Velkommen Moni.
Vi er mange her - hver med vores udfordringer. Men ikke så mange der skriver i debatten.
Min udfordring er yoyo - vægt. Hvis jeg lader stå til ender jeg lige under 100 kg. Det har jeg prøvet så mange gange. Lige nu prøver jeg stadig at slippe a med de kg der sneg sig på sidste JUL :-(
Jeg er rigtig glad for at taste al min mad ind dag for dag - totalt nørdet. Men det har hjulpet mig til at tabe 30 kg. Jeg håber for dig, at du også finder din måde. Skriv gerne og spør, hvis du har svært ved at finde ud af hvordan du skal gøre.
Vi er også en del, der fast skriver dagbog om løst og fast under "Personlige dagbøger" - det ku du også gøre, hvis du gerne vil være med i at dele glæder og sorger løbende.
Der er tillige en "vejeklub" under "Vægttab 10+" - hver torsdag oprettes en ny tråd, der hedder "Ugens taber uge ## - vejning". Der er du også velkommen. Og som regel kan jeg regne den ud søndag eftermiddag og kåre ugens taber :)
Hilsen Alinea
#2 af Alinea66
Jeg er uendeligt ked af min nuværende vægt og ønsker brændende at smide de mange overflødige kilo! Er dog for længst røget ind i en negativ og usund spiral med gentagne forsøg på slankekure/kostomlægning. Det holder altid ca. 3 uger. Så kan jeg ikke holde motivationen oppe længere, og kan ikke længere holde min sult i skak. Så jeg giver los, tillader mig at spise mig mæt....og tager hurtigt det hele på igen - og lidt til. :-( Et klassisk mønster.
Jeg ved godt, at jeg griber det forkert an. Men jeg har efterhånden prøvet ALLE strategier for vægttab. INTET holder i længden....og jeg er ved at være godt træt.
Hvis jeg forsøger IKKE at gøre noget, og bare ignorerer problemet, tager jeg også på. Så det er som om jeg er fanget som en lus mellem to negle, og bare ikke kan vinde lige meget hvad jeg gør.
...Har læst en del artikler om psykofarmaka og vægtøgning, og er ikke ret meget i tvivl om, at det ER medicinen der får mig til at tage på. Den forstyrrer min naturlige følelse af sult og mæthed. Og min fornemmelse for hvor meget/lidt mad jeg behøver, er efterhånden fuldstændig ødelagt. Jeg kan simpelthen ikke længere bedømme det og famler i blinde. Hver dag er en kamp for ikke at spise for meget. Utroligt frustrerende.
Er der mon andre derude som sidder med samme problem? Kan vi evt. støtte hinanden? Jeg føler, at jeg står meget alene med dette her.... :-(
(Håber at dette indlæg holder sig inden for de tilladte emner. Eller må admin selvfølgelig gerne slette det.)
Mvh. Moni77.