5 kilo - det er jo ingen ting! - og dans!

#1 af hemmeligspion (slettet)

Så sagde vægten 84 kg i morges. Det betyder, at der kun er 5 kg til at jeg officielt er normaltvægtig!!! Det er jo ingen ting - altså virkelig, INGENTING! Det når jeg snildt :) For første gang i mit voksenliv. Sikke en dag, det bliver...

De 84 kg betyder også, at jeg får endnu en præmie i mit taber-race: Jeg skal have en privattime i dans. Nu skal jeg bare finde nogen, der underviser i Foxtrot eller Jive :)... så hvis der er nogen, der kender nogen, der kender nogen, der ... , der underviser i Århus-området - så vil jeg enormt gerne ha' en reference / et telefonnummer...

#2 af louise89 (slettet)

det er da bare så godt gået, skide flot. :D
hvor meget har du så tabt dig i alt og over hvor lang tid.

#3 af mamma_long (slettet)

ej hvor er det dejligt og sikke et skønt mål at ha sat dig med en danse præmie :)
kender desværre ikke lige nogen i århus, men jeg hepper helt klart her fra sidelinien :)
tillykke med det flotte flotte resultat :)

#4 af hemmeligspion (slettet)

Hej Louise

Startede i februar. Gik på vægten d. 21 februar og der stod der 92,8, men jeg ved, at den har været højere :S

Så det er jo 8,8 kg nu :)

#5 af carinacarina (slettet)

Synes det er super godt klaret! :).
Er selv 178 høj og har gået fra 84 til 70.
Jeg er selv gået fra overvægtig til normalvægtig - super følelse - glæd dig!:).
Og synes det er en super gode idé med præmier til dig selv.. det fortjener man jo når man arbejder så hardt! :P

#6 af Ywon (slettet)

Tillykke med de 84kg.

Og ja: Du skal nok naa dit maal, helt klart!! ... You go, girl! :-)

#7 af hemmeligspion (slettet)

Tak for opbakningen !

Jeg har været virkelig glad for vægttabet, men i går begik jeg så en kæmpe brøler!

Jeg havde planlagt en skattejagt/stjerneløb for et hold unger, og skatten bestod af kage og boller bagt af undertegnede. Men jeg kunne selvfølgelig ikke holde mig fra dem og endte med et stykke af hver! Et lille stykke dog, men jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg ikke skulle have noget.

Der virker til at være en klar sammenhæng mellem de gange, hvor jeg lover mig selv noget, og hvor jeg alligevel fucker op. Pardon my french!

ØVØVØV det er sådan noget røv. Det jeg hader mest ved det her vægttab er ikke sneglefarten med hvilken, det skrider frem - nej, det er alle de gange, hvor jeg fejler alt for voldsomt på noget, der burde være så relativt nemt. Der er trods alt kun et bogstav mere end i "ja tak".

Jeg forsøgt ellers alle mine taktikker:
1) spise et kilo gulerødder inden jeg satte mig til kagebordet
2) lade være med at sidde ned, men stå op
3) gå væk fra bordet og deltage i andre aktiviteter
4) have fået nok mad i løbet af dagen generelt


Pis røv møg.

Nå, op på hesten igen. Jeg skal heldigivs ud og løbe i skoven i aften - så må jeg jo bare sætte fart på og løbe længere.

#8 af SiriS (slettet)

Der er stor forskel på om du tænker: Jeg spiste et stykke kage - jeg kan bare ikke finde ud af at tabe mig, eller om du tænker: Jeg spiste et stykke kage - det skal der være plads til, og jeg kan godt tabe mig alligevel.

Det kan du!

#9 af Rov (slettet)

Yeps, frk. spion, lad være med at som de siger på engelsk: set yourself up to failure.
Altså, sæt dig mål, men ikke så urealistiske mål, at du næsten med garanti ikke kan holde dem.
Det er det lange seje træk der tæller, et stykke kage her og der er altså ok.
Et stykke er da flot, jeg holder mig helt fra dem, for jeg kan ikke nøjes med et når jeg først kommer igang :D

#10 af hemmeligspion (slettet)

I går præsterede jeg at takke nej til dessert - også selvom jeg blev spurgt sådan ca. 27 gange.

Hurra!

Nederlaget for mig består ikke nær så meget i kagen - jeg har ligesom accepteret, at jeg ikke kan køre en nul-tolerance politik. Nej, nederlaget består i, at jeg gerne vil være i stand til at planlægge hvornår jeg må få og hvornår jeg ikke må få bestemte fødevarer (fed mad, slik, kage, chips etc) - men min rygrad minder mest om en regnorms på det område.

Når det kommer til arbejds -og sportsmæssige udfordringer, så kan jeg "altid" presse mig selv og opnår i hovedreglen de mål, jeg sætter mig. Men det er ligesom om, at når det kommer til mad - og det gælder sgu ikke kun kage - så kan jeg bare slet ikke blive enig med min krop, der ligesom pr. automatik stopper hovedet fyldt med alt, det der er på bordet, til der ikke er mere. Også efter jeg er holdt op med at føle sult.