Motivation

#1 af bruger slettet

Hvad motiverer jer ?

Jeg sad og kiggede på min graf over vægttabet for denne første uge. Det er dejligt vægten går ned. Men de dage der altid kommer på et tidspunkt for mig - hvor vægten står stille en periode - der er det svært at forblive motiveret og fortsætte.

Hvad gør I andre ?

#2 af AMLA (slettet)

Hej Mia

Det som jeg synes er så "dejligt" ved at tælle kalorier og kunne skrive alt , også motionen op på denne måde er; man kan ikke gøre så meget forkert. Hvis vægten står stille i en periode, men du kan se sort på hvidt at du har forbrændt mindre end du har indtaget - så gør du det rigtige og kan ikke andet end vente på at det tager et ryk nedad.
Før ville der altid være tvivlen - spiser jeg for meget, for lidt er det rigtigt det jeg gør, kan det være ligemeget..?? - Og nej det kan ikke bare være ligemeget, for du gør alt det rigtige så ergo vil der komme resultater før eller siden!!

Håber det hjælper, for jeg ved at det svinger med motivationen, men så længe jeg får skrevet ned, ved jeg at jeg er på rette vej.

#3 af Chriss89 (slettet)

Min motivation er hvordan jeg har det med mig selv. Jeg kan tydeligt mærke om jeg spiser godt eller dårligt, får frugt og grønt nok osv :) Jeg har valgt at stille vægten væk da jeg blev så stresset af at skulle tænke i tal, så nu mærker jeg hvordan jeg har det. Jeg glæder mig til næste sommer hvor jeg kan vise mig i fine sommerkjoler og badetøj og komme ud og bade.. :D

#4 af JK91

Jeg kender alt for godt til det med at vægten står stille, og det er sikkert også derfor jeg er i gang med at tabe mig for 100. gang. Men sådan er jeg nu engang :)

Denne gang har jeg dog taget en beslutning - vægten SKAL ned, også selvom det betyder at vægten engang imellem er lidt ustabil. Selvfølgelig bliver jeg lidt trist, men samtidig så husker jeg på, hvorfor jeg ikke vil se sådan her ud. Når jeg ser på alle de tynde piger i byen, kigger på mine veninder eller er ude og kigge på tøj. Hver gang bliver jeg mindet om at verden (desværre) er bedre, hvis man er tynd.
Dette holder mig oppe, fordi jeg ikke orker at være flov over mig selv mere. Nu er det min tur til at vise mig frem!

#5 af Berit Lyng

Hej.

Nøj hvor jeg kender det, jeg havde lige nået mit delmål i sidste uge og to dage efter havde jeg taget 2,2 kg på, jeg er så en type hvor vægten går meget op og ned. Før jeg begyndte på madital, var det altid her at jeg gav op og så kunne det hele være lige meget. Ja så røg de kg. Jeg havde tabt jo på igen.

Efter mad i tal, taster jeg ind og kan se hvad jeg spiser og at jeg ikke har spist noget der ikke skulle have været spist, hvorfor jeg så pludselig vejer 2,2 kg. Mere en dag, ja det ved jeg ikke, de kg. Skal jeg nok komme af med.

Som en anden skriver, er jeg også træt af at skulle købe ”speciel” tøj, jeg bor oven i købet i et land hvor menneskene er vildt små, så med mine 178 cm er jeg også en kæmpe. Så nu vil jeg ned i vægt.

Der er ikke andet at gøre end at hænge i, tage tingene lidt af gangen, der er desværre ikke en pille vi kan tage og veje de 10,20 eller 30 kg. Mindre vi ønsker.

Det er en sej kamp, jeg arbejder meget med hvad det er min overvægt gør for mig, for der er jo en grund til at jeg har mit fedt. Tror det er forskelligt fra menneske til menneske.

Fx har jeg en super dårlig vane med at skulle have noget sødt om aftenen efter maden, jeg har i denne uge sat fokus på at jeg ikke skal have noget om aftnen, og jeg tager en dag af gangen. Er glad når jeg går i seng uden at have ”hygget” mig med noget.

Så hold ud og sæt fokus på de gode ting du gør og de ting som du ved, er mindre gode for dig, ja tag dem en af gangen ikke alt på en gang.

Pøj pøj med vægt tabet.

#6 af CamillaK86 (slettet)

Jeg har det PRÆCIS samme måde! Min vægt har stået stille de sidste 4 dages tid :( Det er monster frustrerende og demotiverende!

Det er så her ens stædighed og viljestyrke bliver sat på prøve...Jeg skriver virkelig ALT hvad jeg propper i munden, ind i programmet og kan tydeligt se, at jeg forbrænder mere end jeg spiser. SÅ jeg venter spændt på hvornår vægten vælger at vise mig det.

Måske holder kroppen på væske her i varmen? Ej, jeg ved det ikke...men ville da være rart med den forklaring ikke? hehe :)

#7 af Mysse1978 (slettet)

jeg tror der er RØVVIGTIGT ikke at veje sig hver dag. At man kun hopper på vægten een gang max to om ugen, netop fordi man svinger så meget fra dag til dag. Det kan tage pusten fra enhver, og særligt hvis man bare står stille uden at forstå sådan. Forhold dig til een ugentlig vejning - står den stille, har du 7 dage til at gøre noget ved det og stresser ikke på samme måde over den daglige nedtur. Fokuser på det du gør godt - rigtigt - og vær stolt.

#8 af SiriS (slettet)

Jeg vejer mig hver dag morgen og tænker over hvad grunden til dagens aktuelle udsving kan skyldes, og kan med tiden se forskellige mønstre. Faktisk er vejningen med til at holde mig fast i mine relativt nye, sunde vaner. Det er altid i de perioder hvor jeg ikke har vejet mig, at jeg har taget lidt på igen, men her kan årsag og virkning variere - når jeg ved at jeg har overspist, kan jeg finde på at springe over i nogle dage, men ikke mere, for ellers er der risiko for at det skrider mere.

#9 af guest

I øvrigt tror jeg det er vigtigt på en eller anden måde at finde fred med sit aktuelle udseende. Hvis man kan få fat den vej, er der meget vundet.

Jeg kender godt det med at stå opgivende i prøverummet og fortryde alle de is man har spist nogensinde og alle de løbeture man ikke kom ud på og føle sig lettere håbløs. Det kan hurtigt brede sig til en generel modløshed over al modstand her i livet, og medvirke til et behov for trøst, som dulmes per automatik med mad, fordi krybdyrhjernen ved at det virker.

Jeg har aldrig være så stor at jeg skulle gå i særlige butikker, men jeg har købt lækre ting i H&M's BiB og Mama-afdelinger. Min pointe er, at hvis man er stor, så skal man ikke forsøge at finde tøj i de kæder som forhandler tøj til teenagepiger, hvor trenden er smal talje, lår og hofter og barm i skålstørrelse A, B og max C. Heller ikke når man er en 'lille' stor størrelse. Drop alle sammenligninger med tynde veninder (som i øvrigt alle sammen også beklager sig over kropslige fejl, det evige kvindelige mantra) og unge, smarte eller overlegne ekspedienter.

Der er en bemærkelsesværdig forskel på betjeningen i dame- og herretøjsbutikker: I herretøjsforretninger får man(d) en totalt professionel betjening, uanset hvor mange gange man sender ekspedienten af sted efter en anden størrelse. I dametøjsforretninger er kulturen at man selv står og roder (og sveder og bander over ikke at kunne finde den rigtige pasform). Man skal helst købe noget i en fart og ikke være besværlige mål. Jeg har en gang (i en forretning som hovedsageligt forhandlede selskabstøj!) fået hjælp til at finde et par jeans der bare sad som de skulle, gjorde min røv toplækker, nærmest virkede lidt som et korset på topmaven, og hvor benlængden for en gangs skyld matchede livmålet.

Med andre ord: Gå kun på tøjindkøb når du har overskud. Køb en god bh og evt nogle trusser med control top og snyd lidt. Sæt håret, få det evt klippet, læg make-up. Køb og gå kun i tøj, du ser godt ud i som du er, aldrig noget som du næsten kan passe!

#10 af SiriS (slettet)

...skrev jeg.