Jeg tror ogsaa, at det er rigtigt vigtigt at finde aarsagen til at man har et for hoejt kalorieindtag. Ellers bliver man nok aldrig i stand til at kontrolere sin vaegt.
Jeg har indtil videre en formodning om, at det for mit vedkommende handler om en forkert selv opfattelse. Selv da jeg som 18 aarig vejede 64 kg og var en str 36 opfattede jeg aldrig mig selv som slank. Jeg synes altid jeg saa forkert ud, for hoej og slasket.
Og naar man alligevel er helt forkert, saa kan det vel vaere lige meget hvad man vejer..... Og det er det saa bare ikke alligevel. Den fysiske velvaere vi nok alle kender fra de (mange) gange der har vaeret stroeget 5 kilo af kampvaegten fortaeller tydeligt hvad overvaegt goer ved vores krop. Nu kan jeg sidde paa hug og lyne mine boerns jakker uden at tro mine ben visner af.... Jeg kan loebe en tur uden at mine knae svulmer op OSV
Denne her gang har jeg taget en beslutning om, at komme ned i vaegt og holde den. Jeg vil gerne ned paa min idealvaegt, men det vigtigste er de kilo, der er kommet af. Dem vil jeg aldrig se igen. Pa den maade haaber jeg, at kunne holde fokus paa det velvaere jeg oplever nu, og ikke paa noget maaske uopnaeligt i fremtiden.
Okay der blev vist lige lidt selvterapi over det her, haaber der var noget af det du efterlyste....
Mvh Rie
#2 af riebech (slettet)
For mit vedkommen er det kommet efter jeg har fået børn. Har altid haft en yoyo vægt på ca. +-5/10 kg. Men efter jeg har fået børn har den bare sagt + 20/30 kg. ; (.
Så selvom jeg har haft en kedelig barndom iforh. til kammerater ( mobning) , så virker det på mig som om at der virkelig er kommet vægtproblemer efter fødslen af mine børn.
Så jeg er igang med at arbejde med mig selv, da jeg tror at vægttabet ikke gør det alene, man bliver nødt til at finde følelsen der får en til at spise.
Hvad gør I andre ??
Kn
Maria