Når det ikke kan ses?

#11 af Ywon (slettet)

Med hensyn til opbakning er "vægttabsgruppen" rigtig god at vaere med i, bl.a. fordi man kan tale med folk "in real time" ("I virkelig tid"), og der er nogen online det meste af tiden - isaer om aftenen, men ogsaa helt tidligt foer folk skal paa arbejde el. i skole, osv.

Medlemmerne er i alle aldersgrupper, lige fra 14aar gml og til 52aar gml (som jeg selv), og det giver et bredt spaend af erfaringer at traekke paa.

Jeg tror vi har en 10--15 medlemmer i oejeblikket, men vi vil da gerne have flere. ^^

Hvis du har lyst til at vaere med, PanzerPrincess, saa bare skriv en linje, saa soerger jeg for at du faar en invitation af gruppe-lederen (.. hun, som foerst lavede gruppen. Udover dette er der ikke noget med ledelse overhovedet).

Jeg vil oprigtigt anbefale vores gruppe, isaer for alle som ved I skal vaere paa diet i laengere tid. At have stoette og back-up er en stor del af dette at tabe sig, og et netvaerk af mennesker i samme situation er guld vaerd. ... '^L^,

#12 af Ywon (slettet)

Efter jeg skrev igaar vedblev udtrykket "PCOS" at dukke op idet jeg foelte, jeg kendte det af en anden grund end jeg troede, men jeg kunne ikke saette min finger paa det ... Indtil jeg simpelthen sloog det op (google'de det).

Saa genkendte jeg hvor jeg havde hoert det for aar tilbage: Jeg blev indlagt for omkr. 7 aar siden med temmelig svaerde symtomer og fik en operation som gjorde, at jeg bagefter ikke kunne blive gravid.

Men jeg havde ingen anelse om, at dette har nogen som helst betydning for de oevrige ting, som er omtalt her i traaden, og som du (PanzerPrincesse) naevner.

Hvis det er korrekt, at man udvikler insulin resistens som foelge af PCOS, saa er jeg enten en undtagelse (og en ret atypisk undtagelse, siden min PCOS var voldsom), for det er faktisk lykkedes mig at tabe mig ganske paent - selvom der da er langt igen, men jeg vejede jo ogsaa 45 kg for meget.

.......

Hvis PCOS har en betydning for udvikling af insulin foelsomhed el. resistens, forklarer det da til en vis grad min egen foroegelse af vaegt, ikke mindst fordi det jo ogsaa ofte foelger med at man faar en usaedvanlig sult, isaer efter sukker og broed.

Faktisk er det saadan for mig, at jeg kan blive ved med at foele mig sulten laenge efter at jeg er blevet maet rent fysisk, og jeg blev ofte ligefrem daarlig pga over-spisning.
- Alligevel er jeg ikke overbevist om at PCOS og/el. insulin foelsomhed er enste forklaring i mit tilfaelde.

Hvorom alt er, er jeg glad for at du har gjort opmaerksom paa at der er en forbindelse mellem tilstandene fedme, insulin foelsomhed og PCOS.

Saa tak fordi du var modig nok til at delagtig-goere os, PanzerPrincesse! ... Og ja, du er sandelig en 'Panser"- Princesse - ikke i betydningen at vaere pansret med fedt, men derimod i betydningen at have et modet's og viljen's panser til at tage udfordringer op!!

VH Ywon.

#13 af Ywon (slettet)

Jeg fandt en video paa Youtube ... Det er en australsk kvinde som giver raad om hvad der skulle vaere bedst for os (for kvinder med PCOS) at spise.

Her er videoen's URL:

youtube.com

#14 af Alisonmoyet (slettet)

Du skal ikke være så ked af at det ikke kan ses, selvom det er frustrerende. De første kilo man taber er nemlig nogle af de rigtig sunde, da det er fedtet omkring organerne. :O)

#15 af bruger slettet

Hej Panzerprinsessen
Hold ud, og prøv at tænke positivt om dig selv og dit projekt, hvad er lykkes for dig og hvad har været godt ved de 73 dage du har gennemført? Du har trods alt gennemført kostomlægning i 73 dage, og holdt fast i det. Det er da godt gået! Du er garanteret blevet sundere. Måske ses det på din hud, dine øjne, at du har fået det bedre. Din mave føles bedre, og måske har du mere energi. Prøv at mærke efter om der ikke er andre gevinster ved de 73 dage, end at det ses på tøjet. Som de andre siger, det kommer nok.
Mange hilsner
Anna Marie