Der kan være flere årsager til din hovedpine efter træning, men mit umiddelbare gæt er forkert kost i forbindelse med træningen, da din kræsenhed sandsynligvis sætter dig i underskud af diverse fødevarer og næringsstoffer.
Medmindre du presser dig selv alt for meget når du træner, så tror jeg ikke at smerten skyldes at du har skadet dig selv, men hvis det fortsætter selv efter at du føler at du er kommet i bedre form, så vil jeg da anbefale dig at smutte forbi lægen for det er bestemt ikke normalt at den slags ubehag opstår kontinuerligt.
Men prøv stille og roligt at lægge ud med nogle milde motionsformer som powerwalking, yoga, cykling og måske svømning. Noget, der er lidt skånsomt for kroppen. Og så byg langsomt formen op og se om det ikke hjælper. Pas på ikke at belaste en utrænet krop for voldsomt og pludseligt :)
Det med ikke at spise grønsager fordi man ikke kan lide dem, er jo meget enkelt. Det kan godt være man ikke kan lide skidtet, men man må bare klemme det ned alligevel. Det kan man godt, dårlig smag gør jo ikke ondt.. Ved godt det lyder lidt kontant, men det er jo reelt set den eneste løsning, udover at du selvfølgelig kan gøre dit for at tilberede råvarerne på den mest muligt indbydende måde. Det vil sige lave nogle lækre appetitvækkende salater, wok og supper hvori der indgår en masse lækre krydderier(karry, ingefær, hvidløg, paprika, oregano osv), benyt evt. soja sauce, salsa, olie/eddike-dressing(pas på med olien der indeholder sygeligt mange kcal), light-dressing, tzasiki, fromage frais mm... Alle disse ting kan gøre grønsagerne mere velsmagende. Du kan også 'gemme' grønsagerne i retter som lasagne, kødsovs, frikadeller mm... Det er vigtigt at du åbner dig og ikke bare tænker 'nej jeg kan/vil ikke' med det samme.. :)
Ydermere er råkost da en oplagt mulighed når du både kan lide revet gulerod og æble.
At du ikke spiser oksekød er jo intet problem, det har du ikke synderligt brug for hvis du ellers får nok jern andetsteds. Du kan jo bare spise alt andet magert kød du kan lide. Kylling er helt fint til en sund livsstil.
#2 af bruger slettet
Jeg er ny her på siden, og har brug for gode tips.
Jeg er en pige på 21, er 160 cm høj, og vejer ca. 64 kg. Jeg er spinkel af bygning, så min idealvægt er ca. 55 kg. Problemet er at jeg er meget kræsen, og derfor har svært ved at sammensætte en kost, som er forholdsvist sund.
Jeg spiser ikke grøntsager - hvilket er salat, agurker, majs, ærter, broccoli, blomkål etc. Jeg kan til nøds spise revet gulerod, men i et meget begrænset omfang. Jeg er ikke så glad for oksekød, men er derimod meget glad for kylling.
Jeg kan godt lide nogle frugter - såsom æbler, pærer, appelsiner(sure), kiwi, jordbær, blommer.. Dog ikke banan og meloner.
Er der andre som har samme problem, og har fundet en løsning? Jeg vil MEGET gerne tabe mig, da næsten hele min overvægt sidder på maven, og jeg derfor ser en smule gravid ud, og det påvirker mig meget psykisk.
Jeg er ikke så god til at spise rugbrød, men har nu vænnet mig til at spise rugboller - dog uden kerner.
Jeg dyrker ikke så meget motion, da hårde fysiske aktiviter giver mig hovedpine - nogle gange i flere dage, hvilket jeg ikke forstår.
Jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig, da jeg er meget i vildrede.
- Florissa.