Hej Ablanu,
Jeg bager nogle boller med skinke/kalkuntern bagt ind i dejen. Jeg tager bare det mel jeg har, men som regel en del groft mel :)
Hvis du er interesseret, vil jeg gerne skrive opskriften herinde.
Jeg har også en opskrift på en slags skinkestang, men skinkestrimler, friskost og purløg indeni, den smager også godt kold. Kan ikke lige huske hvor grov dejen er, men det kan man jo selv styre.
I øvrigt tror jeg egentlig at din almindelige dej til gulerodsboller kan bruges til begge ting.
Bollerne med skinke/kalkun kan i hvert fald fryses, ved ikke med skinkestangen.
Ved ikke om der må komme fyld indeni bollerne, som en sandwich? Til det er æg og rejer lækkert :) roastbeef er også godt, fedtfattigt og lidt "luksusagtigt".
Eller hvad med at stege en kyllingebrystfilet, evt. marinere den først, og bagefter skære den i skiver.
Du kunne også lave pirogger - der kan man putte næsten alt i og de kan fryses.
Eller en wrap, evt. af en færdigkøbt tortilla.. fx med laks og friskost eller kylling eller.. Der er vist næsten frit slag :)
Eller lav en grøn salat med kylling/rejer/tun/kikærter hvis du kan lide dem. Tag dressing med ved siden af, så holder salaten sig bedre frisk.
Ja, det var vist lige hvad jeg kunne komme på.. Håber noget af det kan bruges.
#2 af Linda Skovgaard
Jeg mangler et godt alternativ og er åbent for lidt af hvert: Det eneste er, at det skal være nemt på stedet, altså er ting der kan fryses (og smager fint ikke-varme - har ingen mikroovn til rådighed) fint.
Jeg har kigget efter opskrifter på pølsebrød og pizzasnegle, og har da også fundet et par stykker, men jeg tror stadig, der findes bedre. Er der en der sidder inde med den super sunde opskrift? Evt. på et alternativ til de klassiske? Har prøvet at finde noget der minder om pølsebrød med noget andet end pølse i, men er ikke sikker på, hvad jeg skal søge på, og er ikke glad for 'bare' at proppe hakket kød i brødet og se hvad der sker..
Ud over brød og kød tager jeg desuden grønt med, men i øjeblikket består det grønne mest af revne gulerødder, salat og agurk.. Det er jo heller ikke så sjovt i længden. Har tænkt på ting der er mulige at fryse ned og som også smager godt kolde, nogle idéer? Ellers en slags salat som er nem at lave og som kan holde sig nogle dage i køleskab, så det er nemt at tage med.
Jeg bor hjemme, men min mor er sød til at købe ting, hvis jeg spørger om det, så eneste krav på den front er, at det kan købes økologisk (og ikke er for dyrt).
Må jeg så høre: Idéer til hvordan jeg kan få min nemme, sunde frokost? :)