Med kun ét klik giver vi dig en madplan. Brug den som den er eller justér.
Denne opskrift kan indgå i din madplan.
Tilmeld dig her
REKLAME
Opskriften er udviklet og udlånt af Retnemt.dk
Retnemt.dk udvikler ernæringsrigtige opskrifter og leverer måltidskasser, der gør det nemt for dig at lave varieret og sund aftensmad.
Nudler med thaikarry, kylling og peanuts
2 personer (735 kcal pr. person)Ingredienser
1 dl (100 g) vand
1 tsk (10 g) rød thai karrypasta
2 (27 g) spsk ketchup
½ spsk (21 g) orientalsk sesamolie
1 tsk (6 g) saucejævner
125 g nudler
1 spsk (14 g) madolie
300 g kyllingeinderfilet
½ spsk (4 g) soyasauce
½ tsk (0 g) orientalsk sesamolie
2 (38 g) forårsløg
60 g babymajs
½ stk (100 g) courgette
½ stk (90 g) rød peberfrugt
30 g peanuts
10 g Frisk koriander efter smag
Tilberedningstid: ca. 30 minutter
Opret din personlige profil og tilføj opskriften til dit eget kalorieregnskab på Madital.dk - med kun ét klik.
Fremgangsmåde
Tip: Du kan regulere styrken ved at reducere mængden af karrypasta
- Kog nudlerne i rigeligt vand tilsat ½ tsk salt i 4 min. Hæld dem i en sigte og spul dem med koldt vand. Lad dem dryppe godt af.
- Vend kødet i soyasauce og halvdelen af sesamolien.
- Rens og istandgør grøntsagerne. Forårsløgene skæres i stykker på ca. 2½ cm, babymajs, peberfrugt og courgetten skæres i tern på 1 cm.
- Rør alle ingredienserne til saucen sammen i en skål - pas på karrypasten er stærk!
- Varm olien i en wok eller en stor pande og lynsteg kødet ca. 2 minutter heri. Tilsæt forårsløg, majs, courgette og peberfrugt og lynsteg 2 minutter til.
- Tilsæt derpå saucen og lad retten koge i 2 minutter. Tilsæt nudlerne og bland alle ingredienserne godt sammen.
- Servér omgående med et drys peanuts og friske koriander.