Mod 70 uge 33

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#1
Mod 70 uge 33
Kan se at der ikke er oprettet en tråd til mod 70 i denne uge, så nu opretter jeg den, så jeg kan juble.

Min weekend har ellers ikke været så god mht mad. Der har været marked i byen og det betyder at jeg har spist både flæskesvær, brændte mandler og spanskrør med softice. Og så er der blevet grillet hver aften, men jeg har været god til at spise af det grønne og begrænse brød.

Jeg må ha gjort det okay, for her til morgen sagde vægten 85,3 hvilket er lige under min mål-kurve. :-)
15 år11. august 2009 kl. 07:05
#2
re: Mod 70 uge 33
Jeg vil gerne være med på tråden.

Min vægt sagde 72,9 kg i morges, hvilket vil sige 500 g mere end for en uge siden, hvor jeg fulgte min målkurve fint. Nu bliver det desværre svært, at nå målet om 69 kg. inden udgangen af måneden. Vil skrue op for motionen de næste dage og satse på at få en madpakke med, så det er lettere at veje, hvad jeg spiser end i arbejdets kantine.
15 år11. august 2009 kl. 15:15
#3
re: Mod 70 uge 33
Jeg taster ind, nårj eg har været ved diætisten på Fredag.
Er lige startet nyt job, så der er stress på for tiden. Sørger for at spise godt til mine måltider i arbejdstiden, men når jeg kommer hjem er jeg træt og bombet, og får nok spist lidt flere kulhydrater end hvad godt er. Jeg har ikke fået løbet siden i Fredags. Skal afsted i morgen
15 år11. august 2009 kl. 18:07
#4
re: Mod 70 uge 33
I går var jeg jublende glad fordi vægten sagde 85,3. I dag sagde den 86 - og jeg synes faktisk ikke jeg gjorde noget galt i går. Jeg fik ikke tastet, men bilder mig ind at det ikke var helt slemt.

Nå men ifølge mit mål skal jeg om 2 dage veje 85, så det er lidt spændende om jeg får et sving ned igen i morgen.

Jeg vil i dag forsøge at huske at få en masse vand - det har jeg nemlig været rigtig dum til at glemme. Og så er der karate i dag også - det ser jeg frem til.

I weekenden holder min farfar fødselsdag 85 år, hvor hele familien er inviteret på weekendophold. Jeg vil forsøge at begrænse mig. Men kender jeg man ret mangler der ingenting og han har sikkert lavet kransekage - han laver den bedste kransekage. Men altså jeg forsøger at passe på og bruger lidt tid på at tage nogle gode billeder i stedet..... med mit nyindkøbte kamera, som jeg håber når frem fra England inden weekenden.
15 år12. august 2009 kl. 13:07
#5
re: Mod 70 uge 33
her vil jeg også gerne være med, jeg vejer pt 74,5 og har et mål der hedder 70kg
15 år12. august 2009 kl. 21:27
#6
re: Mod 70 uge 33
I dag er jeg røget lidt ned i vægt igen, men ikke helt så meget som jeg håbede efter stigningen i går. :-( Men OK nedad er trods alt den rigtige vej. 85,7 sagde den i dag. Hvis jeg skal nå det delmål jeg kører efter nu skal vægten ned på 85 i morgen. Lyder ikke helt realistisk, men jeg kan da håbe på et sving nedad.

Jeg var til karate i går og svedte så det dryppede af mig. Det var en rigtig god fornemmelse.
15 år13. august 2009 kl. 08:25
#7
re: Mod 70 uge 33
Jeg er også ny på denne side, men hører vist hjemme her. Jeg startede d. 18/7 og da vejede jeg 93 kg. I dag står vægten på 90 kg. Mit mål er, at tabe 25 kg inden 24/5-2010. Jeg håber, at jeg når det. Tålmodigheden er sat på en stor prøve.
Jeg kan forstå, at der er andre der har det sådan, at vægten svinger noget op og ned. Jeg tror faktisk, at jeg mange dage har spist for lidt. Er der andre der har erfaring med det?
15 år13. august 2009 kl. 21:58
#8
re: Mod 70 uge 33
Velkommen til Fru Jensen.

Man kan sagtens komme ud for at det hele går i stå. Der har også været snak om at man kan sætte forbrændingen i stå. Jeg har dog ikke så meget viden om det. Men det er også derfor at programmet angiver hvor meget du SKAL indtage for at fungere :-)

Jeg kan godt huske at jeg havde en periode i mit vægttab sidste år hvor jeg spiste fornuftigt, men INTET skete. Det er hårdt for motivationen.

ET godt råd er at glæde sig over nogle andre ting når vægten står stille. Frem med målebåndet og glæd dig over de cm der er røget. Eller glæd dig over at de bukser der strammede nu sidder løse.
15 år14. august 2009 kl. 08:08
#9
re: Mod 70 uge 33
Jeg gør lige status. For 11 dage siden satte jeg et mål - 85 kilo i dag. Her til morgen stod vægten på 85,5. Så målet blev ikke nået. Men jeg er glad alligevel. For det er 900 gram på 11 dage. Det er gået den rigtige vej og jeg kan mærke at motivationen for at fortsætte er til stede. Jeg er meget opsat på at få smidt de kilo som er røget på igen. Mit næste mål er allerede sat. Til min bryllupsdag skal jeg ha tabt3,5 kilo mere. Jeg prøvede at taste 80 kilo ind som mål, men så skulle mit underskud være over 5000 KJ om dagen og det er slet ikke realistsik. De 82 kilo er nok mere realistisk .. og jeg vil stadig ha det godt med mig selv ;-)

Nå ja weekenden her bliver hård med familieweekendophold hele weekenden, men jeg vil forsøge at tage det lidt afslappet - ikke blive fanatisk, men alligevel passe lidt på. Kunsten må være SPIS LANGSOMT.
15 år14. august 2009 kl. 08:14
#10
re: Mod 70 uge 33
Det er da rart, at høre at andre også har oplevet en "elevatorvægt", ;-) I dag vejede jeg 91,2 igen. Måske skyldes det også, at jeg er elendig til, at få noget vand drukket i løbet af dagen. Jeg er nemlig aldrig tørstig, så jeg skal tvinge mig selv til, at drikke noget og glemmer det.
Jeg prøver, at glæde mig over, at den mad jeg spiser nu, er sundere end den jeg spiste før. Det må være min trøst indtil videre.
Taf for rådet om målebåndet!
15 år14. august 2009 kl. 14:50



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...