Tanker om tiden efter kuren

#1 af iakob

Igår var min mands fødselsdag og alle måltider bortset fra morgenmad var lækker gæstemad.

I løbet af dagen fik jeg 1000 kj for meget (vistnok omkring 240 kcal) - altså en faktisk overspisning. Det betyder ikke så meget for min kur lige nu, højst et par dage.

Men jeg har brug for at reflektere lidt over dagen. Og vil gerne høre jeres kommentarer.

Generelt synes jeg ikke jeg overspiste. Jeg spiste mellem 1½-2 gange så meget til hver måltid som jeg normalt gør og stort set al mad var jo usund, så det er ikke så sært at kalorierne løb op. Jeg kunne sagtens have spist mere - især til kaffe hvor der var den ondeste chokoladelagkage (den kunne *ingen* spise mere end et stykke af), fødselsdagsbollekagemand med slik (jeg fik en enkelt laber larve ellers modstod jeg fristelserne fra slikket). Men jeg kunne også have spist mindre - og sidder nu med en lidt underlig følelse af at det burde jeg måske have gjort samtidigt med at jeg jo også synes at det er ok at spise lidt mere til fest.

Men jeg kan se at min trang til at putte i munden skal holdes i stram snor for al evighed. Jeg vil aldrig, aldrig nogen sinde kunne komme igennem en fødselsdag uden at måtte nægte mig selv slik og guf og kage fordi ellers vil jeg bare spise til der ikke er mere.

Et andet problem er at jeg jo ligesom alle andre bliver budt til ret mange ting i løbet af et år. Jeg sidder her og er lidt bange for at det er så mange at hvis jeg slår mig løs (dvs spiser kage, flødestuvede kartofler etc etc - men i normale-små portioner) til hver fødselsdag, firmafest, jubilæum mv mv - at så er det i sidste ende for meget og at jeg bliver tyk igen.

Har I andre det også sådan? Hvilke tanker har I gjort jer?

Næste gang jeg skal noget, så er det min nieces 3 års fødselsdag. Så står den jo nok på sukker, sukker og slik som enhver børnefødselsdag med respekt for sig selv. Nu er min opgave så at finde ud af hvad jeg skal stille o pmed den dag... nogen ideer?

#2 af julle99 (slettet)

puha iakob, jeg kan virkelig godt følge det du siger her, med om man overhovdet vil kunne holde det vægt tab. Jeg har heldigvis laaaaaaaaaang vej før jeg når der til hvor jeg skal holde vægten, i øjeblikket skal jeg bare tabe mig. Men jo tanken har strejfet mig mange om jeg overhovdet er i stand til at kunne holde vægten.
Mine tanker er udmidlibart at prøve at spise som nu, eller lidt flere kalroier, og begynder jeg at tage den mindste smule på, så må jeg på den igen, med at gå¨ned i kalroier. Jeg tror ikke på det kan undgåes helt at det bliver en stor rutche tur op og ned sådan. Men jeg ved det jo ikke før jeg aktuelt står i det... lige nu gælder det bare for mig om at komme så langt ned som muligt i vægt..
De bedste hilsner
julle

#3 af Spacy

Hej Iakob!
Jeg er også bange for at vi resten af livet skal passe meget på med hvad vi spiser, men på den anden side tror jeg det er muligt at komme til et punkt hvor ens daglige kalorieindtag svarer til ens daglige forbrændning, uden at man behøver at veje og tælle.
Forstået på den måde at både psyken fysikken regulerer vægten. Det lyder vist lidt åndet, men det jeg mener er at man jo udemærket ved, i ens underbevidsthed, hvad der er godt eller skidt således at, hvis man den ene dag er til f.eks. børnefødselsdag, så er man automatisk ikke så sulten den næste dag o.s.v.
Ja, det lyder som noget ævl, for hvorfor er man blevet tyk til at starte med. Selvfølgelig fordi man har spist som om hver dag var en fest uden at forbrænde tilsvarende.
Jeg tror det tager år som normalvægtig før man kommer så langt at man kan leve på den måde og langt det bedst er vel at man dyrker en form for motion med høj forbrænding (airobic, løb el. noget lign.) nogle gange om ugen for ligesom at hjælpe kroppen med at holde vægten, forbrændingen falder jo også når man bliver ældre.
Jeg håber at du forstår hvad jeg mener, jeg synes det er lidt svært at forklare sådan helt præsist :-).

#4 af lomm (slettet)

Det er da imponerende at du kun fik 1000 kj for meget, det svarer kun til et enkelt stort stykke kage, saa jeg synes du har gjort det godt.

Jeg er af den overbevisning at man ogsaa har brug for at spise lidt usundt en gang imellem for ikke at loebe surt i det, samt for at "snyde" kroppen saa den ikke opdager du er i mere eller mindre konstant kalorieunderskud. Det er vist ikke videnskabeligt bevist, men meget tyder paa at kroppen "modarbejder" vaegttab fordi den stadig tror vi lever i stenalderen, og har brug for ekstra sul til at overleve den naeste isvinter.
Ved at spise tilpas eller lidt for meget et par gange om ugen, undgaar man at "slaas" med sit stofskifte. Saa laenge man ikke overdriver, vil man stadig tabe sig.

Jeg er selv typen der kan aede fuldstaendig uhaemmet, men jeg synes en del af hjaelpen ved at tabe sig, er at finde baggrunden for hvorfor man propper sig. Som regel er der en psykologisk forklaring, eller ogsaa er det bare en daarlig vane - hvis man fx bare stopper ind uden egentlig at vaere klar over det. Men i saa fald, nyder man jo ikke maden, og saa kan man jo ligesaa godt blive opmaerksom paa det og laere at stoppe.
Slik smager godt, men smager en hel pose der bliver kastet ned bedre end 5 stykker der bliver nydt i fulde drag?

Noget der bestemt ogsaa har hjulpet mig er at spise 5-6 gange om dagen. Tidligere var jeg skrupsulten til maaltiderne, og spiste nemt 3 portioner istedet for 1. Naar jeg er meget sulten, kredser mine tanker om ALT usundt... nu hvor jeg holder mit blodsukker under kontrol, er det nemmere at taenke fornuftigt og vaelge den sunde loesning.
Saa soerg for et solidt sundt morgenmaaltid/frokost foer du tager afsted til fest, sa kan du nemmere noejes med et lille stykke kage uden at det foeles som et afsavn.

Personligt synes jeg egentlig ikke diverse fester er det stoerste problem - det kan godt vaere man spiser lidt mere end normalt, men man er vel ogsaa mere aktiv end hvis man bare sad en aften foran fjernsynet, saa man forbraender nok ogsaa lidt mere.

Jeg var i mange aar "bange" for at tage paa ferie hos min svigerfamilie (i Italien) da min svigermor lave utrolig fed og GOD mad. Fordi vi kun kommer der 3-4 gange om aaret, spiste jeg altid som en gal fordi "nu gik der jo laenge inden jeg fik det igen". Det er da foerst for nylig at det er gaaet op for mig at det ikke er ferierne der er problemet, men derimod hverdagene som jo trods alt er stoersteparten af min tid. Det er lidt det samme med julen - de fleste er frygtelig bange for julen, men faktum er at de fleste tager mere paa i aarets foerste 11 maaneder end de goer i jule-maaneden.

Ok, en laengere smoere - haaber der var nogen fornuftigt imellem.
Mvh Lone

#5 af iakob

Allerført - jeg spiste godt nok 1000 kj for meget, men det var så godt 3000 kj mere end jeg gør til hverdag - her mens jeg har holdt øje med det i hvert til fælde.

Jeg spiser hurtigt. Alt for hurtigt - især når jeg sidder og hygger mig sammen med andre, som man jo gør til fest. Derfor er det svært for mig at "nyde 5 stykker". Jeg kaster de 5 stykker i hovedet og bliver tager så lidt mere og lidt mere, fordi de jo bare blev væk uden at jeg fik smagt dem. Sådan er det også med mad, både usunde og næsten også alle de sunde.

Jeg er begyndt ikke at drikke mens jeg spiser. Det har hjulpet lidt. Jeg kan sagtens drikke under et måltid, men jeg prøver at huske at få tygget af munden først. Det gør at jeg ikke skyller maden ned med en slurk vand.

Jeg tror også det er godt for een, i det mindste for ens sociale liv og psyke at man tillader sig selv at der er fest engang imellem. Men man skal nok passe på at man så ikke deltager i for mange fester - eller at man ikke definere "fest" lidt for løs. Er det f.eks. fest når mødregruppen mødes een gang om ugen? (Jeg er over de ugentlige mødregruppe-møder, men det var bare et eksempel).

Skal det være lidt ekstra godt i sommerferien? Hvad med påske, vinterferie, jul, pinse og fastelavn. Vores kunstforening giver fastelavnsboller med flødeskum og hele baduljen een gang om året. Der er gratis rundstykker på arbejde hver fredag - til vores statusmøder! Så er der fødselsdage, firmafester, receptioner, overdådig borddækning når man er på kursus og så videre og så videre.

Hvor stopper det? Kan - og skal - man modstå alle fristelser til alle disse tider? Jeg kan godt tvivle lidt på at jeg har viljestyrke nok til ikke at falde i på disse tidspunkter. At lidt ikke er nok for mig, når engang jeg kommer af kuren.

Jeg regner med at læse nogle bøger omkring hvordan man ændrer sit mindset - har allerede købt een som jeg er igang med. Men stadigvæk, jeg kunne godt lide at høre jeres kommentarer til det.

#6 af iakob

Ok, et eksempel.

I de 23 dage op til jul og i juledagene kommer der jo en del særlige dage. Der er min nieces fødselsdag først i december (3 år, det skal jo fejres). Så er der firmaets julefrokost. Der er julestue i børnehaven. Så er der diverse julebesøg hos familien. Og min svigermors fødselsdag (kæmpe julefrokostbord og det hele).

Desuden vil vi (jeg og børnene) jo nok også bage i julen - det hører en traditionel jul til og det vil jeg gerne give mine børn. Så ligger vi mindst inde en ½ kilo pebernødder, ½ kilo vaniljekranse og ½ kilo konfekt.

Og jeg snakker slet ikke om fristelserne i kantinen på hverdage i julemåneden. Eller de gratis brunkager man kan score sig i diverse butikker. Eller om nytår.

Jeg har stor tiltro til at jeg nok skal klare det i år. Det bliver hårdt men der er sikkert nogen er på madital som kan hjælpe med motivation og gode råd og gruppeklynk. Men hvad med fremover? Hvordan kommer man igennem december måned uden at tage cirka 3 kilo på hvis man ikke er på kur længere?

Der er vist noget som jeg skal have arbejdet med i året der kommer, efter jeg har nået min ønskevægt.

#7 af julle99 (slettet)

oj den med jul er svær. Vi se har mine piger der fylder 3 år den 19 december. Og så er der min nevø han har den 10 december...min niece har den 22 december. svigerfar den 23 december.
Jeg har ikke rigtigt tænkt på hvordan vi klare den igennem december. Men jeg tror stort set, mere eller mindre alle, tage et par kilo på i julemåneden. Og så lige et par uger efter jul, holder igen, for at tabe de par kilo man tog på.
Jeg ved at til pigernes fødselsdag, laver jeg fedtfattige kalorie letter boller. Og nogen knapt så fedtfattige..og så laver jeg to lagkager, en der er kalrorie let, og en der ikke er. Og tilsvarende i en kage.
Så er der jo de andres fødselsdage, der kan jeg jo ikke bestemme hvad folk skal spise. Så der tager jeg gerne meget lidt af hvad der er.
Til jul er jeg dog nok som du skriver, tilbøjlig til at "falde" lidt i... Jeg ved det ikke... jeg må være dig svar skyldig.

#8 af beta (slettet)

Hej iakob

Jeg reagerer fordi jeg synes ikke du skal fare op over de 23 dage op til jul, de kommer hver år tænk på det, svigermors fødselsdag skulle også gerne blive ved i mange år endnu (jeg elskede min svigermor og savner hende hver dag, hun døde for 2 år siden) og du skulle gerne bage og hygge med dine børn OG børnebørn mange år frem over mm.
Det du skal tænke på ,er at du har/ er vil lægge din livstil/ madvaner om og det er for retsten af dit liv HVIS du vil holde den vægt du ønsker.
Du kan sagten deltage i alt det du ønsker, frem i dit liv , huske bare det er mindre portioner, det er kun et spørgsmål om din indstillng, og det vil blive en livstil for dig og ikke en KUR.
Jeg kan se du har tabt enormt meget bare på så kort tid, vær nu ikke for hård ved dig selv. Pyt om også du skulle tage 3 kilo på i julen, tror du ikke helre dine omgivelser vil have en glad mor med 3 kilo mere end at du skal (forpeste) dine omgivelser.... (undskyld)
Jeg har selv på et tidspunkt tabt 18 kg. over godt et år men har valgt at lade et par kilo snige sig på igen ( jeg blev så krøllet i ansigtet, rynker hvis du forstår)
Jeg både deltager i diverse fester og bager med børnebørne og spiser slik og is sammen med dem, så må jeg kæmpe mod kaloriene i min hverdag når ikke de er her.
I min hverdag kan jeg simpethen IKKE undvære den sunde mad.
Undskyld det var bare lige en lille velment "bøvs" fra mig.
Held og lykke med det hele og håber du kommer godt igennem december..
beta

#9 af iakob

Tak Beta...
Jeg er godt klar over at julen vender tilbage hver år og at jeg skal kunne håndtere det i resten af mit liv. Det var ligesom det som jeg gerne ville reflektere over. Julen var bare et eksempel - sommer kunne være en anden: så er der gratis is for årets varmeste dag, så bliver man inviteret til grillfrokost her og der, så er der grillfest i firmaet, så er der omkring 4 fødselsdage hen over sommeren og en hel weekend med fætter-kusine-fest og så videre.

Men jeg havde nok behov for at høre/læse en anden give udtryk for det som jeg ved er sandt: at det skal være en livsstil.

Det som jeg nok har lidt svært ved at finde ud af er, hvordan det bliver en livsstil... og om det overhovedet er det rigtige udtryk. Kender I udtrykket: "Een gang alkoholiker, altid alkoholiker?". Måske er det sådan at hvis man som jeg, er tilbøgelig til bare at proppe i hovedet og har svært ved at stoppe igen - at man *altid* har lyst til lidt mere og
*altid* sagtens kan klemme lidt mere ned, så vil det altid være sådan det er. Og det må man brydes aktivt med resten af livet? Lave active-response planer til alle små-begivenheder resten af livet (dvs planlægge hvordan man undgår overspisning)?

Jeg har læst mig til at den største del af de som har varrigt vægttab, faktisk også motionerer. Lige nu har jeg store problemer med at finde tiden, men med den yngste der bliver 3 i foråret så vil det nok blive lidt nemmere i de kommende år. Lige nu har min mand bedt mig om ikke at gå på et motionshold før børnene er puttet - om et par år er det ikke længere et problem og jeg kan gå til to ugentlige motionshold om vinteren.

Det skal nok gå, men det bliver nok ret hårdt. Og jeg skal være en del mere aktiv end jeg har været tidligere.