Hvorfor er det SÅ svært?

#1 af Anonym

Jeg har nu i knap 4 uger holdt mig til sunde, slankende ting og jeg er ikke faldet i. Men, hvor jeg de første 3 uger tabte 3 kg. er der den sidste uge ikke sket noget som helst.

Det er svært at holde modet oppe, når vægten er fuldstændig stabil, selvom man ikke gør noget "forkert".

Hvad skal jeg gøre? Gode råd søges....og gerne hurtigt inden jeg kaster mig ud i et madorgie, fordi det jo alligevel kan være det samme....Snøft...

#2 af cvk

Du skal holde ud og holde ved - Og glæde dig over at vægten ikke stiger!
- For det gør den hvis du kaster dig ud i et ædegilde.....

Vægt er påvirket af så mange faktorer - ud over mad og motion. Og nogle gange så kommer de der stilstands-perioder lige meget hvor god man er.

Gode råd...... Gå en tur (hvis vejret er til det), ring til vennerne, orden vasketøjsbunken - Og forbered et lækkert sundt måltid og glæd dig til vægten igen går nedad.

Bare så du er advaret: Trod rigtig kost, stod min vægt på et tidspunkt i stampe i TRE UGER - Se SÅ er man udfordret..... ;-)

Nå ja, et godt råd mere: Målebåndet var min gode ven i stilstandsperioden - Der røg centimeter, og det var næsten bedre end at se kilo forsvinde.

#3 af Nillleper (slettet)

Husk at nyde alle de ting, vægttab OGSÅ handler om. Øget selvværd. Mere energi, bedre "mavefornemmelse" og størrer generalt velvære. Desuden ser du garanteret allerede bedre ud i spejlet!! NYD det.

Når vægttabet bliver lidt størrer er der andre ting i spil. Jeg nyder f.eks. at jeg kan sdde med benene over kors - og at jeg kan passe nyt tøj. Disse ting kommer typisk efter 6-7-8 kg.. (Afhængig af, hvor meget du skal tabe - og hvor meget du vejer)

Jeg har erfaret at små bitte forventninger har en tendens til at lykkes - men høje krav oftes ender i opgivelse.

Jeg har sat min "madital" mål til at være omkring 300-400 gram om ugen. Dermed ligger jeg fint og forholdsvist langt under den røde streg - hvilket jeg NYDER - for jeg har tabt mellem 500 g og 1 kg de fleste uger. Når der så kommer uger i træk, hvor der ikke sker en tøddel - enten fordi kroppen bare er igang med at leve med den mindre vægt - og lige skal "følge med" - eller om jeg har spist uhensigtsmæssigt - så kan jeg stadig nå med, for der er KILOVIS til jeg når "min røde streg" - og i mit hoved, er det den, der er mit ultimative mål.

At "miste modet" fordi vægten ikke rykker sig - er at hænge hele sin garderobe på een bøjle - og ærge sig, når bøjlen knækker. Vægttab er så mange ting - og man bliver nødt til - på turen - at nyde de ting, der OGSÅ er - og vægte dem højt.

Mange hilsner
Pernille