Har selv haft en svær depression, derfor mit kendskab til det du skriver. Kender til alt det du beskriver - det er typiske depressions symptomer. Og noget af det du beskriver, plejer jeg og kalde nedture - og de er ganske forfærdelige at komme igennem.
Min klare holdning er at du skal have den ene aller anden slags behandling. Og finde ud af hvorfor du har det / har haft det sådan, som du har/ haft det, så det kan blive bearbejdet. Hvis jeg ikke havde fået behandling, var jeg aldrig blevet rask igen.
Jeg har set du ikke vil gå til lægen - men min erfaring er, også igennem mit erhvervs liv, at det kommer igen og næste gang bliver det måske en værre depression, hvor du vil komme længere ned. Der altid en eller flere årsager til man får en depression. Du fortæller, du har lyst til / behov for, at trøstespise - og det tyder også på at der er nogle følelser, du forsøger og holde på afstand, og dulmer din smerte med maden.
Der er meget man kan gøre for at forbygge nye depressioner.
- sunde fedtstoffer , fiskeolie
- løbetræning
- gåture i solskin
- følelsmæssigt stabilt liv
- lev så stressfrit som muligt
- sund kost
- gode oplevelser
Jeg ved godt det ikke lige var det du ønskede og høre, det med jeg synes du skal overveje og gå i behandling, men jeg har selv været der og er i dag rask og forbygger på alle de nævnte måder. Jeg var næsten syg i 3 år, og er lige kommet ud på den anden side. I dag bruger jeg ingen stimulanser i form af at trøstespise, ryge eller noget. Jeg har fundet ud af hvad min depression handlede om og har igennem terapi fået rigtig mange ting banket på plads, jeg havde ikke klaret mig uden medicisk behandling heller - og har fået mange andre slags behandlinger i forløbet.
Det er efter min mening aldrig egoistisk, at ville enten have behandling eller ændret nogle adfærdsmønster. Det kommer jo også din familie til gode, at du trives og ikke kommer ned i et sort hul, hvor du ender med i din depressive tilstand og gå fra dem.
Jeg vil i hvert fald ønske dig alt godt herfra :-) Og jeg føler med dig.
Mange hilsner fra mig :-)
#2 af bruger slettet
Jeg vil ikke gå til lægen, fordi jeg er bange for at blive stemplet og så har min familie ikke brug for at vide, hvad jeg går og tumler med, fordi... Ja, jeg synes jeg er egoistisk nok anlagt.
Er der nogen der har oplevet disse symptomer (som jeg):
- Lammelse af håbløshed -- jeg kan sidde stille i lang tid og få en ud af kroppen-oplevelse hvor jeg ikke kan bevæge mig af tristhed. De varer typisk halve-hele timer og kan komme igen hver 3.-14. dag.
- Håbløsheden rammer mig ofte lige pludselig - dvs. jeg ikke synes der er noget der udløser det
- Jeg synes ekstremt lidt om mig selv, når jeg har det sådan. Jeg føler mig ærlig talt som det værste menneske her på jorden. Jeg har lyst til at gå fra hus og hjem og efterlade alle og flytte i en lejlighed alene, hvor folk bare skal lade mig være. Og så vil jeg helst holde helt op med at spise.
- Bagefter (nu) synes jeg, at det er fuldstændig latterligt at jeg lige har tænkt sådan og så får jeg dårlig samvittighed over for mit barn og min kæreste, fordi jeg kan tænke så dårligt og så meget om mig selv.
- Jeg får lyst til at trøstespise, overspise - men jeg gør det typisk senere på dagen, fordi jeg ikke synes om at gøre det med det samme. - En eller anden regel jeg har med mig selv.
Jeg ved godt, at jeg er fuldstændig underlig. Men det kunne være rart, hvis der er nogen, der kan fortælle mig, hvis de har haft det på samme måde? Eller... Kan pege på, hvad jeg fejler?