Hvem står bag Madital.dk
Bag kalorieberegneren står Lone Albin Petersen, som selv udvikler programmet.
Læs om Lone herunder.
Lone Albin Petersen stiftede Madital.dk for nu 22 år siden og står selv for alt omkring virksomheden.
Hele Lones færd igennem livet har gjort Madital.dk til det program, det er i dag. Lige fra den første interesse for kalorier i gymnasietiden, vægttabet på 12 kg efter højskoleopholdet, den første udgave af Madital.dk i et projekt på uddannelsen til multimediedesigner, offentliggørelsen af Madital.dk og videreudviklingen af programmet i årene frem til i dag.
Lige fra begyndelsen har det været vigtigt for Lone, at programmet skulle fremme en sund og hæmme en usund hverdag for brugeren.
Fakta om Lone
Folkeskolelærer, uddannet v/Silkeborg Seminarium (2008)
Multimediedesigner, uddannet v/Købmandskolen i Viby J (2002)
Basal Ernæring, kursus v/Morten Elsøe (2018)
Sundheds- og livsstilscoach, kursus v/AtWork (2013)
Kostvejleder med speciale i vægttab, kursus v/AtWork (2012)
Læs mere info på LinkedIn.
Født og opvokset i Viborg
Bopæl: Viborg
Alder: 46 år
Madital har også udviklet Lone
Det er ikke kun Lone, der har udviklet Madital - Madital har i lige så høj grad udviklet Lone. Madital er blevet til ét skridt ad gangen. Den basis hun skabte på uddannelsen i 2002 har udviklet sig støt hen over årene.
Hver gang en bruger eller jeg selv får en ny idé til Madital eller støder på en undren, så må jeg jo sætte mig ind i tingene for at kunne tage stilling til, om der er grundlag for at lave en ændring i programmet. Så på den måde er det på samme tid brugerne og min egen nysgerrighed, som har udviklet min opfattelse af sundhed hen over årene.
Det har været rigtig spændende.
Sundhed betød i starten bare sund mad for Lone, men det har udviklet sig over årene. Lynhurtigt blev motion vigtigt at få med i programmet, for det er jo en basal del i kalorieberegninger og for kroppens styrke generelt.
Men Lone var stadig i tvivl om, hvad der var sundt at spise. Der var jo så mange, der sagde så meget - ofte stik modsat af hinanden. Havregryn kunne blive omtalt som sundt den ene dag - og usundt den næste. Men denne tvivl fik ro, da hun for alvor begyndte at interessere sig for de officielle kostråd - og afsenderen - Fødevarestyrelsen.
Siden da har jeg haft meget nemmere ved at vurdere, når noget bliver sagt. For hvem har sagt det? Hvad beror udtalelsen sig på? Og hvad er den/dem der har sagt det drevet af?
Det at Fødevarestyrelsen er en offentlig instans, som er drevet af, at Danmark skal være et godt sted at leve frem for en virksomheds overlevelse. Dét giver mig tillid.
Lone beskriver eksempelvis en meget opsigtsvækkende dag for hende, da hun var hos DTU Fødevareinstittutet i 2013, da den seneste opdatering af de officielle kostråd blev offentliggjort.
Hun beskriver, hvordan hun først var lidt træt af at have valgt en siddeplads lige bag alle kameraerne, som stimlede sammen i minutterne op til.
Få minutter før det hele begynder, stimler en masse kameraer sig sammen lige foran mig! Jeg var noget ærgerlig over, at jeg ikke lige havde forudset dette. Men min ærgelse varede kun kort, for få minutter efter var de væk igen.
De var blot interesseret i de 10 linjers hovedoverskrifter i kostrådene. Og alt imens den mest interessante viden blev fortalt i salen - nemlig baggrunden for, hvordan kostrådene var blevet til - så var alle journalisterne ude af døren for at skabe nyhedsoverskrifter - og helst de største og med de mest opsigtsvækkende vinkler for at blive hørt.
Jeg var meget forbløffet over dette, men det var samtidig et værdifuldt øjeblik for mig i forhold til at forstå, hvor vigtigt det er for medier, virksomheder og eksperter at blive hørt.
Lone implementerede de officielle kostråd længe inden dette møde. Det var nemlig overraskende for hende, hvor fokuserede brugerne var på fordelingen af protein, fedt og kulhydrat - og knap så interesserede i kvaliteten af de enkelte næringsstoffer.
Det gav stor mening for hende, at de officielle kostråd var en måde at gøre brugerne mere bevidste om, hvilke fødevarer der mere præcist var gode og knap så gode. Kostrådende omsatte simpelthen næringsstoffer til fødevarer. Det var vigtigt for Lone, for som hun siger:
Seneste opdagelse
I ren nysgerrighed efter at vide mere om sundhed, havde Lone på et tidspunkt fået øje på en rapport fra World Cancer Research Fund International. Her var der en anbefaling, Lone ikke havde set andre steder. Den handlede om energitæthed, og lød på, at netop dette skulle sænkes ned imod 125 kcal per 100 gram, vi spiser.
Den nørdede del af Lone begyndte at lege med nogle beregninger omkring netop dette tal. Det gav udslag i noget ret interessant. Nemlig et værktøj som helt specifikt kunne vise, hvad man skulle gøre for netop at sænke energitætheden. Det vigtige ved at sænke sin energitæthed i maden er, at man så får færre kalorier i den samme mængde mad. Det betyder, at man bliver mæt for et lavere antal kalorier - og man har derved nemmere ved at tabe sig. Lone har kaldt dette værktøj for mæt-slank-balancen, og det findes helt konkret som en undermenu "mæt" på indtastningssiden for mad og motion.
Ikke kun mad og motion
Ud over mad og motion er det også vigtigt for vores fysiske helbred, at vi har det godt mentalt. Det er Lone bevidst om, og det håber hun, at hun får en god idé til at kunne udbygge Madital med i fremtiden.