Mod 70

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#1
Mod 70
Hej piger,

Jeg starter lige en ny tråd. Nu er vi måske alle tilbage fra ferien, hvor vi - måske- som jeg, har fået lidt vin, kage og en is i ny og næ.
Jeg har tabt et kg hen over sommeren. Det er jo ikke ved asketisk livsførelse HVER dag, men jeg har da tænkt mig lidt om indimellem.
Jeg har bestemt mig til at tage 14 dage uden alle de hurtige kulhydrater. Undgå hvidt brød, mel og de andre åbenlyse usunde ting. Det har jeg prøvet før, og det virker rigtig godt. Samtidig skærer jeg ned på saltmængden i maden...så kan der godt forsvinde lidt mere væske. Så er jeg i gang.
Ellers kan jeg fortælle, at jeg er 50 år, gift, 5 børn (de to er bonusbørn) 4 børnebørn. Har et rart job i det offentlige. Vægten har svinget noget de sidste år. For et par år siden tabte jeg 10 kg. NEJ, hvor var det skønt! - De kom desværre snigende tilbage. Mærkeligt, at man ikke bare kan leve, som man gerne vil, ikke ;-) Det er blevet noget sværere at holde vægten og at smide kg efter overgangsalderen, kan jeg konstatere.

Jeg løber omkring 3 km ca 3 gange om ugen - og så bruger jeg min cykel, når det er praktisk. Jeg har lidt "redskaber"; en motionscykel, en cross-trainer, en romaskine, en mavetrimmer og en "himstragims", som jeg indimellem træner arme og ryg på. Det er bare alt for sjældent, at jeg bruger dem. Det er mit mål, at redskaberne skal bruges mindst to gange om ugen, - og det er det, jeg vil få sværest ved.

Jeg glæder mig til at høre, hvor I er kommet i forløbet...om det også først er nu, I rigtig starter.

Venlig hilsen

Maddie
15 år30. juli 2009 kl. 08:11
#2
re: Mod 70
Jeg er også tilbage efter ferien og har fuld fokus på hvad jeg putter i min mund uden at jeg dog er begyndt at taste det ind i madital. Mine måltider klarer jeg som regel rimeligt ved at skære ris, pasta og brød ned til et absolut minimum og nogle gange helt undlade det til fordel for grøntsager. Jeg elsker grøntsager, så den del falder mig meget naturligt. I sommerferien har jeg spist rigtig meget slik - især chokolade, så her skærer jeg kraftigt ned. Denne uge har jeg spist lidt bolcher på arbejde. Vil i dag forsøge at vente til EFTER middag. Hihi. Nå men ud over det tillader jeg mig selv enten 50 g chokolade eller et glas kakao eller to lavet på skummetmælk om aftenen hvor jeg som regel bliver hyggesulten når ungerne er puttet.

Jeg synes det er gået rigtig godt med at holde sig til det her planlagte guf og ikke komme til at overspise af andre søde sager i løbet af dagen.

Det betyder også at jeg allerede på nuværende tidspunkt siden i mandags har tabt 600 g. Det er jeg rigtig godt tilfreds med. Jeg plejer at taste mine mål ind som korte mål, hvor jeg taber 1 kilo over 14 dage eller noget lignende. Men denne gang hvor jeg ikke rigtig har en deadline vil jeg egentlig hellere stille mig selv et længere mål og så se løbende om det holder - ellers forlænge perioden. Så jeg har lige indtastet et nyt mål, som hedder 75 til nytår. Det har jeg det rigtig godt med at ha sat. :-)

Jeg har været ude at løbe et par gange denne uge også - i går blev det til 6,5 km, hvoraf jeg gik en del. Det tog også næsten en time .- hmmm, så burde man kunne have gået det lige så hurtigt. Oh well. Hovedsagen er at jeg løb/gik turen og halvdelen var op ad bakke.

Jeg har lige aftalt med en veninde at vi skal igang med at gå nogle lange ture. For hendes knæ kan ikke holde til løb. På i forms løberute-planlægger kunne jeg se at min tur i går forbrændte 550 kcal i løb og 450 kcal i gang. Så det gir altså også rimeligt godt i gang. Så det glæder jeg mig til at få gang i. Snart går der også gang i karate igen, så det bliver to gange ugentligt så vidt det er muligt igen. Så jeg tror der er helt styr på at få passende motion hvis det bliver 2x karate, 1 x gåtur og 2x løb - ca. Nå ja og så er der altså også den Wii fit, som jeg ikke har fået gang i efter ferien. Den må jeg ha kigget på.

Glæder mig til at høre hvor mange der ellers er klar til kampen mod de 15 kilo fra 85-70. Er der nogle som er kommet godt på vej? Hvornår har I planer om at ramme 70 ? Jeg selv ved ikke hvornår jeg skal ramme 70, men det kunne blive næste sommer. Det tager jeg til nytår når jeg ved hvordan det gik med nytårs-målet.
15 år30. juli 2009 kl. 09:12
#3
re: Mod 70
Min sommer har også været hård mod vægten!!!
Men jeg er også igang igen.
Her på madital sætter jeg mig små mål af gangen men mit overordnede mål er 10 kg. pr. år.
Sidste år røg der 10 så mon ikke også det kan lade sig gøre igen og måske igen...
Hilsen Rikke
15 år30. juli 2009 kl. 10:26
#4
re: Mod 70
Belfast - nu skal du jo heller ikke helt forsvinde ;-)

Jeg ved heller ikke om jeg kan holde det ved kun at have mit forholdsvis langsigtede mål eller om jeg kommer tilbage på de små delmål, men nu må vi se.
15 år30. juli 2009 kl. 12:05
#5
re: Mod 70
Jeg er ny her inde, og min sommer (og året før det) har været rimelig hård ved vægten. Jeg er stoppet med at ryge og har taget lidt under 20 kg på. Selvfølgelig ikke kun af det, men jeg spiser genneralt bare for meget mad.

Jeg tror jeg måske har sat mig et lidt for ambitiøst mål, men vil gerne tabe 20 kg så jeg havner på 65 kg til det nye år. Det går fint indtil videre og jeg holder mig til grøntsager og kød, og spiser kun kornprodukter en gang om dagen.

Jeg har tabt lidt under et kilo på en uge, så jeg er fint tilfreds indtil videre!
15 år31. juli 2009 kl. 17:17
#6
re: Mod 70
Jamen hej :-)

Jeg hedder Pernille og er 38 år.
Jeg startede for knap en måned siden med at taste i madital. Reelt har jeg været her siden 2005 - og gudskelov er jeg stadig LANGT fra den vægt, jeg havde dengang. Ikke desto mindre sneg kiloene sig på igen - og nu skal jeg den anden vej.

Jeg startede på 85,8 og idag vejer jeg 81,8. Mit første mål er, at tabe 5 kilo inden d. 7/9. Dette mål burde være nået inde, da jeg på nuværende tidspunkt har tabt de fire kilo af de fem.

Jeg har PCO og dermed taber jeg mig langt langsommere end de fleste. Når først jeg kommer rigtigt igang, ved jeg godt selv, at jeg ikke kan tabe mere end 500 gram om ugen - hvilket også vil være rigtig fint.

Jeg elsker mad i tal metoden fordi den giver mig langt mere indblik og magt en nogen andre former for metode til at tabe sig. Som ung forsøgte jeg at spise efter en "ude og hjemme" kur. Jeg vrængede på næsen hver morgen, men sukkede og holdte mig for næsen, mens jeg spiste min væmmelige ostemad, som der stod, jeg skulle. Jeg holdte den kun få dage. Da jeg kom på madital, kunne jeg pludselig se, at hvis jeg spiste en chokolademad hver morgen, ville det havde haft samme effekt som osten.. Nu spiser jeg kun det, jeg rigtig godt kan lide - og det hjælper madital mig med.

Jeg har arbejdet meget med tankens kraft. Det hjalp mig massivt sidste gang jeg tabte mig - men det har også hjulpet i livet generelt. Det handler om sådan noget som, at jeg holder af mig selv. At huske på, at når man "forkæler sig selv" - så kræver det at "hele en selv" bliver forkælet - og dermed også kroppen. Man kan dermed ikke "forkæle sig selv" med chokolade - for det tager kroppen jo (i store mængder) skade af! At forkæle sig selv er noget man gør ved at cykle en dejlig lang tur - og spise et dejligt måltid mad, der ernæringsmæssigt også hjælper kroppen.

Mange hilsner
Pernille
15 år2. august 2009 kl. 09:00
#7
re: Mod 70
Velkommen til de nye der er kommet til.

Jeg har haft en træls oplevelse med min badevægt her til morgen. Ugen er ellers gået OK og jeg har været "nede" på 85,9 (sidste uge sagde den 86,5), så det var alle tiders. Men her til morgen sagde den 86,4 - hmmm. Så den eneste trøst jeg kan finde er at det da trods alt er mindre end i sidste uge. Nå men et af mine store problemer er at jeg drikker alt for lidt vand, så det vil jeg forsøge at gøre noget aktivt ved den kommende uge.

Og så vil jeg forsøge at komme igang med at taste.
15 år3. august 2009 kl. 10:10
#8
re: Mod 70
Jeg tror også lige jeg joiner jer :)
- Jeg vil nemlig også gerne ned på 70 KG! Jeg vejer bare 100 kg lige nu - så det er lige 30 Kg der skal smides i første omgang, men håber på at kunne komme længere ned - gerne 56-60 kg så vil jeg være glad!

Som nogen kan se på mit brugernavn hedder jeg Rikke og jeg er lige på nippet til at være 18 år gammel (heldigivs). Jeg går til karate og forsøger at få trænet min.2 gange om ugen - sommetider træner jeg 4 gange om ugen hvis der er tid til det, er jo også studerende ved siden af, eller jeg går på STX, starter i 2.g her efter sommerferien (har linjen Biologi- Matematik - Kemi).
Udover karaten skal jeg lige få sparket mig bag i en gang! Jeg vil gerne i gang med at løbe, men det går ikke så godt desværre - det ville jo være super hvis jeg kunne komme igang *suk* - udover det så styrketræner jeg ca.40 min og efter lysten tager jeg Yoga på en times tid eller pilates/effekt ca. 50 min - alt efter hvad jeg lige har lyst til den dag. Det er ikke så svært at tage sig sammen til når man nu har midlerne herhjemme (DVD).

Jeg er ellers ikke en der spiser meget - al min overvægt har været kommet da jeg var yngre og så trøstespisning. Tog 10 kg på mens min far var udstationeret i Afghanistan.
Idag har jeg den dårlige vane at jeg ikke spiser morgenmad(prøver jeg at ændre på) spiser meget lidt frokost og egentlig heller ikke så meget aftensmad. Derudover har jeg svært ved at nå mellemmåltiderne eller også glemmer jeg dem. Min store synd er så når der f.eks. kommer slik på bordet - når først jeg er igang kan jeg nærmest ikke stoppe igen. Så jeg skal ha' lært mig selv lidt kontrol på det punkt.

Jeg har meldt mig herind på siden så jeg måske kan få lidt mere kontrol over kalorie indtaget osv. så jeg kan få lidt kontrol - lige nu er det nærmest løbet løbsk :/ ... Jeg har overvejet at melde mig på WW program så jeg skal tælle point også, tror jeg ville være godt for mig - og så siden her også, i kan måske holde mig lidt i ørerne :)
15 år5. august 2009 kl. 08:21
#9
re: Mod 70
Velkommen til Rikke. God ide at gå efter de 70 i første omgang. 56-60 lyder helt vildt lavt for mig. Men du er selvfølgelig ikke så gammel en kone som mig ;-) Men stadig - husk nu at stoppe op og se på dig selv.

Men tillykke med beslutningen om at du vil tabe dig. Det lyder som om du har godt fat i motionsdelen. Jeg går selv til karate og ved hvor hårdt det kan være :-) Fantastisk motionsform.

Mht. WW kontra madital. Så synes jeg faktisk madital gør det samme som WW - bare gratis. Du taster ind hvad du spiser og der bliver regnet kcal ud, hvor du i WW har et pointsystem. Men jeg har aldrig været tilmeldt hos WW, så jeg ved ikke hvad du evt får ud over. Vejning formoder jeg, men måske også coaching og gode opskrifter. Jeg er bare selv lidt modstander af at nogle skal tjene penge på min manglende rygrad ;-) Så hvis jeg havde brug for kontrolvejning ville jeg nok gå til min læge - det er også gratis. Men når det er sagt handler det bare om at finde den løsning der passer bedst til DIG. Og det er kun dig der kan finde ud af hvad det er.

Velkommen til og god arbejdslyst med projektet :-) Glæder mig til at følge dig.
15 år5. august 2009 kl. 10:41
#10
re: Mod 70
Hej - jeg vil også gerne være med.
Jeg var på udrensningskur, hvor jeg fik målt kolesterol og blodtryk - og begge dele var for høje, så nu skal det være. På kuren tabte jeg 5 kilo på 10 dage og har siden yderligere tabt 2,4, så jeg tror jeg rammer 1. mål på 85 kg. 1/10. Derefter er målet at tabe 5 kilo om måneden, indtil jeg når 65.
hilsen axo111
15 år20. september 2009 kl. 17:30



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });