Besat af vægttab hjælp

#1 af Kusmi (slettet)

Jeg er en pige på 18 år, der er meget utilfreds med min vægt og krop.
Jeg undskylder på forhånd – det er et langt indlæg, men jeg håber meget, at i vil læse det.
Jeg har for et år siden haft succes med vægttab, og jeg tabte mig nok kilo til at føle mig godt tilpas. Problemet var bare, at vægttab fyldte alt for i min hverdag. Det fyldte faktisk alt, det var stort set det eneste jeg kunne tænke på. Dette gjorde, at jeg blev langt mindre social, fordi jeg vidste at mange af mine venner altid spiser ting sammen i løbet i dagen (jeg taler ikke kun om mad, også drikke som varm kakao - bare alt hvad der indeholder kalorier). Jeg går i gymnasium og derfor er der ofte fester, ofte valgte jeg ikke at tage med fordi jeg vidste, at jeg ikke kan holde mig fra alkoholen. Hvis jeg endelig tog med og drak, fik jeg SÅ dårlig samvittighed. Min hverdag gik ofte med at jeg cyklede dobbelt ture når jeg skulle hjem fra skole, jeg gik også mange ture efter skole, og jeg styrketrænede rigtig meget på mit værelse. Jeg forsøgte at undgå alle former for usunde ting, og spiste grotesk mange gulerødder. Jeg lånte et utal af vægttabs bøger, og når jeg var på nettet besøgte jeg kun denne side, og andre sunhedssider. Jeg har en tvillingesøster som altid har været SUPER tynd, til trods for ingen motion og MASSER af usund mad. Alle i min familie har et godt forhold til mad, dette gjorde også at jeg var meget flov over min krop. Jeg valgte derfor ikke at fortælle nogle som helst om mit ønskede vægttab. Jeg var god til at holde fra mig usund mad, og jeg var god til ikke, at spise for meget. Men nogle gange hvis jeg var alene hjemme kunne jeg få ædeflip. Jeg spiste så meget, at jeg dagen efter stadig havde det dårligt i maven. Jeg var virkelig besat, jeg ville tabe mig! Det var derfor det eneste jeg kunne tænke på, jeg frygtede alle ferier fordi jeg vidste det betød masser af fed mad og slik. Det gjorde mig meget stresset men samtidig blev jeg utrolig glad når jeg kunne se og mærke mine resultater.
Det lyder måske ikke af meget – men det var meget for mig, det var stressende og hårdt…
Det skal siges, at jeg på daværende tidspunkt var 16-17 år gammel 172 høj, og vejede omkring 66 kg. Jeg tabte mig ca 4,5 kg. Min slut vægt passede mig fint.
Da jeg begyndte i 2.g blev min hverdag pludselig meget mere hektisk og travl. Dette har gjort, at jeg uden egentlig at opdage, har spist hvad jeg ville. Som resultat har jeg taget frygtlig masse kilo på. Om 65 dage skal jeg på ferie med min familie, og jeg frygter allerede nu, at jeg skal rende rundt i en bikini. Jeg føler mig ufattelig flov over, at jeg har taget så mange kilo på (vejer omkring 71 kg, dette giver mig en bmi på 24,06).
Jeg er meget bange for at blive som jeg var før, jeg håber at jeg kan få et normalt forhold til både mad og motion, uden at det skal blive en besættelse som jeg ikke kan holde.
Er det realistisk at tabe omkring 5-6 kg på 2 måneder? og har i nogle god råd til ikke ende som jeg var før?
Jeg er medlem at et fitness center, og cykler ca. 10 km 5 gange om ugen, til og fra skole.
Håber i vil hjælpe mig….

#2 af bruger slettet

Har det på flere områder ligesom dig - jeg er så bare meget overvægtig med en vægt på 96 kg :/
Men for mig bliver det også en besættelse - ligenu kan jeg slet ikke få spist fordi jeg bliver dårlig, bliver angst efter et måltid osv.
Jeg er også 18 år, og prøver virkelig at tabe mig på en sund måde, men det ender ud i, at jeg får spist for lidt og når jeg så spiser er det "forkerte" ting - hvidt brød osv..

Ved ikke, hvad man kan gøre for at undgå det, men vil da lige følge med her i dit emne for at se, om der kommer nogle gode svar :)

Men ja, 5-6 kg lyder realistisk :)

#3 af calcit

Hvis du ikke bryder dig om din krop....er noget da helt galt....den bliver ikke kønnere med alderen.....du er på ingen måde for fed.......nyd livet med de andre unge det man foretager sig feder ikke altsammen......lad dig ikke sammenligne med din søster...

#4 af Kusmi (slettet)

Jeg har aldrig sat at jeg er fed. Men min bmi ligger 0.5 fra at være overvægtigt. Jeg har det ikke godt med min nuværende krop, og jeg vil kun tabe mig 5-6 kg.

#5 af Ablanu

Gode råd til ikke at ende som før: Lad være med at sæt et mål til om to uger med minus 6 kilo.. Det er realistisk, ja, men når det før har været en besættelse, vil jeg umiddelbart gætte på, at det hurtigt kan blive det igen..

Hvis du gerne vil, så prøv at tæl kalorier herinde (selvom det også hurtigt kan blive en besættelse, der må du finde ud af med dig selv, om det holder), sæt dig dit mål og find så ud af, hvor meget du kan spise (over dit basis!) og hvor meget du skal motionere for at nå målet :)

#6 af bruger slettet

Hun sagde så vist jeg så to måneder hvilket bestemt lyder mere end realistisk i mine ører... Kan ikke se at der skulle være noget problem i det?
Til opretter, hvis du har forstyrret kropsbillede, ædeflip mm, så kig evt forbi min gruppe Courage på FB og se om du måske vil tage del i den :-) Ellers held og lykke med dit projekt, du skal nok nå i mål og blive tilfreds med din krop :)

#7 af emmi

Jeg er helt med på det kan være rigtig svært, MEN jeg synes du skal tale med nogen om det, fx din læge! Jeg har selv prøvet det hele, en art anorexi, bulimi, overspisning osv, startende fra jeg var 16år. Jeg har vejet meget forskelligt i mit liv, er nu 35år, og er på siden nu fordi jeg vil tabe omkring 6 kg. Det gør ikke at jeg blir tynd, men tilfreds med mig selv:-) Jeg blir nød til at fortælle dig at det ikke er normalt at undgå det sociale liv pga angst for mad osv. Du skjuler din motion og har endda en tendens til at overdrived den. Ofte handler alt dette om kontrol. Du kan kontrollere præcist hvad du spiser og hvor meget du motionerer, men det gør dig ikke lykkelig. Snarere tvært imod, ik? Jeg ved du elsker vægttabet, men tænk på alt det du går glip af på grund af det. Husk mænd kigger på kvinder der har udstråling og er smukke. Det der gør dig aller mest smuk, er at have det godt med dig selv. Det handler jo ikke om 5kg fra eller til! Hvis du gerne vil tabe dig, så tag din læge i ed og få det gjort på den sunde, gode måde som ikke udløser isolering og nærmest tvangshandlinger:-) Mange held og lykker med det hele:-)

#8 af catsy (slettet)

hvis det ikke er en decideret spiseforstyrrelse, du er ved at udvikle er du måske ikke så langt fra det?

Har også et lidt anstrengt forhold til mad... ikke usundt men hellere ikke naturligt og jeg har også tendens til konstant at tænke på slankekur, hvilket er belastende...

men jeg prøver at lave en lidt mere "naturlig" overgang til at tabe mig, det jeg gerne vil.. jeg kan godt li' at drikke og efterfølgende spise usundt... det giver jeg mig også plads til , men lever så bare meget sundt í hverdagen.. det virker (for mig) at fortælle mig selv hele tiden at det ikke er helt forfærdeligt at spise og drikke lidt godt.. ellers ender man i de der flip.. kan godt hygge mig med folk uden at tage en øl/andet fed ved at tage en danskvand..

måske du bare skal starte i det små og udfordre dig selv lidt.. eller hvertfald snakke med nogen om det!

#9 af Girl next door

Du udtrykker, at du gerne vil tabe 5-6 kg på to måneder, men helst ikke ende som før.

Jeg har været samme sted som dig og er langt om længe kommet dertil, hvor jeg stadig er ved at lære at finde balancen, men dog ikke så meget at jeg officielt har en spiseforstyrrelse.

Ligesom dig kæmper jeg for at finde balancen og at kunne tabe mig på den gode måde, hvor jeg er sund og er god ved mig selv, UDEN at råæde, have ædeflip, restriktere og motionere (for) meget.

Jeg har ikke fundet det endelige svar - det afhænger nok også af hvem man er - men jeg har dog erfaret noget gennem det sidste år:

Når man har tendens til at overdrive og til at havne i spiseforstyrrelse, så er det absolut IKKE smart at presse situationen ved at ville smide 5-6 kg på 2 måneder.

Ikke fordi det ikke kan lade sig gøre - det kan det sagtens, men det skyldes simpelthen, at for at kunne tabe meget mere end 500g i ugen som normalvægtig, så skal der alligevel lidt til. Der skal skæres ned på kosten eller op på motionen eller begge dele og netop fordi det er et problem for dig at navigere i det, så er det ikke smart at lægge pres på.

Det svarer til at ville træne til et marathon og så starte med at løbe 20 km fra første dag - det vil de færreste kunne holde til.

Du er nok nødt til at vælge om du vil tabe dig hurtigt eller om du vil finde balancen, for at tabe 5-6 kg på 2 måneder OG ikke havne der hvor du var før, er nok ikke særlig sandsynligt i forhold til dit tidligere mønster.

Håber du finder styrken til at gøre det, der er rigtigt for dig.

#10 af Keefo2610 (slettet)

Jeg bliver også nødt til at fortælle dig, at der er en klar alarmklokke, der bør ringe, når du undgår sociale situationer for at spare kalorier. Når der ikke er andet, der fylder i din hverdag, er det let for maden at komme ind og "overtage." Hvorimod hvis du har andre ting at gå op i, som f.eks. fester, shopping og at hænge ud med veninder, så bliver det sværere for dig at udvikle et så besat forhold til din mad.

Mit råd ville også være at begynde at taste ind, hvad du spiser, og hvor meget du motionerer. Du vil hurtigt opdage, at når du cykler og motionerer meget (hvilket det lader til, at du gør) så vil du også forbrænde mange kalorier. Dermed får du "råd" på kontoen til at spise noget ordentligt mad, også på caféer med vennerne - eller at drikke nogle øl en fredag aften.

Mange, der er herinde, taber sig som du nok har læst på trods af, at de ind imellem går i byen og drikker eller spiser et stykke kage til familiefesterne. Så det kan altså lade sig gøre - også for dig - uden at blive fanatisk :o)
Sæt dig et mål om, at du vil tabe 5 kilo på to måneder, som lyder realistisk med ordentlige madvaner og sig til dig selv, at denne gang vil du opretholde en ordentlig, social livsstil og være glad for de kilo, du formentlig vil smide, hvis du overholder maditals kalorieunderskud (som virkelig ikke er så slemt ;-)

Det vigtigste er, at du vil tabe dig af de rigtige årsager; altså ikke fordi, du vil blive lige så tynd som din søster, men fordi du gerne vil have det godt med dig selv. Så skal det nok lykkes for dig.