Jeg er 35 år, 160 cm høj og har altid været meget madglad. Jeg har altid spist meget usundt og store mængder, og jeg har forsøgt at tabe mig adskillige gange - men uden held.
I dag er jeg sluppet af med både 27 kg og smerter. Der er gået et år siden vægttabet, og jeg holder stadig mine 60 kg.
I august 2011 fødte jeg vores andet barn. Få uger efter begyndte jeg at døje med enorme mavesmerter/mavekramper, oftest om aftenen. Efter noget tid fandt jeg sammen med min læge frem til, at det var galdestens-anfald.
Jeg blev oplyst, at grunden var for fed/usund mad kombineret med de store mængder. Jeg blev sur på mig selv. I sidste ende var jeg jo selv skyld i de meget smertefulde anfald, som nogle gange gjorde, at jeg måtte aflyse aftaler. Men en dårlig vane, som har stået på i 35 år, er jo ikke sådan bare lige at lave om!
Samtidig blev jeg anbefalet madital.dk. På det tidspunkt var det den eneste online kalorie-beregner, der var gratis. Der fandtes flere muligheder, men jeg fik at vide, at madital.dk var lige så god som dem, man betalte for. Og så kunne jeg jo uden omkostninger prøve, om det overhovedet var noget for mig.
>>Bliv medlem af Madital og prøv (gratis) om det også er noget for dig<<
I starten brugte jeg det mest til at få et indtryk af, om jeg spiste mange flere kalorier, end jeg overhovedet havde brug for. Senere gik der helt sport i at spise mindre end anbefalet, så jeg tabte mig. Ofte om aftenen kunne tallene overraske mig. Hvis jeg spiste bare lidt efter aftensmaden, så overskred jeg faktisk mit daglige kalorieforbrug. Så jeg droppede tit aftensnacken, og vægttabet var en realitet.
Jeg synes, hjemmesiden var meget nemt at bruge. Fandtes den madvare ikke, som lige netop jeg spiste, kunne jeg manuelt taste den ind. Og en af de ting, der overraskede mig mest var faktisk, hvor meget jeg blev foreslået at spise til mit morgenmåltid. Det gav en god mæthedsfornemmelse i løbet af dagen.
Jeg brugte hjemmesiden slavisk i 2-3 måneder, senere slap jeg den langsomt. Og mit mad-forbrug var helt automatisk sat ned. Jeg kunne slet ikke fysisk spise så meget, som jeg kunne tidligere. Og jeg var mere bevidst om, hvilke madvarer der "vejede tungt" kaloriemæssigt. Især de søde sager, for helt undvære dem kan jeg jo ikke.
Man hører ofte om slankekure, der virker så længe, de står på. Men når man så stopper med kuren og spiser, som man plejer, så tager man ofte det hele på igen. Hvis man skal have succes med sit vægttab, er det en livsstilsændring, der skal til. Madital.dk var en stor hjælp. Det var nemt at taste ind.
For mig var madital.dk med til at starte min livsstilsændring. En skøn sidegevinst var, at jeg slap for galdestens-anfaldene. Og ikke mindst den frygt, som hele tiden sad i baghovedet for at få sådan et anfald. Især når jeg var sammen med andre til fest og lignende sammenkomster.
Jeg er også sluppet af med en slags eksem. En rødme i ansigtet, som jeg har døjet med i mange år. Det gik faktisk først op for mig, da jeg en dag så et gammelt billede af mig selv, hvor det var meget markant. Jeg har aldrig skænket det en tanke, at det kunne skyldes min meget usunde kost.
Jeg har efterfølgende mødt folk på gaden, som kendte mig, da jeg var stor. De kunne næsten ikke kende mig, når jeg hilste på dem. Og jeg har selvfølgelig også fået mange rosende ord efter mit vægttab af familie, kolleger og venner. En SKØN fornemmelse som jeg aldrig troede, jeg ville komme til at opleve.
>>Bliv medlem af Madital og gennemgå en forvandling som Anni gjorde<<
Nu - et år efter vægttabet - ligger jeg omkring de 60 kg, og der ønsker jeg at blive.
Hilsen Anni Bøgsted (maj 2014)