Atkins kuren

Du læser en tråd i debat > vægttab

#1
Atkins kuren
Få kulhydrater og meget protein giver øget dødelighed
En svensk undersøgelse viser øget dødelighed som følge af en proteinrig/kulhydratfattig kost.

Oplysninger fra 42.237 kvinder, der ved undersøgelsens start var mellem 30 og 49 år gamle, blev gennemgået for en 12-årig periode.

Det viste sig, at jo flere kalorier der kom fra protein, og jo færre kalorier der kom fra kulhydrat, desto højere var dødeligheden blandt kvinderne.

For hver streg på en skala fra 1 til 10 – hvor 1 repræsenterede det højeste og 10 den laveste indtag at kulhydrat – steg dødeligheden med 5 %.

På en modsvarende skala for protein faldt dødeligheden med et par procent for hver streg af mindre proteinindtag.

Ifølge BT (28/3-2007) vil Fødevarestyrelsen nu kigge nærmere på de svenske tal og overveje, om der skal advares mod fx Atkins-kuren fra officielt hold. (Atkinsdiæten er en af efterhånden mange diæter der anbefaler, at vi spiser meget protein og begrænser indtagelsen af kulhydrater)

Konklusionen på den svenske undersøgelse er tydelig:
En kost der er fattig på kulhydrater og rig på protein er forbundet med øget dødelighed. Det gælder især øget dødelighed pga. hjerte-kar-sygdomme.

(Uppsala Nya Tidning 27-03-2007)

Kilde: P. Lagiou, S. Sandin, E. Weiderpass, A. Lagiou, L. Mucci, D. Trichopoulos, H.-O. Adami (2007)
Low carbohydrate-high protein diet and mortality in a cohort of Swedish women
Journal of Internal Medicine 261 (4), 366–374.
doi:10.1111/j.1365-2796.2007.01774.x

Kommentar

Bemærk at på Atkinsdiæten og lignende diæter/kure er andelen af protein i kosten endnu højere, og andelen af kulhydrater endnu lavere, end blandt de 10 % af kvinder i undersøgelsen, der indtog færrest kulhydrater og flest proteiner (og havde den højeste dødelighed).

Risikoen for at dø før tiden må derfor anses for at være væsentlig højere blandt mennesker, der følger Atkins-diæten, eller andre lignende diæter der er proteinrige og/eller fattige på kulhydrater.

Vi kan vel også konkludere fra undersøgelsen, at sunde fødevarer – frugt, grøntsager, nødder, bælgfrugter og fuldkornsprodukter – der jo er rige på kulhydrater, og en kost der ikke indeholder for mange proteiner (især ikke de animalske), er sundest og er med til at forlænge livet.


Kommentaren er skrevet af John Buhl fra firmaet Nomedica

Synes undersøgelsen er meget interessant, og stof til eftertanke til dem, der overvejer en Atkins diæter :-(


Anna
17 år6. april 2007 kl. 13:53
#2
re: Atkins kuren
Kan anbefale alle at gå ind og læse på nomedica.dk. her er rigtig mange gode råd om sund kost og slankeråd. Hvorfor man bliver tyk og hvad man kan gøre ved det.
God påske. Muggi07.
17 år6. april 2007 kl. 17:08
#3
re: Atkins kuren
Hmm ..... Hvor mange kvinder i samme aldersgruppe dør af fedme eller sygdomme afledt heraf ?
Bare til eftertantanke
17 år8. april 2007 kl. 20:33
#4
re: re: Atkins kuren
ja man har jo lov at tænke selv og statistikker er en taknemlig ting der kan bruges til bevisførelse for næsten alt.Gad vide hvordan de finder ud af hvordan folk har spist igennem 12 år når vi andre ikke engang kan holde styr på 2 dage uden at skrive det ned ? muggie07
17 år9. april 2007 kl. 15:12
#5
re: re: re: Atkins kuren
Nu tager jeg også den slags undersøgelser med et korn salt. Har fulgt Atkins-kuren siden nytår og tabt mig fra 132kg til 110kg.

Samtidig har jeg gået til reglmæssig lægeundersøgelse - betaler selv en privatklinik - og fået checket en masse værdier i mit blod foruden at jeg får lavet et EKG. Undersøgelserne er ca. en gang om måneden og mit helbred har ikke været så godt i mange år.

Kolesterol, blodsukker, insulin og mange andre ting er helt perfekte.

Samtidig skal man huske på at Atkins kuren ikke bare er et spørgsmål om protein og fedt, men sandelig også om en række kosttilskud som Q10, L carnitin, C-vitamin, Chrom samt diverse mineraler og vitaminer.

Desuden er det vigtigt at man spiser grøntsager med mange anti-oxidanter så man gennem grønsagerne ikke bare indtager en vis mængde kulhydrater, men altså også får en række gode ting med i købet.

Det er også vigtigt at begynde at motionere regelmæssigt. Hvis man er fed, som jeg, og i dårlig kondi, så er det at gå timelange ture hver dag det mest effektive.

Iøvrigt er Atkins kuren ikke den eneste af en række højt priste og meget værdsatte slankekure - DER VIRKER - der findes og South Beach, T-Dawg, Omega og lignende.

Muligvis er den dårlige 'presse' som disse kure får et resultat af politiske holdninger, snarere end videnskab, hvad ved jeg?

17 år15. april 2007 kl. 23:01
#6
re: re: re: re: Atkins kuren
Vi bliver nok aldrig enige om hvad der er den sundeste kost - eksperterne er ikke engang enige...

Jeg har svært ved at se det politiske ved atkins-kuren - altså at politiske holdninger skulle give atkins dårlig presse??
Anyway...Atkins og andre proteinrige kure er ikke tilstrækkeligt videnskabeligt undersøgt til at man kan sige noget sikkert om det sundhedsmæssige aspekt ved kuren. Det viser sig i praksis at folk taber sig på mange af kurene hvis de overholdes, og hvis man bliver ved med at spise på den måde resten af livet. Men om man kan tage skade på langt sigt vides ikke...

Personligt vil jeg ikke satse på den type kur. Dels fordi jeg ikke tror på at det er sundt, og dels fordi jeg ikke ville kunne holde ud at spise så meget kød... Og jeg kommer aldrig til at tro på at fedt kød er sundere end fuldkorn og fibre...Jeg er selv gået i gang med at tabe mig på gammeldags maner, med en næringsstoffordeling der ligner det sundhedsstyrelsen anbefaler og det jeg tror på er sund mad - grønt/frugt, fuldkornsprodukter, magert kød og mælkeprodukter, fisk, æg, lidt olie og nødder mm. Jeg har det supergodt, spiser mig mæt, og har indtil videre tabt ca 10 kg på de første 6 uger. Og det er vel tegn på at det her er den rigtige metode for mig?

Hvad andre gør og tror er rigtigt skal jeg ikke blande mig i. Jeg håber bare for alle proteintilhængerne at det ikke viser sig at være så usundt som fx den svenske undersøgelse tyder på. og at det som minimum er sundere end overvægten...
17 år23. april 2007 kl. 22:52
#7
re: re: re: re: re: Atkins kuren
Tak for alle de gode reaktioner på mine oplysninger om den svenske undersøgelse vedr. proteinrig kost.

Som Celia siger er det heller ikke fra mig et forsøg på at fortælle jer andre, hvordan I skal tabe jer.

Mit indlæg var ment som en oplysning og er bestemt heller ikke politisk :-)

Min egen holdning til vægttab er, at alle mennesker skal følge deres hjerte. Det, som virker for dem. Det er nu engang det, der virker bedst. Men et eller andet sted er det også vigtigt at man kender både fordele og ulemper ved f.eks. at følge en bestemt kur.

Anna
17 år24. april 2007 kl. 11:47


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });