+ 15 kg !

Du læser en tråd i debat > off topic


#1
+ 15 kg !
Igår fandt jeg et dokument jeg havde gemt på min PC.
I maj 2007 har jeg tilsyneladende følt, at det var på tide at gøre mig klar til bikini-sæsonen.
Jeg holdt kun i 5 dage, men havde noteret min vægt for disse dage ned:
Jeg er simpeltjen i chok! Jeg vejede 15 kg mindre end jeg gør nu (Dvs kun 10 kg efter de sidste 14 dages indsats på madital :))
Hvordan kan man tage 15 kg på, på 1 år? Det er mere end 1 kg om måneden ! Og så uden at jeg har været bevidst om det? Det kan man da kalde selvbedrag og destruktiv opførsel !
Jeg kan godt huske, at jeg følte mig tyk, og gerne ville tabe mig - det må man så sige IKKE lykkedes.
Jeg er simpelthen SÅ rystet over, at der kan snige sig 15 kg på, uden at jeg egentlig føler, jeg har haft et års ædeorgie, eller var klar over HVOR slemt det stod til...
Nå, men det skal være slut.
Trængte bare, til at få luftet min frustration (madital fungerer fint som psykolog-briks ;))
16 år5. juni 2008 kl. 08:59
#2
re: + 15 kg !
Tankevækkende, ikke? Tror sagtens vi kan komme med alle mulige udredninger om hvorfor og så kan man slå ig selv i hovedet med dem, og sige: føj hvor er jeg rystet, og det er for dårligt osv osv.

Men hvad kan man bruge det til????? Faren er jo at man siger, at så kan hele ens projekt bare ikke lykkes når man uden at tænke over det tager så meget på på et år. Men sandheden er jo, at du garanteret godt har vidste det inderst inde - og det er denne viden der har bragt til en erkendelse af at du må tabe dig. Og herfra handler det om at se fremad, og ikke straffe sig selv med alt det dårlige man har gjort for sin krop tilbage i tiden.
Brug denne erkendelse til at sige: ALDRIG igen vil jeg tage så meget på - ALDRIG igen vil jeg veje så meget, og find din motivation heri. Og sæt dig så dine fremadrettede mål og brug motivationen til at nå dem. Brug erkendelsen til at holde gang i din plan og at kontrolveje dig selv - de fleste anbefaler en gang om ugen. 15 kg er jo ingen katastrofe - med den rette kost og motion kan man sagtens slippe af med dem igen uden at livet skal blive en jammerdal - ja hvis du ligefrem kan finde lidt "sport" i at nå dine mål, så kan det gå hen og blive lidt "sjovt" undervejs. Husk at sætte nogle delmål undervejs og fejre dig selv når du når dem. Beløn dig selv med f.eks. noget lækkert tøj i en mindre størrelse eller måske en motionsrekvisit (tøj/ustyr) undervejs.
Noget der har virket for mig er at lave en vægttabel, så jeg kan følge med i min udvikling - og går jeg og rammer de der små perioder hvor det hele står stille, så tager jeg en af de gamle kurver frem og ser at det gjorde det også før, men på et eller andet tidspunkt rykker det igen.
Så fat mod og held og lykke.
16 år5. juni 2008 kl. 09:26
#3
re: + 15 kg !
Jeg er fuldstændig enig i, at jeg inderst inde godt vidste, at den var gal. Er bare overrasket over, hvor stor en kraft / magt fortrængning har. For jeg kan helt ærligt sige, at jeg ikke var bevidst om, at det drejede sig om 15 kg.

Tak for de gode råd. Jeg har ingen planer om, at slå mig selv i hovedet af ærgelse, men netop bruge erfaringen til at sige: Sådan skal det ikke være mere. Jeg er på rette vej !

Af en eller anden grund, er jeg meget motiveret for motion. Jeg har tidligere tabt mig uden at sætte aktivitetsniveauet op, men denne gang kan jeg mærke, at beslutningen om at blive langt mere aktiv føles helt rigtig.
Tror bl.a. jeg kan takke madital for det. Jeg kan mærke, at mit konkurrence-gen stimuleres af, at forsøge at få en glad aktivitets-smiley :)

Tak for opmuntringen :)
16 år5. juni 2008 kl. 10:23
#4
re: + 15 kg !
Hejsa...

Jeg har jo været oppe på plus 25 kg i forhold til de 78 kg jeg vejer nu.... De er taget på over et par år hvor jeg også har villet ned i vægt men så i stedet bare har fortsat kurven opad og også med et kg om måneden eller noget lign... Min årsag har helt klart været at jeg ville tabe mig og også er gået i gang med kostændring men ikke har været parat mentalt og i stedet spiser mere end jeg tidligere har gjort og dermed tager på.
Jeg kan også godt have den fornemmelse nu - af og til... Jeg har bare lært at håndtere følelsen og i de perioder hvor jeg har det sådan stopper jeg med at tabe mig men prøver i stedet at holde vægten.. allerhøjst tage et par kg på.. Når så jeg mentalt er parat til at tabe mig igen giver jeg den en ordentlig skalle og taber 5-10 kg for så igen at holde vægten i en periode... Det blev måske lidt rodet men jeg har selv prøvet det (i bund og grund var det jo bare det jeg ville sige) og det er deprimerende at opleve.. Jeg tror bare at man bliver nødt til at være parat(mentalt) til at tabe sig før man kan og jeg kan sagtens sidde og tænke 'SÅ ! nu tager jeg mig fandme sammen og taber de sidste tre kg!!!!' men hvis underbevidstheden ikke er med lykkes det bare ikke... og så må jeg vente til den er med.... Så tager jeg en længere periode med fastholdelse af vægten og venter på at jeg kan komme i gang med at tabe mig helhjertet... og holder op med at slå mig selv i hovedet med at det er for dårligt at jeg ikke bare kommer i gang....

Knus & Kram

Henriette
16 år5. juni 2008 kl. 11:44
#5
re: + 15 kg !
Hej Henriette :)
Jeg synes, det lyder som en god idé at tage det i etaper, hvis motivationen svigter undervejs.
Super flot, at du formår at undgå de vilde vægtstigninger i de perioder, hvor motivationen ikke er helt i top :)
Med et samlet vægttab på 25 kg må du jo have fat i noget af det rigtige :) Imponerende....
16 år5. juni 2008 kl. 12:41
#6
re: + 15 kg !
Jeg gjorde selv lidt det samme for år tilbage, da jeg besluttede mig for at tabe mig. Det lykkedes heller ikke rigtig og et par år efter da jeg fandt min vægt ude på badeværelset så var vægten gået betragtelig op.

Jeg regnede med at det skyldtes at jeg havde haft for lidt viljestyrke og dermed for dårlig samvittighed og så havde jeg trøstespist for at glemme hvor uduelig jeg var og hvor stor en fiasko jeg var og også for at glemme hvor tyk og grim jeg var.

Denne gang har jeg sat tingene anderledes i system, ikke forladt mig på min slatne viljestyrke, men på motivation, belønning, konkurrence og inspiration. Jeg har gjort det til et projekt som omfattede meget af mit liv (ud over måltiderne, så har jeg brugt meget fritid på at surfe inspiraiton til livsstilsændringen, til at holde kuren, til sunde retter mv).

Og så naturligvis madital hvor man straks efter ens gode opførsel bliver belønnet med en glad smiley - i stedet for at skulle gå og vente på at badevægten makker ret.

Og så er jeg opmærksom på at det ikke drejer sig om at spise mindre end man forbruger i en periode - hvorefter kuren så er ovre. Jeg har naturligvis brugt tips og tricks for at kunne gennemføre selve kuren - men jeg har også lagt fokus på en decideret livsstilsændring hvor ændringen aldrig har været større end jeg regnede med at jeg kunne leve sådan resten af mit liv. Hele tiden micro-ændringer som jeg var motiveret for og som var realistiske i længden.

Mit mål har hele tiden været at tabe mig 1 kilo over en uge - og med det mål så har der hele tiden været plads til at fjerne mine dårlige madvaner i et tempo som jeg selv kunne følge med til og kunne vænne mig til.

Og så skal man naturligvis huske at veje sig med jævne mellemrum resten af livet, så kiloerne ikke sniger sig på igen 10 af gangen - men i stedet så man kan tage handling når der er kommet 2-3 kilo på.
16 år5. juni 2008 kl. 14:09
#7
re: + 15 kg !
Iacob: Jeg er generelt meget imponeret over dit vægttab, men mere over, den måde du har valgt at gribe tingene an.

Jeg forsøger virkelig, at tage dine gode råd til mig, men står stadig for foden af bjerget, og lader mig ind i mellem skræmme af den lange, lange vej hjem :(

Jeg er dog fortrøstningsful (det meste af tiden) og arbejder hårdt med motivationen og motionen, og forsøger at fokusere mindre på maden - omend jeg af al magt prøver at spise sundere og mindre.
Her er Madital en glimrende rettesnor - bortset fra igår, hvor det gik helt galt, har jeg hele tiden formået at have underskud af kalorier (nogle dage mindre underskud endn andre men dog underskud)
så mon ikke resultaterne kommer stille og roligt?

Det håber jeg på :)
16 år6. juni 2008 kl. 08:16
#8
re: + 15 kg !
Resultaterne skal nok komme, helt sikkert.

Men det er meget, meget bedre at dele sit store mål op i en række mindre mål.

Vægtmæssigt: I stedet for at tænke på at du skal tabe dig knap 30 kilo, så tænk på den næste kilo.

Madvaneændringer: I stedet for at tænke på at det er sundt at spise så og så mange grøntsager, at man ikke må spise kage til hverdag, at du skal have så og så mange kostfibre og så videre - så find et problem i dine kostvaner og sæt ind overfor den. Find måder hvorpå du kan belønne dig selv (ingen slik til hverdag? Beløn evt dig selv med 5-10 gram mørk chokolade af høj, dyr kvalitet om aftenen). Find erstatninger (Spis meget sød frugt som erstatning - senere kan du så sætte ind overfor den dårlige vane hvis du hellere vil spise flere gulerødder og æbler end vindruer og bananer). Undgå fristelser (fjern slik fra huset, undgå slikafdelingen eller luk øjnene og skynd dig igennem). Trinvise forbedringer i dine madvaner giver mere overskuelige mål og dermed bedre motivation til rent faktisk at gennemføre ændringen.


Motion: Start ud med at finde den tid som du synes du kan afsætte uden at sætte dit liv i stå. Du skal stadig have tid til arbejde, venner, hobbier og familie. 10-20 minutter hver anden dag er bedre at lægge ud med end 1 time dagligt + 30 minutters transport hvis du så bliver stresset over at skulle nå det hele. Motionen behøver ikke være superoptimeret til hverken konditræning, energiforbrænding eller styrketræning - lidt motion er bedre end ingen motion. Find det niveau du har det godt med og kan motivere dig selv for.

Det handler om bittesmå trinvise forbedringer som alle i sidste ende leder hen til dit endelige mål. Og det handler om viden og erfaring og følelser.

For mig var min horisont under kuren sjældent længere end 14 dage frem og 1-2 kilo. Det var overskueligt.

Det kan i øvrigt også hjælpe at finde en masse milepæle. Jo flere desto bedre fordi det er en reel anledning til at fortælle sig selv hvor langt man er kommet og hvor dygtig man er på trods af alle problemer og besværligheder.

Hver hele 5. og 10 kilo er helt sikkert milepæle - både den reelle vægt og vægttabet. Altså hvis man starter ud med 108 kilo, så er 105, 100, 95 kilo jo milepæle. Men det er 103, 98, 93 også fordi så har man tabt sig hhv 5, 10 og 15 kilo. Så er der alle de kiloer hvor ens BMI går et trin ned fra f.eks. 32 til 31 mv (ikke at forglemme den store: fra 30 til 29).

Alle disse milepæle bør som det mindste give anledning til jubel og selvfed ros grænsende til det uanstændige ;-). De bør fejres (uden ekstra sukker og mættede fedtsyrer) - fortæl andre om det, jubl her på madital, sæt et kryds i kalenderen mv.

Fejr det gerne med god, sund aftensmad som man bare gør lidt mere ud af den dag. Bruger lang tid på at planlægge og lave maden. Pynt det, sørger for alle smags- og farvenuancer. Sæt blomster på bordet.

Eller med andre belønninger. Tøj (evt sportstøj - et par løbesokker f.eks), smykker, et ugeblad som iform, spis bedre eller Femina (hvad der frister). Lej eller køb den film du gerne vil se. etc etc
16 år6. juni 2008 kl. 10:31
#9
re: + 15 kg !
Iacob: Tak fordi, du altid tager dig tid til at svare / opmuntre og dele ud af dine gode og mange råd :) Det sætter jeg stor pris på.

Jeg skal nok se om jeg ikke kan blive lidt bedre til at sætte mig mindre mål og så forsøge at glemme det store mål. For jeg må indrømme, at det næsten tager pusten / modet fra mig, at tænke på, at jeg mangler mindst 30 kg :(

Jeg kan bestemt også blive bedre til at rose mig selv + fejre del-mål.
Idag stod den på indkøb af løbesko + sokker og supplerede endda med et liggeunderlag, så jeg - på et tidspunkt - kan komme i gang med de dér mavebøjninger :) Egentlig burde jeg jo ikke fejre, at jeg havde taget 500 gram på siden igår, men jeg valgte i stedet at fokusere på, at jeg HAR tabt 5 kg og ER gået 1 tal ned i BMI - hip hip Hurraaaa !

Det går sådan set okay mht. motion. Følger mit løbeprogram (der foreløbig mest er et gå-program ;)) 20 min x 3/uge og så får jeg rent faktisk cyklet på arbejde (13 km ialt) hver dag - hvis altså lige man ser bort fra igår hvor cyklen var flad. Men det er vel at betragte som force majeure? ;)

Af madvaner jeg gerne ville lave om på, er det bl.a.: Spis mere frugt og grønt. Dette burde jo være den rette årstid til det projekt, da butikkerne bugner at alverdens frugt & grønt :)

Endnu en gang tak :) Jeg føler mig igen fuld af energi til kampen mod kiloene og de dårlige vaner :)
16 år6. juni 2008 kl. 13:17
#10
re: + 15 kg !
Du skal være hjertelig velkommen. Det er dejligt når folk kan bruge det man siger - og som man selv har erfaret - til noget.

Tag et kik på: altomkost.dk - det handler om tallerkenmodellen. Det er en god model til hurtigt at måle om man får nok grønt til det enkelte måltid. Husk at spise såvel grove grøntsager som fine grøntsager.

Jeg har i et tidligere indlæg lavet en masse links til online kogebøger (se ***forældet link er fjernet***) - der kan man hente en masse inspiration hvis man f.eks. står med en broccoli som man gerne vil lave noget lækkert af.

Bare minimer mængden af mælkeprodukter (ost, creme fraishe mv) og bacon i grøntsagsretterne og vær knap så bange for olier (i moderate mængder) - så skal du nok få lavet nogle sunde og lækre grøntsagsretter.

Jeg synes du har en super holdning og du er da helt forrygende med motion. Sørg for at holde dampen oppe ved at fodre din "livstilsændringsmaskine" med brændsel i form af inspiraiton, motivation og fornyelse så skal du se - dit projekt skal nok lykkes.
16 år6. juni 2008 kl. 19:55



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });