er så tæt på målet - og som jeg sagde før, har det idag vel nærmest givet mig en lidt... panikagtig .. følelse.

Jeg er seriøst fordrejet i mit hoved SUK.

God onsdag til mine medtabere.

Lovely
14 år20. oktober 2010 kl. 12:44
#152
re: 60 kg - juleaften
Jeg synes simpelthen det er så motiverende at læse din historie... jeg skal også fra 74 til 60 - og ligger på nuværende tidspunkt på ca. 69... så der er et stykke vej endnu... mit mål er 60 juleaften... Så den skal virkelig have en skalle nu...

Keep up the good work - jeg har selv (for 10 år siden) tabt mig ned til de 60 og det var super dejligt... Husk at leve normalt igen - men selvfølgelig efter de nye livsstils regler..

Håber virkelig jeg også kan fejre 60 kgs dag i hele 2011 og mange år frem
14 år20. oktober 2010 kl. 17:57
#153
re: 60 kg - juleaften
Så er der nøjagtig 2 måneder tilbage til juleaften!!

Det er lidt frustrerende idag. Hoppede fuldt påklædt på vægten, og kunne se,at vægten nok lander på 65, et eller andet imorgen. ØV.

det er brande-brølemig 2(!!) kg på 4(!!) dage. Med andre ord er det lykkedes mig at tage et halvt kilo på OM DAGEN. Har ikke engang syndet noget særligt - på nær lige en enkelt dag. Vil mene jeg har spist helt normalt - prøvet koncept "mådehold" - og skal jeg så ikke liiige droppe det igen. ØV.

Men bortset fra at vægten tilsyneladende er tordnet i vejret - ja så har jeg haft nogle dejlige feriedage. Fået slappet af og kommet heeelt ned i gear. Det trængte jeg til. Det har været nogle hektiske uger her i oktober både jobmæssigt og privat.

Og nu tager jeg så et dybt åndedrag, og puster langsomt ud - for nu går det løs indtil jul med slankekur - træning - jobmæssige ambitioner og så slutter vi lige af med at blive indvaderet af hele den pukkelryggede ved juletid.

Der skal trænes, der skal planlægges, bages, købes ind og der skal arbejdes, arbejdes, arbejdes - indimellem kan jeg godt lige tænke på, om det også var det her liv jeg planlagde, da jeg stadig var ung og naiv? (NEJ, det var det ikke - dengang troede jeg, at jeg skulle leve sådan et lidt "SATC-liv" i storbyen. Ingen børn og ingen mand - bare en perlerække af lækre elskere, altimens jeg lige havde en fabelagtig spændende og kreativ karriere - det skete så IKKE) jeg er sådan set godt tilfreds med tilværelsen. Ville bare ønske, at NOGEN ville vedtage at døgnet har 36 timer!!!

Nå - men for at komme tilbage til det væsentlige - skal altså (igen) tabe de der trælse 2 kg inden weekendtur med min elskede - om knap 2 uger. Så der skal fart på - TEMPO. Kan mærke, at min krop faktisk gerne vil modarbejde mig (tror jeg - plejer at få ret??)

Heldigvis starter jeg op på fuldt program zumba fra imorgen - og så kan det jo bare køre derudaf.

Har lavet en masse minitærter til min frokost og er motiveret og klar. GIDER bare ikke være tyk igen - og er nærmest panisk angst for at det skal gå sådan (hmmm..måske jeg skulle forsøge at få styr på mine prioriteringer!!)

God søndag til alle!

Lovely
14 år24. oktober 2010 kl. 17:05
#154
re: 60 kg - juleaften
jCITAT : Jeg har før nævnt den der følelse af tomhed.. som følger i hælene på perioder, hvor jeg har tabt mig meget. Den øges hele tiden - og idag da jeg stod på vægten, var den første tanke faktisk "Ej, hvad er der galt - det her går bare for stærkt??"

Er der NOGEN der gider kommentere på, hvorfor jeg reagerer så mærkeligt på noget der sådan set mest af alt er den snarlige virkeliggørelse af en drøm?? Jeg er bange for, at det i sidste ende skal betyde at jeg saborterer mig selv??

Kære Lovely - det tager noget tid før man lærer at leve i sin nye krop - og muligvis også før man føler at man virkelig fortjener denne krop som man faktisk har anstrengt sig og kæmpet for at få... du skal finde dig til rette i dig selv og lærer at se dig selv som en slank person...og være glad for den du er... mange tidligere overvægtige er stadig overvægtige inde i hovedet... feks køber de tøj der er alt for stort hvis ikke de har prøvet det i butikken... eller sammenligner sig selv med andre der er meget større... du skal lærer din krop at kende på ny og at acceptere dig selv som du er nu og som du bliver når du har nået dit endelige mål.

hvad angår din angst for ferier og weekender osv... mind dig selv om hvor godt du har klaret det indtil nu.. for du har dælen banke mig været sej... så selvfølgelig kan du også klare at gennemføre en ferie uden at tage en masse på... du fortsætter jo bare med de sunde vaner og som du ved... ryger der et par hundrede gram på jamen så opdager du det og kan gøre noget ved det.. der er jo også svingninger i væskeballancen.. så har du pludselig taget 1 eller 2 kg på så er det jo ikke givet at det er fedt... det kan jo også være væske eller muskler...

jeg følger dig tæt og du er virkelig en kilde til inspiration... se dig selv i spejlet og ros dig selv.. efter din rejse mod målet fortjener du også at nyde frugten af dine anstrengelser....



14 år24. oktober 2010 kl. 23:42
#155
re: 60 kg - juleaften
Har været dygtig idag - og holdt mig helt til planen. Føler lidt, at jeg kommer ud på et skråplan, hvis jeg ikke helt lever efter de forudsætninger jeg har stillet op. Så - idag har jeg været til Zumba - og spist supersundt.

Dog; har også haft enormt ondt i hals og hoved - og sovet rigtig dårligt - det tager jo også appetitten, så har ikke lidt afsavn.

Nu er jeg dog bare mega-træt. Det er hårdt for både børn og voksne at komme igang igen efter ferien. Børnene er lidt mandags-agtigt trætte - og de er forældrene også.

Hertil kommer at jeg er startet hårdt op på arbejde med mange møder og et super-pakket skema, så det har også slidt på overskuddet.

Summa summarium - idag har jeg bare riiiiigtig ondt af mig selv (og lyst til at forskanse mig i sofaen med et kg af Toms guldbarer - den lyse UDEN nødder - hmmmm...eller måske den med karamelcrunch.....tænke, tænke..hvis jeg skal synde mentalt - skal det gøres ordentligt ;o))

Nå - men jeg holder fanen højt og holder mig til gulerødder - og så lige clementiner - det er mit yndlings jule-agtige slik - selv når jeg ikke er på kur, så de er tilføjet (i moderat antal) til min madplan. MUMS. Senere vil jeg forkæle mig selv med et krus skoldhed ribena-light med kaneldrys. Det er luksus (der er faktisk også lidt sukker i light-udgaven - men mon ikke det går....)

Har tænkt lidt over det her forum og den gode hjælp og støtte man får her (i den ånd: Tak Tanjaknoth for dit søde og veltænkte indlæg til mine mærkelige følelse ved at blive mindre). Det er virkelig en af de ting der holder mig fokuseret og målrettet. Her får man opmuntring - og endnu vigtigere masser af inspiration til at tænke "udenfor kassen" der er masser af kommentarer der vækker til eftertanke og stille stunder omkring dette projekt som vægttab jo er.

Det fylder meget - for mig - og for mange andre herinde, og det er rart med et fordumsfrit miljø, hvor vi kan diskutere det gode, det dårlige, det håbløse - og hvor man ikke dømmes med et "hvorfor tager du dig ikke bare sammen??" (NB: Verdens mest skodagtige slanke-kommentar - og dem der fyrer den af til eller om en overvægtig burde stilles til offentlig skue i en gabestok - eller endnu bedre; leve en uges tid i en overvægtigs sko)

Nå - men altså - tak for den inspiration jeg finder her - og tak for alle de tanker jeg kan dvæle ved og lade mit projekt påvirke af!

Og så er det vist nok ros til jer ;o))

God - og træt - mandag aften til jer alle!!

Lovely

14 år25. oktober 2010 kl. 19:45
#156
re: 60 kg - juleaften
Pyh.. igår var en slem dag - og idag er også ret hard-core - men så ser resten af ugen til at være til at holde ud.

JUHUU.... vægten siger 64,1 idag - det vil sige at jeg er 1 kg fra de 63,1 jeg vejede i onsdags. Så jeg tabte mig lige 1,4 kg hen over natten (hvilket også fortæller mig, at der nok var en del væske involveret i den store og pludselige vægtstigning)

Idag har jeg indtil videre også holdt formen fint med det rigtige mad. Har dog spist lidt frugt også - tænker at det er ok når jeg nu træner så meget, som jeg gør.

Idag står den så på Zumba. Hos min yndlingsinstruktør, så det er jo fantastisk. Det plejer at være hårdt - men simpelthen så sjovt at man først opdager sine smertende muskler og heftige vejrtrækning bagefter.

Bearbejder meget mine tanker i denne tid. Har simpelten notorisk dårlig samvittighed hver gang jeg propper noget i munden. OGSÅ når det er helt ok - og sundt at spise. Måske fordi jeg tog så meget på i efterårsferien, eller måske fordi mad jo på en måde er tabu i mit liv. Det holder ihvertfald ikke - og jeg prøver aktivt at sige til mig selv, at jeg gør noget godt for min krop - når jeg spiser (det rigtige!!)

Ellers er jeg lidt pragmatisk - jeg kan jo ikke ændre min holdning til mad hen over natten, når "mad er min værste fjende" mentaliteten har hersket siden min barndom. Så jeg tager fat i de stumper af tanker, der flyver ind i mit hoved - vender og drejer det, og forsøger at finde ud af, hvad tanken laver i mit hoved - og hvad der udløste, at den overhovedet kom derind. Selvanalyse!! Bestemt ret usundt at være så ego-centreret, men altså...

Eller skal jeg hjem og kokkerere - forloren hare (på den sunde måde) med stuvet hvidkål (også på den sunde måde) kartoffelmos (kun til børn og mand - ikke til mig (SNØFT)). Jeg synes det er udfordrende konstant at skulle finde på, hvad vi skal spise til aftensmad. Dels er der mange forskellige krav fra de forskellige familiemedlemmer, dels skal det jo leve op til mine uautoriserede husmoder-krav og forestillinger om at være overskudsmor.

Laver madplaner hver søndag - og det fungerer sådan set fint. Er både billigere og mere overskueligt når de først ER lavet. Men AK hvor er det bare svært at finde inspiration. Sidder hver søndag og tæsker opskrifter igennem - er de sunde nok? Kan jeg mon ændre dem, så de bliver sundere?

Og som om det ikke er tilstrækkeligt, er der jo hele madpakke-problematikken. Min mad skal jo være sund og fyldt med grøntsager.

Ak ja - det er ikke nemt med alt det her - men som jeg skrev før, er det dog forbundet med en vis udfordring at finde de sunde alternativer og tænke lidt "udenfor kassen"

Håber snart at være under 64 igen. Kunne SÅ godt lide at der stod 63... så vejede jeg jo noget nær det samme som den dag jeg blev gift, for snart 12 år siden.

Håber alle får en rigtig god tirsdag eftermiddag!!

Lovely
14 år26. oktober 2010 kl. 14:22
#157
re: 60 kg - juleaften
Dejligt for dig at den pludselige vægt øgning igen er på vej ned.. jeg gik også ud fra at det måtte være væske - jeg havde selv en vægtøgning fra igår til i dag men fandt målebåndet frem og opdagede at jeg er svundet 19 cm i taljen siden jeg vejede mig da jeg var 5 kg større... så frem med målebåndet det hjælper på humøret... med alt det zumba du dyrker kommer der jo også "muller " på kroppen og de vejer jo også så -

Iøvrigt må skal du have lov at lave selvransagelse og være ego centreret... det er jo det der skal til for at du lærer at leve med din nye livsstil... hold fast i tanken om at mad ikke er farlig men godt for dig i de rette mængder og med det rigtige indhold... husk også at lige nu spiser du færre kcal end du forbrænder derfor taber du dig.. hvis du fortsætter med den samme kost når du skal holde vægten er der plads til lidt ekstra luxus og selvforkælelse i weekenden... uden at du tager på for så skal du jo bare holde vægten...

bare det var mig der havde overskud til at lave madplan for en uge af gangen.-.. for jeg har det samme problem som dig og sikkert også mange andre... min mand og mine unger kan nemlig heller ikke nøjes med det jeg skal have så jeg står også og laver 2 retter hver dag.. som kan kombineres med hinanden... det kan godt være temmelig besværligt.. men når det er gået godt indtil nu, hvorfor skulle det så ikke blive ved med at være sådan... god aften til dig Lovely... ps er du på "os fra madital på facebook"? jeg står under mit rigtige navn Tanja Knoth... du kan jo prikke til mig på facebook hvis du skulle få lyst :-)
14 år26. oktober 2010 kl. 17:21
#158
re: 60 kg - juleaften
60 dage tilbage til juleaften - hvor jeg skal veje 60 kg.

for at nå mit mål skal jeg tabe 4,1 kg på de 60 dage - så vægten siger det samme som igår - 64,1. Det er nu helt ok, oplevede jo et stort vægttab igår.

Zumba igår var fantastisk. Mine ben er tunge og lidt ømme idag - hvor en ny time "truer" senere. Jeg har normalt to timer om onsdagen, men idag har jeg booket min frisør til en tiltrængt omgang selvforkælelse.

Jeg har ret langt hår - og det er som hovedregel altid skrabt tilbage i en knold eller hestehale - i bedste Ritt Bjerregaard stil. Jeg bilder mig ind, at jeg ser mere professionel ud på den måde, end hvis jeg lader lokkerne flyve frit.

Men idag skal de altså tæmmes lidt. Og farves. Har tænkt mig at bede frisøren om at skabe et "Sensuella-look" jeg vil da gerne være rigtig rå-sexet, nu hvor jeg er ved at flytte ind i en langt mere velformet og slankere krop. Toppen skal jo passe til ;o). Bevarer dog lokkerne så lange som muligt - kan bare ikke finde ud af at have kort hår. Det virker helt vildt ressourcekrævende med alle de der styling-produkter og føntørrere og hvad man nu skal bruge.

Sjovt med os kvinder som en vigtig del af den kvindelige identitet sidder i håret. Der er ikke noget værre end en dårlig hår-dag (råd mod det: Bliv langhåret og skrab håret væk i en stram knold - så er der ingen der kan se om dit hår er grimt den dag :0D)

Jeg er normalt superglad for min arbejdsplads - men en af de andre kvinder har ligesom udviklet en antipati imod mig, navnlig efter jeg virkelig har sat skub i motion og vægttab. Hun er på nakken af mig konstant, og giver lige som indtryk af at jeg hele tiden taler om mig selv. Hvad jeg forhåbentlig ikke gør. Jeg går meget op i et godt og rummeligt arbejdsmiljø - og kan godt lide at have det sjovt med kollegerne, men selvoptaget?

Bliver ved med at sige til mig selv, at hun nok bare er misundelige (hun har nemlig ønsket at tabe sig og komme i form lige så lang tid jeg kan huske - vi har ofte, førhen, diskuteret alle vore mislykkede slankeforsøg) men det er alligevel hårdt, at hun konstant vil udstille mig foran resten af kollegerne i kaffepauser mv. ØV. Har ellers kun fået super-positiv respons fra mine omgivelser.

Er der andre der har oplevet noget lignende - og kan give mig et råd om, hvordan man tackler det??. Bliver sjældent ked af det - men har det faktisk ikke så godt i maven med denne situation - jeg kan slet ikke genkende det billede hun maler af mig...?? Og så slår kvinden i mig til "Ej, det er nok også bare mig der er FOR MEGET". Bliver nødt til at holde fast i, at jeg er ok - og at der ikke er nogen der tvinger hende til at have med mig at gøre (vi arbejder ikke på de samme projekter)

Som sagt; gode råd er meget velkomne - har aldrig rigtig før været i denne situation. Skal jeg bare være ligeglad - eller skal jeg "gå til modangreb"?

Nok om det. Dagen ser fin ud mht spisevaner. Har indført både mandariner og æbler i min kostplan - og det har faktisk en god effekt, at jeg får lidt flere kulhydrater. Tror det er godt, at have lidt at brænde af - når jeg træner næsten dagligt.

Glæder mig tll at få ordnet håret - i næste uge skal mine negle have samme tur. Så MÅ jeg da blive top-lækker? (og så vil jeg vifte mit lækre hår, fine negle og smækre krop lige i hovedet på ovennævnte kollega hæ, hæ, hæ...ej konstruktive løsninger er vist bedst)

God onsdag til alle medtabere (og andre der måtte læse med!!)

Lovely
14 år27. oktober 2010 kl. 13:36
#159
re: 60 kg - juleaften
Hej Lovely...

Du skal nok nå det mål du har sat dig... du er så sej... synes det er kanon fedt at hører at du vil lave lidt selvforkælelse og pudse kanterne af så du bliver toptunet... :-) så skal du nok blive rigtig glad for dit nye jeg...

mhs til din kollega - jeg tror hun er hamrende jaloux og prøver at trykke dig ned for at hævde sig selv... enten skal du ignorere hende eller også skal du konfrontere hende med dine observationer. Tror ikke det hjælper at kaste skyts tilbage i hovedet på hende...

Uanset hvor dejlig et menneske man er og uanset hvad man gør for at behage andre så vil der altid være nogle man ikke svinger så godt sammen med...

Forsøg at ryste det af dig og overbevis dig selv om at det ikke er dig som sådan hun hakker på - det er fordi hun har et problem med sig selv..

Lad ikke andre tage glæden fra dig over dit flotte vægttab - hold hovedet højt og vær stolt af dig selv... og forsøg at undgå at opholde dig med mennesker der ikke gavner dit selvværd..

I øvrigt skal man have lov til at snakke om sig selv (til en vis grænse smiler... )

Har man tabt mange kg er der mange mennesker der selv spørger ind til hvordan man har gjort eller fortæller en hvor godt man ser ud... så nyd at være i centrum det har du da fortjent.
14 år27. oktober 2010 kl. 13:53
#160
re: 60 kg - juleaften
Lovely - nu med sensuella-look.

Hjalp gevaldigt på humøret at sætte mig i frisørstolen og give den hele armen med klipning, farvning og reflekser. Mine naturlige krøller (skal lige vænne mig til dem - opdagede dem først for et par frisørbesøg siden ;o)) er fremhævet og jeg ser da bare brandgodt ud!!

Det var dejligt, efter en lidt dum dag, hvor føromtalte kollega har været så ond i sulet. Nu har selvtilliden lige fået et par takker op igen, og jeg smiler. Det var som altid hyggeligt at blive klippet og sludre med frisøren om alt og ingenting. Total tomgangssnak kan altså også være en god ting indimellem.

Nu venter en times Zumba med en af de gode instruktører. Hun er hård - ret styrkebetonet, så det supplerer de mere danse/koreografitunge instruktører på en fin måde.

Eneste ulempe - har drukket aaaalt for meget af frisørens gode kaffe. Sort - så ingen kalorier af betydning, men ikke sååå godt for maven ;o/

Håber sådan jeg snart er under 64 igen, så jeg kan komme tilbage til min "bryllupsdagskampvægt" drømmer om de 62,1 der var mit absolutte minimum i sidste "slankeomgang" har ikke været tyndere end dette siden 90erne!! Så det vil være en stor, stor personlig sejr, der virkelig vil give mig et rygstød (sammen med sensuella-håret, forstås!!)

Tanja: Jeg ved jo godt, du har fuldstændig ret i din analyse af min kollega-situation, det er bare rart lige at få det skåret ud i pap, af en objektiv part!!

God onsdag aften til jer alle

Lovely
14 år27. oktober 2010 kl. 19:05



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...