unormalt forhold til mad???

#1 af louisefk (slettet)

Jeg har for ca. 2,5 år siden tabt omkring 12 kg.
Siden dengang har jeg haft store problemer med tanken om ikke at tage på igen. Jeg har et unormalt forhold til min kost. Jeg har hele tiden gerne ville tabe mig 4 kg mere end hvad jeg vejer nu og det har endnu ikke været muligt, på trods af mit store fokus på min kost. Det skal lige siges at jeg er 169 cm høj og vejer pt. 58 kg. ? hvilket jeg godt er klar over er normalvægtig. Men jeg er stadigvæk ikke tilfreds, overhovedet.

I min hverdag tænker jeg konstant på mad og hvad jeg må og ikke må spise. Jeg prøver at spise så lidt som muligt, da jeg har en tanke om, at jeg ikke behøver unødvendige kalorier. Jeg spiser meget fedtfattigt og spiser ikke noget med fedt over 4 %. Jeg spiser heller ikke slik og søde sager, da der er sukker i. Kan finde på at gøre det i meget sjældne tilfælde dvs. Ca. 1-2 gange om måneden i MEGET begrænsede mængder. Når det skulle ske at jeg indtager noget som helst usundt, får jeg ekstrem dårlig samvittighed, bliver næsten ked af det og er overbevist om, at jeg kan se det på min krop dagen efter.
Jeg kan finde på at spise 1-2 stk. Mørk chokolade over 70% eller nødder men det er også det.

I nogle tilfælde kan jeg have det så dårligt med mig selv og min krop, at jeg overvejer ikke at tage ud og være social men faktisk hellere vil blive derhjemme. Det sker ikke, at jeg bliver hjemme - men tanken er der meget tit!

Jeg er tit på google for at tjekke hvordan man smider de sidste kilo og tjekker også mit BMI forholdsvis tit.

Får tit at vide af specielt mine nære veninder og familie, at jeg tænker for meget over hvad jeg spiser og at jeg skal passe på, da de synes at jeg er fanatisk omkring min kost. De fortæller mig jo også, at jeg har et meget forskruet syn på mig selv og min krop, og at jeg på ingen som helst måde skal tabe mig mere.
Men kan sjovt nok ikke se noget af det de fortæller mig, tværtimod.

Er det normalt at tænke på denne måde? Kan man godt have spiseforstyrrelse selvom man er normalvægtig?
burde jeg kontakte en læge?

#2 af Tanjaknoth (slettet)

Jeg er ret sikker på at du selv er klar over at du har et problem... og det er faktisk rigtig positivt, for så er der også en god mulighed for at du er motiveret til at få hjælp og med den rette hjælp, få et mere afslappet forhold til mad.

Det er selvfølgelig fint at have fokus på at spise sundt og holde vægten efter et vægttab, men hvis det påvirker dit sociale liv og du ikke føler dig glad og går og bekymrer dig om din vægt og dit udseende, så er der et problem som der skal gøres noget ved, så det ikke eskalere og ender i noget anorexi.

hvor gammel er du ?

Styrketræner eller dyrker du andre former for sport ?

Venlig hilsen

Tanja

#3 af Tanjaknoth (slettet)

jeg er sikker på at grunden til at du ikke sådan lige kan komme af med de sidste 4 kg, som du gerne vil tabe, er simpelthen fordi din krop er gået i "jeg holder med næb og kløer på det der er tilbage mode" fordi den tror der er hungersnød, og det den slipper er ikke fedtet men højere i grad musklerne, hvis du udpiner kroppen, ved at give den alt for lidt.
Det kunne være en ide at gå ind og taste din mad ind og sørge for at få minimum 1800 og gerne 2000 kcal om dagen i form af kød, æg, skaldyr, bønner linser grove grøntsager, sunde fedtstoffer fra fed fisk, avocado nødder og brune ris og fuldkornspasta.
dyrk så noget motion - gerne styrketræning så du kan få noget muskelmasse og så du kan få noget muskeldefinition så du får en fornemmelse for at din krop er sund og stærk. det er ikke tallet på badevægten der er afgørende, det er forholdet man har til sin krop... så kyl badevægten ind bagest i et skab og find i stedet et målebånd til at tage kropsmål med.

Men som du selv er inde på, synes jeg det er en rigtig god ide at kontakte din læge og fortælle ham/hende hvordan du har det, for det skal tages alvorligt.

venlig hilsen

Tanja

#4 af Loki Harme (slettet)

Spiseforstyrrelse er ikke en størrelse! Det er så vigtigt at få slået det på plads. Spiseforstyrrelse er en mental forstyrrelse, som man sagtens kan have selvom man er normalvægtig. for det er ikke det objektive tal på vægten det handler om, det handler om dine subjektive følelser i forhold til mad og dig selv. Og i mine øre lyder det som om at dit fokus på mad, langsomt er ved at overtage andre domæner af dit liv, så derfor ville jeg foreslå at snakke med din læge om, hvordan du har du har det, for som Tanjaknoth, skal det jo helst ikke ende ude i en spiseforstyrrelse.
Og hvis du selv fornemmer at der er noget galt, så er der det sikkert også, du skal bare stole på din intuition, og så drop alle tankerne om, at du kun kan have et problem, hvis du er undervægtig.

#5 af Nanetska

Jeg håber du har en læge du kan tale rigtig godt med. Du har brug for noget hjælp inden badevægten for alvor bliver det der styrer dit liv. Mht. din vægt er dit BMI allerede nu lavt og din krop vil ikke længere ned. Du skal give den mange flere sunde fedtstoffer (avokado, nødder, økologisk smør og kokosolie) det bliver du ikke fed af. Lyt til din familie og venner, de vil dig det godt. Som Tanja skriver er det vigtigt at du får noget motion, dels for at få noget muskelmasse, men også for at få noget ro på kroppen og i hovedet. Yoga (en af de rolige former) er godt. Nu skriver du ikke noget om, hvor gammel du er - jeg fornemmer at du er ung - så det er vigtigt at du med noget støtte kommer i bedre kontakt med dig selv. Dit indlæg har rørt mig - jeg er en gammel pige - havde det som dig i min ungdom og fik ingen hjælp. Det har været op ad bakke, så kontakt din læge nu.