Lille vægttab - troede det var let :(

Du læser en tråd i debat > vægttab

#1
Lille vægttab - troede det var let :(
Ja, så velkommer jeg desværre mig selv tilbage i vægttabstforummet for en stund. Jeg har ellers holdt en stabil vægt i over et halvt år ved at tælle kalorier, men ikke fanatisk, og motionere. Men, men, men... over den seneste halvanden måneds tid, er der sket et eller andet. Jeg har vejet mig med ca. en uges mellemrum og har godt kunnet se, at der er røget lidt på, men hver gang har jeg kunnet undskylde det med den tid på måneden eller børnefødselsdag dagen før eller andet, der kan give en lille vægtstigning.

For et par uger siden gik jeg så på vægten og så, at den ligger på 58 kilo. Jeg plejer at ligge omkring 55, hvilket er min idealvægt, og jeg lovede mig selv, at den ikke skulle komme over 56. Det er gået så hurtigt, at jeg knap har opdaget det. Øv øv øv :(

Bundlinjen er desværre, at jeg skal af med tre kilo. Jeg troede, at det skulle være let at tabe "nye" kilo igen, så jeg satte mig selv på en max. 1.700 kcal-kur (det er mit hvileindtag, så jeg burde tabe mig med motionen). MEN DER SKER INGENTING. Jeg gik på vægten i morges og så, at jeg var 100 gram OVER min vægt i sidste uge! Det var SÅ demotiverende, at jeg nu næsten har lyst til bare at æde løs, for det kan jo være ligemeget at leve sundt, hvis jeg alligevel ikke taber mig.

Hvad gør jeg forkert? Jeg benytter nogenlunde samme fremgangsmåde, som jeg gjorde, da jeg tabte mig (12 kilo) for flere år siden - jeg har ikke lyst til at sulte mig selv, så jeg har skåret sukkeret fra og er begyndt at indtage mere protein samt selvfølgelig spise generelt "fornuftigt". Sidst jeg gjorde det, røg kiloene af stille og roligt. Men nu sker der ingenting.

Hjælp! Er der nogen, der kender situationen?
11 år25. april 2013 kl. 12:12
#2
re: Lille vægttab - troede det var let :(
Nu er der jo tale om et relativt lille vægttab - og samtidig kalkulerer du jo også med et forholdsvis lille kalorieunderskud per dag. Begge dele er jo helt fornuftige når man ser på din vægt og din historie, men det betyder bare også at du desværre nok må væbne dig med en del mere tålmodighed. For det første kan vægten jo svinge en del pga. væskebalance, store/små måltider i kroppen, søvnunderskud, øgning i blodtilstrømning pga. øget motionsintensitet m.m... Så 100 gram + efter en uge, betyder jo ikke at du ikke har tabt 250g fedt f.eks. Det er trods alt bare et tal på vægten...

Hvis jeg var dig ville jeg enten sørge for at sætte mig et meget langsomt mål i forhold til den strategi du har valgt nu, eller også ville jeg sætte kalorieindtaget en anelse mere ned (stadig uden at sulte dig selv - men kroppen kan nogle gange godt finde på at snyde lidt, og hvis man kun laver små ændringer i energiindtaget/energiforbruget så kan den godt finde på at spare lidt og tilpasse sig ændringerne sådan at der ingenting sker, selvom man faktisk synes man gør alt det rigtige. Men det har jo virket for dig før - og desuden er det alt for tidlig at se sådan et mønster efter kun en uge...

Ja det var lige de tanker jeg gjorde mig da jeg læste dit indlæg. Måske kan du bruge det til noget, måske ikke?? Er sikker på at nogle af de andre "kloge hoveder" herinde nok har nogle andre ideer eller forslag som du så måske kan bruge i stedet :)
11 år25. april 2013 kl. 15:01
#3
re: Lille vægttab - troede det var let :(
Helt enig med beyondswish. 3 kg er ikke meget - selvom du måske synes det - og kroppen ska lige have tid til at finde ud af det. Det tog 1½ måned og måske lidt mere at tage på, så regn roligt med samme tid til at få det af. Og det er med en seriøs indstilling til kost og motion. Der er ikke nogen hurtige kure - og selvom det virkede sidst, så er din krop måske et andet sted nu end for 12 kg siden.

Tålmodighed og lytte til kroppen, masser af vand og evt, afprøve lidt forskellige ting og finde ud af, hvad der virker bedst for dig.
11 år25. april 2013 kl. 17:11
#4
re: Lille vægttab - troede det var let :(
Puha, ja, I har selvfølgelig ret. Det er bare så svært at have tålmodighed, når det er så lidt, der skal af. Det er godt nok et lille tal på papiret, men det virker meget stort inde i mit hoved lige nu.

Måske prøver jeg bare i en kort periode at skrue en del ned for kalorieindtaget (til 1300-1400) og se, om det kan kickstarte noget. Jeg modstod fristelsen til at veje mig igen i morges, fordi jeg bare véd, at hvis der ikke er røget noget af, bliver jeg deprimeret og har nemmere ved at trøstespise.

Det hjælper at høre fra andre, som ser det udefra og ikke går så meget i panik, som man selv gør ;) Så alene jeres svar gør mig lidt mere motiveret.
11 år26. april 2013 kl. 13:45
#5
re: Lille vægttab - troede det var let :(
Jeg kender det så godt fra mig selv... Nogle gange kan det bare være rigtigt svært at bevare motivationen og optimismen hvis man fokuserer alt for meget på tallene på vægten og ens ønske om at nå sin målvægt NU og helst for fem minutter siden... Jeg er glad for at du kunne bruge vores svar til noget :)

Fortsat held og lykke og god arbejdslyst med vægttabet :)
11 år26. april 2013 kl. 15:07
#6
re: Lille vægttab - troede det var let :(
Jaaaah! En glad tilbagemelding herfra: Efter tre måneder med indtastninger og kalorieunderskud kom jeg ned på min perfekt-vægt i begyndelsen af august. Men det bedste af det hele er næsten, at jeg nu i knap tre uger IKKE har talt kalorier, men bare spist "fornuftigt" (endda med lidt søde sager i ny og næ), og jeg har ikke taget på igen :) :) :)

Hvor er det bare en skøn sejr at vide, at jeg nu i hvert fald i en periode selv har kunnet styre maden og vægten, og det hele bare ligger nogenlunde stabilt. Herlige madital har simpelthen hjulpet mig til at have en god fornemmelse af, hvad jeg kan og må spise for at holde vægten. Hurra! Nu er det svære så bare at fortsætte stimen, for alle erfaringer viser jo, at man falder tilbage en gang imellem, men jeg håber, at det her er begyndelsen på en laaaang periode med stabil vægt.

Det var lige en glad onsdags-opdateringe herfra. Håber, at andre herinde står i samme glade situation, og at det ellers kan motivere andre, der kæmper :))
11 år28. august 2013 kl. 12:24
#7
re: Lille vægttab - troede det var let :(
Dejligt at høre, at du har forvist de kilo som var kommet snigende igen! Og dejligt, at du undervejs i vægttabet har fundet den rigtige balance så du ikke behøver tælle hver kalorie minutiøst, men har fået den grundfornemmelse som gør dig i stand til at holde vægten og stadig nyde livet :)
11 år28. august 2013 kl. 12:51
#8
re: Lille vægttab - troede det var let :(
Har ikke læst det hele men tænker bare, hvor har du fået at vide at dit hvileindtag er 1700? Er du sikker på det ikke er hele din forbrænding? Jeg tænker bare hvis du vejer 55kg. Man plejer at skulle gange sin vægt med 24(timer i døgnet, da man gennemsnitligt som normalvægtig person forbrænder sin egen vægt i kalorier i timen i hvile) for at få sit hvile/basalstofskifte. Altså en på 55kg ville så forbrænde 1320kcal i hvile sådan ca. Der er jo en væsentlig forskel og jeg vil endda sige at denne formel sætter det højt. Anyway held og lykke og håber at du finder frem til en løsning og får styr på det hele. Knus
11 år7. september 2013 kl. 22:13


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });