Jeg kan vist kun gøre det her .... REN JUBEL

#1 af Nillleper (slettet)

1. januar vidste jeg godt, at nu nærmede vægten sig så hurtigt 100 kg, at jeg næsten ikke kunne holde til det længere.
Jeg har tabt mig rigtig meget to gange før - og forsøgt et utal af gange - men langt de fleste gange, er det endt uden noget, fordi sulten og overskuddet forsvinder.

Jeg startede da også med at veje min mad minutiøst denne gang. Men min mand var hurtigt efter mig. "Jeg bryder mig ikke om, at du vejer din mad foran vores børn" Jeg var ved at falde helt sammen - for jeg kender ingen anden vej - og vægten blev bare ved med at stige.

"Hvad med at se på de der kulhydrater, du ikke kan tåle" Jeg har PCO - men opgav for mange mange år siden at spise efter det, fordi det er SÅ restriktivt. Jeg fik undersøgt det igen - og fandt ud af, at nok må jeg reelt ikke få hvide ris, pasta og kartofler og brød - men jeg må godt få de grove versioner - og tiden, siden jeg sidst undersøgte det, har gjort, at det idag er noget nemmere at spise efter det. Nu har man fundet ud af det glykemiske index - og dermed ved man noget mere om, hvad det er der udløser noget.

Så det blev aftalen: Jeg vejer ikke (synligt) min mad foran ungerne - vi overgår HELT til fuldkorn og dropper alt med glykæmisk index på over 70 - og så dyrker jeg min motion.

Jeg cykler 80 km om ugen. Og har reelt gjort det meget længe - men har ikke tabt mig af det. Før jeg droppede de hvide kulhydrater.
Normalt når jeg taber mig via nedsættelse af antallet af kalorier, tabte jeg mig max 500 g om ugen. Derfor var overraskelsen stor i uge 3, da jeg STADIG tabte mig 1,2 kg om ugen. Denne uge (uge 4) er så bare endnu værrer - for nu har jeg tabt mig 1,4 kg. Det ligner mig slet ikke. Det vildest er, at jeg egentligt kun undværer kartoflerne og de søde sager. Ellers lever jeg (næsten) som normalt!

Idag har jeg tabt mig 5,5 kg. Mit første mål, når jeg om 2,8 kg - så om et par uger (meget mod forventningen. 2,8 kg før var over 1 månedes vægttab!!) Jeg bruger "mad i tal" til at holde styr på maden, sådan nogenlunde. Men jeg er mæt og glad - og går ikke rundt og sulter (som jeg gjorde gør) dermed tror jeg også i højere grad på, at jeg kan blive ved - ikke kun nu - men altid.

Manden ved det - og jeg ved det. Resten af verden ved ikke ret meget endnu.. Så jeg jubler her - i al stilfærdighed

#2 af Firkanten (slettet)

Nogle gange er det nemmere bare at gøre tingene fremfor at tænke over hvilke restriktioner, der er og så være irriteret over dem.

Tillykke med det sublime vægttab. Selvfølgelig kan du godt gøre det. Og så meget er kartofler heller ikke værd. ;-)

#3 af Nillleper (slettet)

Tak, Firkanten :-)