Med kun ét klik giver vi dig en madplan. Brug den som den er eller justér.
Denne opskrift kan indgå i din madplan.
Tilmeld dig her
REKLAME
Opskriften er udviklet og udlånt af Retnemt.dk
Retnemt.dk udvikler ernæringsrigtige opskrifter og leverer måltidskasser, der gør det nemt for dig at lave varieret og sund aftensmad.
Skindstegt kulmule med thaimarinade
2 personer (552 kcal pr. person)Ingredienser
½ spsk (7 g) olie - gerne raps
3 g salt
3 g peber
½ cm (3 g) frisk ingefær
1 fed (5 g) hvidløg
½ bundt (76 g) forårsløg
¼ stk (7 g) chili
1 tsk (5 g) rørsukker
1 spsk (15 g) sojasauce
1 (65 g) limefrugt - saften af
2 stk (0 g) kafir-limeblade
½ (58 g) salathoved
2 (150 g) tomater
¼ dl (19 g) peanuts
160 g Jasminris
Tilberedningstid: ca. 35 minutter
Opret din personlige profil og tilføj opskriften til dit eget kalorieregnskab på Madital.dk - med kun ét klik.
Fremgangsmåde
1. Kog risene i 3½ dl vand med ½ tsk salt i 12 min. under låg ved svag varme. Lad derpå risene trække til retten er færdig.
2. Skrab skællene af kulmulefileten med en gaffel. Skær fileterne i 2 ens stykker. Skær små snit i skindet.
3. Varm olien op på en slip-let-pande, og læg kulmulefileterne med skindsiden nedad. Rør ikke ved fisken de første 2 min. Pres derpå en palet ned midt på hvert stykke fisk i 5-10 sekunder, hvorved hele skindsiden får kontakt med panden. Lad fisken stege videre ved middelhøj varme til skindsiden er gyldenbrun. Vend fileterne om og steg på den anden side i ca. 3 min. Krydr med salt og peber.
4. Hak ingefær og hvidløg fint. Skær forårsløg og chili i tynde skiver.
5. Bland en marinade af sukker, sojasauce og limesaft sammen, og bland ingefær, hvidløg, forårsløg, chili og hele kafir-limeblade (limeblade fjernes igen inden servering).
6. Skyl og tør salaten. Snit den fint og anret den på et fad. Skær tomaterne i tern og hak peanuts groft. Drys begge dele over salaten.
7. Anret den stegte kulmule på salaten med skindsiden opad - skindet spises med. Hæld marinaden over fisken og drys med frisk koriander. 303059