Motivation

#11 af hemmeligspion (slettet)

Jeg vil gerne være med til at ophæve Siris sidste indlæg til lov.

Der er intet at skamme sig over - pånær måske hvis man mangler accept af sig selv som man er.

#12 af Berit Lyng

Kære alle.

Gud hvor har du ret Siri, det ER top vigtigt at befinde sig godt i den krop man har lige nu, det gør jeg også men jeg er også nået dertil hvor at jeg har set min vægt i øjnene, og hermed også min figur. Jeg får altid at vide at jeg bære min vægt flot og er en køn pige. Specielt min mand er god til at rose mig.

Jeg skal tabe 31 kg. Mere for at nå mit normal BMI om jeg gør det ved jeg ikke endnu, jeg har ingen ide om hvordan jeg ser ud til den tid, eller hvordan jeg ser ud når jeg har tabt 15 kg. Og ikke mindst hvordan jeg føler det og har det med min krop. Jeg kan kun huske mig selv som overvægtig.

Derfor er det vigtigt for mig at have noget at se frem til, glæde mig til, herunder er det at kunne købe tøj i en str. Xl, engang om nogle år. Jeg er en stor pige, med en stor barm, har fået hjælp for mange år siden til at komme i den rigtige BH, kom med en 95 DD og gik ud med en 85 I, det er som du skriver super vigtigt at tøjet passer.

Jeg er også en af dem der vejer mig hver dag, men jeg er også kommet dertil at det er et tal og ikke bestemmer om jeg skal have en god eller dårlig dag, som vægten godt kunne tidligere, men det er vigtigt at jeg følger med, ellers kan det nemt skride for mig, ved fx kun en ugentlig vejning.

Jeg holder motivationen oppe ved at rose mig selv for det jeg gør for mig selv om min krop, det er jo ikke ligefremt sundt at være 40 kg overvægtig også ved at erkende at jeg ikke kan tabe mig lige hurtigt hele tiden, samt at huske på at jeg jo er godt på vej og har tabt mig. For mig drejer det sig om en livsstils ændring, ikke endnu en slankekur.

Jeg sætter fokus på ting jeg ved jeg kan gøre bedre for at hjælpe mit vægttab videre, fx har jeg en utrolig sød tand efter aftensmaden og det er ofte her jeg får lidt ekstra kcal. Jeg har nu holdt mig fra at snacke i tre aftner og det er motivation for mig, små mål som jeg ved jeg kan holde, det er sejer for mig.

Berit.

#13 af Ywon (slettet)

Hm, hvad motiverer mig til at fortsaette?

Det sker jo at jeg faktisk ikke fortsaetter ... i hvert fald midlertidigt, selvom jeg altid fortryder det.

Foer jeg begyndte at tabe mig for et par maaneder siden kan jeg ikke med oprigtighed sige, at jeg nogensinde for alvor proevede paa det. - Jeg hadede mig selv, og jeg har koebt Nupo og Slimfast tilbage igennem aarene, men det holdt aldrig i mere end et par dage. - Og det er vel derfor jeg er hvor jeg er ... el. var indtil for nyligt.

For nyligt besluttede jeg at jeg under ingen omstaendigheder ville fortsaette med at tage paa. Og da det er ligesaa svaert at holde vaegten, hvis man har vaeret vant til at tage paa jaevnt igennem flere aar, som det er at tabe sig, laa det lige for...

For min beslutning var i virkeligheden mest af alt en beslutning om ikke at fortsaette med at vaere og goere de ting, som jeg foelte ikke virkeligt er Mig ... en beslutning om at ikke laengere goere og vaere alt det som faar mig til ikke at kunne lide mig selv, som goer at jeg ikke har respekt for mig selv...

Det var dette mere end noget andet: Jeg vil kunne lide mig selv, og jeg vil genvinde min selv-respekt!!

Og det betoed at jeg maatte tabe mig. - Siden da har jeg det meste af tiden vaeret ret fast i min beslutning. Men det sker at jeg falder tilbage.

Det gaar blot ikke helt saa slemt som det engang gjorde, fordi jeg har vaennet mig til at spise mindre og mere sundt, saa jeg kan ikke spise helt saa meget.


Jeg ved ikke helt om der er noget endeligt svar, andet end at det handler om at kunne lide sig selv foerst, og om at tabe sig naest. De to hoerer sammen, men hvis man fokuserer paa at tabe sig, kan man nemt komme til at se bort fra det andet,

Jeg ved ogsaa af erfaring, at vi ofte er tilboejelige til at se os selv som vaerende svage, som nogen der ikke kan leve op til vore egne maal og som ikke har selv-kontrol.
- Det er dette billede vi har af os selv, naar vi taenker:

"Okay, bare engang til, saa bliver jeg staerk imorgen/naar jeg har kastet op!"

For mig er det en hjaelp at taenke paa mig selv som en der er staerk, og som ikke laengere giver efter for at spise paa en maade, som jeg ved foerer mig vaek fra mit maal og fra at vaere, hvad jeg VIL vaere.


Det du naevner med grafen er en god motivator ... naar man altsaa ikke lige har taget paa. Min vaegt gaar meget op og ned, selv naar jeg ikke goer noget jeg ikke ville, og derfor virker grafen for mig lidt omvendt af det, du naevner.

Men det er godt set, at det handler om at finde motiverende faktorer. ^^

*******

Jeg har lagt maerke til at rigtigt mange af os har lige netop det problem med at vi faar lyst til at spise noget soedt efter aftensmaden (nogle af os har ogsaa en eftermiddags kick-in, men det er for en anden traad ^^).

Saa jeg overvejer om vi maaske skulle lave en traad el. paa anden maade stoette hianden, naar nu vi ved, at vi har et problem netop der!?

*******

Siri,

Du har selvfoelgelig helt klart ret i at det er afgoerende for os alle at blive glade for vores saeregenheder.

Men naar det gaelder overvaegt er der mere paa spil end ens udseende. Og problemet er jo nok ogsaa, at det kan vaere meget svaert at se sig selv positivt naar man er omgivet af signaler der opfordrer til at efterstraebe en bestemt type udseende (som i disse aar altid involverer at vaere meget el. ekstremt tynd).

Ofte er der jo folk i vore umiddelbare omgivelser som er med til at opmuntre over-kritisk selv-opfattelse, og de ved ofte ikke at de selv er "ofre" i ligesaa hoej grad.