Sukker afhængig - Hvad gør man?

#11 af PippiLottas (slettet)

Der er desværre ingen vej uden om, man er nød til at finde den indre styrke og stædighed frem og lade være med at spise søde ting. Lad være med at finde en masse erstatninger, det trækker kun pinen ud. Sødemidler, en masse frugt, gulerødder, hvidt brød, tyggegummi og gajoler, skjult sukker i dressinger osv. holder bare en fast i trangen. Lev med trangen og giv ikke efter den mens du er under afvenning, pludselig vil du opdage at den fortager sig og til sidst forsvinder. Der kan godt gå et par ulidelige måneder, hvor man er ved at bide hovedet af familien, men det går over. Hvis trangen bliver ved med at være der er det fordi du bliver ved med at give den føde.
Jeg er selv sukker afhænig, men har nu kontrol over det, og er helt fri for trangen til søde sager. Fantastisk nok kan jeg nu også selv mærke hvornår jeg er mæt, og er holdt om med at overspise. Jeg har forsøgt i mange år at slippe af med det, men det er først nu da jeg har erkendt at jeg bare ikke kan tåle de søde sager og er holdt op med at finde erstatninger, at det er lykkedes. Så snart trangen er væk, føler man sig ikke snydt, når andre sidder med deres kager osv. Jeg tog en kold tyrker, lod være med at spise det der åbentlyst var sukker i, og skar lidt efter lidt også ned på sødemidler, hvidt brød, de ting der er skjult sukker i osv. ( en af mine abstinenser var at jeg følte mig enormt sulten,jeg havde jo et behov jeg slet ikke fik dækket, jeg lod mig selv spise mere mad i den periode, bare de rigtige ting, og tilsidst holdt den trang også op. )Jeg lukkede ørene for folks velmenende komentare om at man ikke skal være for hård ved sig selv. Hvis du vil have det godt er det lige nøjagtig det du er nød til at være. Det virker måske lidt fanatisk, men der skal så ufattelig lidt til for at holde en fast i mønstret. Når man er kommet over på den anden side, kan man måske begyde med lidt hvidt brød, og en lille klat syltetøj en gang imellen, så man kan leve et nogenlunde normalt liv, men kage og chokolade dur bare ikke. Men det vil altid ligge på lur og bryde ud igen hvis man ikke passer på. Jeg har det FANTASTISK i dag. ;) :) :) der er overhoved ingen sukkertrang tilbage. Man kunne måske få den tanke at maden stadigvæk styre ens liv, når der er så mange forbud, men det er ikke tilfældet, jeg tænker meget mindre på mad en jeg nogen sinde har gjort og det styrer ikke mit liv og mine tanker mere.

#12 af dygtig

Jeg er frygtelig bange for at du har helt ret ;O)
Det kan ikke nytte noget at bilde sig ind at man kan tabe sig helt uden at kunne mærke det!
men man har lov til at hjælpe sig selv lidt - f.eks børste tænder når man får lyst til at spise sødt, drikke et glas vand, og i al fald sørge for at holde blodsukkeret stabilt, med små hyppige måltider, med rigeligt groft og grønt

#13 af calcit

enig men det kræver stædighed - og enig i at man ikke minsunder andres kager m.m.
Det med at være for hård ved sig selv kan jo opfatttes på mange måder. Hvis man bebrejder og kun er negativ over man er faldet i, så gælder det om at komme videre - uden at tænke for meget negativt ind i bevidstheden. At køre uden sukker og for den sags skyld salt, burde de fleste vel gøre som skal tabe sig. Hvis det skal lykkedes. Chokolade i mindre stykker er bestemt ikke skadeligt - tværtimod kan det være det kit som gør det muligt at holde til i et langt forløb. Naturligvis indregnet i kalorieforbruget. Men flot du har magtet at rykke ud af sukker trangen....dejligt at det virker...det kan kun inspirere...

#14 af caje01 (slettet)

Chrom tabletter hjælpe mig! Jeg har købt dem i en helsam butik, og de er med til at gøre ens blodsukker stabilt, så min trang er forsvundet. Desværre er psyken ikke helt med mig, jeg skal overtale min hjerne til at jeg ikke skal have sukker, også selvom trangen til sukker ikke er der.

Prøv dem!