Er du blevet generet af andre fordi du er overvægtig?

#1 af calcit

Har du oplevet grim opførsel eller sarkasme i forbindelse med din overvægt.?

Hvordan har du taklet det ?

#2 af bbsbb (slettet)

Hm, jada.. Jeg virker generelt lidt hård i det. Som om folk kan sige alt til mig, og jeg er ligeglad. Så det gør de. Jeg synes det er irriterende selvfølgelig, men jeg kan sagtens mærke forskel på, om de mener det eller bare siger det for sjov. Og jeg nægter at snakke med dem, der mener det.. går kun ud over dem selv (-:

#3 af bruger slettet

Da jeg var lille var jeg overvægtig og det lod de andre i skolen mig da også vide og grinte til fødselsdagene af når jeg tog to portioner kage og sagde ting som at jeg altid åd. Det var nok også rigtigt men måden de sagde det på var ondskabsfuld. De kaldte mig ikke deciderede øgenavne, men de sagde altid at jeg var den 'største' når de fik lejlighed til det. 'Julie har den største numse, de største bryster, de største hofter...' hver gang der blev snakket om sådan noget. Det var sikkert ikke altid ment så ondt som det lød, men ind gik det altså alligevel..
Jeg kan i hvert fald huske en kommentar da jeg på et tidspunkt i skolen panikkede over at mine hænder hævede pga noget allergi, så var der en af de andre piger der sagde 'jamen er du ikke bare enorm over hele kroppen?'

hvordan jeg tacklede det? Tja jeg fik anoreksi.. Nok ikke den bedste løsning..

#4 af lhl1968

Ja men ikke fordi jeg var overvægtig som barn slet ikke. jeg var normal vægtig som barn og indtil for små 10 år siden.
Jeg er til gengæld blevet moppet meget som barn pga min højde, mit navn, genbrugstøj, forældre der altid skændes, misbrugt som barn af en bedsteforældre og fordi jeg havde lus en enkelt gang.
Alt dette har påvirket mig meget og er først blevet løst inde for de sidste 10 år men samtaler + medicin og blev så årsagen til overvægt. medicin og trøstespisning blev årsag til at jeg pludselig havde taget 28 kg på. Højeste vægt var 108 kg.
Er kommet meget langt i dag men har stadig mine nedture men de kommer meget sjælden i dag og når de kommer vare de fra 1 dag til en uge og så er de væk igen det er lidt op og ned med det. Men for hver gang jeg rejser mig bliver jeg stærkere og stærkere.
Tror det er derfor jeg bliver så frustreret hvergang min vægt går den forkerte vej :-)

Knus Chiffi

#5 af calcit

Ja som pubertetspige da jeg fik lidt former og vejede 2 kg for meget . Af min ældre bror.....som var ret led.

I dag har han selv en datter som med lethed kunne tabe 35 kg og en kone som vejer mindst 150 kg.....

#6 af Superwoman

Ja jeg har en mor så er usandsynligt god til at nævne det når man blot vejer 1½ kg for meget og liiige sige at man da vist trænger til at tabe sig lidt.
Men ved I hvad jeg tager det ikke så tungt. Kvinders vægt går lidt op og lidt ned - sådan er det...
Jeg synes min mor er strid, når hun nævner min vægt for siger aldrig noget om andres vægt, men jeg tilgiver hende gerne. Jeg gider ikke spilde min tid på at sidde og koge over det - hvis jeg er utilfreds, må jeg jo gøre noget ved det :-) og det prøver jeg så på...