Mest for mig selv:)

#1 af bruger slettet

Indtil videre går mit vægttab rigtig godt, jeg startede den 3, marts på 75 kg, og vejede i morges 72,6 kg, så jeg klager ikke:)

Men alligevel så tænker jeg om jeg overhovedet orker at tabe 10-12 kg mere, for på et tidspunkt bliver det vel også en byrde? Jeg tænker vel sådan fordi jeg altid har haft yoyo vægt. Jeg ser godt ud i et halvt år af gangen og så tager jeg på, men nu har jeg også fået strækmærker på lårene pga jeg tog 15 kg på på under et år.

Jeg har altid fået at vide at jeg var ih og åh så smuk, og derfor har folk altid blandet sig i min vægt og kunne se det om jeg så bare havde taget 100 g på, så det endte med en spiseforstyrrelse i 7 år i mit liv, hvor jeg skiftede mellem at spise meget, spise intet og brække mig. Så jeg tror min bekymring er om det hele skal gentage sig, for efter jeg tog meget på har folk ikke turdet kommentere min vægt, men sagt at jeg var den mest proportionelle pige selvom jeg havde taget på. Så hvis jeg bliver tynd igen vil det så starte forfra?

#2 af bruger slettet

Nej jeg ved jo godt selv det er noget pjat, jeg er blevet ældre og selvsikker... og ikke pga mit ydre men indre.
Og jeg vil jo gerne være sund:)

#3 af bruger slettet

Det er præcis hvad det er: for digselv! Jeg er ikke overvægtig men jeg vil gerne tabe mig for at blive en hurtigere løber, så ingen ved at jeg er "på kur" ellers ved de fortælle mig hvor bindegal jeg er (og det gider jeg ikke at høre på). Jeg siger "på kur", fordi det er især vigtigt for mig at spise sundere: jeg spiser for meget kulhydrat og fedt og ikke nok protein (ja, som de fleste) og jeg drikker for lidt. Det er hvad jeg fokusere på samt at få flere frugter om bord og en løftet pegefinger, når jeg overveje slik eller kage.
Det mærkelig ved at være på kur er at jeg tænker på mad hele tiden! Aldrig i mit liv har jeg været så fokusere på hvad jeg putter i munden og jeg tror det må være frygteligt hele tiden at tænke på hvad man spise og hvor meget man vejer, hvad de andre synes om én? :S
Jeg kunne i hvert fald ikke leve sådan i lange tid uden at gå ned med en depression eller døje med lave selværd eller kronisk tristhed eller frustration! Pyha! Nej! Man må skrive i sin dagbog og pfiuuut slippe det og tænke på noget andet (det må være derfor man skriver det ned). Det er vigtigt at finde noget andet at fokusere på! Vægt og mad er ikke spændende i sigselv ...

#4 af bruger slettet

jeg glemte min pointen :P Glem de næste 10-12 kg. Tag en dag af gangen, 100 g af gang. Skriv ned og lade din badevægt og madital klare det hele for dig ... og så i øvrigt, tillykke med de første 2,4 kilos ;)

#5 af bruger slettet

Hej på mig lyder det somom du stadig har en spiseforstyrrelse i og med du stadig harså stor focus på vægt og mad. Et misbrug omfatter jo nettop det tankemæssige og hvor vi har vores focusog hvordan vi handlerder udfra.
Jeg liderselv afen spiseforstyrrelse gennem nu 14år så jeg ved hvad jeg talerom

#6 af bruger slettet

Hej Flomst ;=)

Det er ikke vigtigt hvad andre synes om dig og din vægt, det er vigtigt hvad du synes og hvad du føler dig tilpas med. Får helt ondt i maven, da du skrev, at andre folks meninger ledte til en spiseforstyrrelse.

Det må du beskytte dig selv imod, det er for meget magt at give andre mennesker. Du bekymre dig allerede nu, og alle kommentarerne vil starte forfra. Er det "venner" eller er det familie der kan finde på, at sige sådan? Hvilket jeg ikke synes er i orden!!

At gerne ville være sund er jo en positiv ting, med en spiseforstyrrelse i ryggen, har du formenligt læst, de første 100 kostbøger ? Så har du sikkert en viden der gør, at du ved hvad det vil sige, at leve sundt. Og du må være meget opmærksom på dig selv. Tror du ikke med din baggrund, at det ville være fornuftigt, at inddrage egen læge, der kan støtte dig.

Pas nu på dig selv og lyt ikke til andre dømmende mennekser. Der er bare nogle mennesker der er eksperter i, at se fejl, også når de ikke er der, og de får det bedre med sig selv, når de kan nedsætte andre!


Mvh

#7 af bruger slettet

Jeg har tænkt meget over det i alle har skrevet:)
Det er lidt mærkeligt, men jeg har ikke problemer med min vægt nu, mit bmi ligger på 26 og det er jo for højt, så lige nu er min motivation mit helbred, for er man først begyndt er det så nemt bare at lade stå til og uden at vide det vejer man 150 kg, selvfølgelig overdreven håber jeg:D
Men efter 3 år kan min krop endelig holde til at danse igen, noget som jeg virkelig har savnet, men det er bare for hårdt lige nu med de her ekstra kg, men fordi jeg elsker at danse så meget som jeg gør, ved jeg godt at en vigtig faktor i min kost er fedt, så min tankegang har ændret sig rigtig meget de sidste par år.

Jeg fik faktisk forbud om at skrive ned hvad jeg spiser, for når jeg bare skrev ned i et kladdehæfte hvad jeg havde spist talte jeg nok mere antal ting end kcal, så faktisk har madital hjulpet mig ved at se hvor meget jeg har fejl vurderet maden og at jeg kan spise mere and jeg regnede med når det er almindelig sund mad. Og et andet problem jeg havde var at jeg ikke kunne lide hverken rugbrød eller grøntsager før i tiden, men nu spiser jeg det glædeligt, mest rugbrød:) så min kost har ændret sig og jeg kan godt lide følelsen af at være mæt.

Men på den anden side, så ved jeg godt at man aldrig kommer 100% over en spiseforstyrrelse og det er også at jeg ikke har tabt mig før jeg skulle af med næsten 15 kg, men hvis jeg ikke taber mig så lader jeg jo stadig spiseforstyrrelsen styre mig ik?!

Mange af mine gamle venner er ude af billedet, jeg ser dem kun sjældent når jeg besøger mine bedste veninder, men jeg må indrømme at jeg altid prøver at undgå dem for jeg ved godt at jeg har taget på og ikke er lige så tiltrækkende som jeg var dengang, og jeg er bange for de skal sige noget (ikke mine veninder de siger altid at jeg ser godt ud, og jeg tror de mener det... hehe..) i´men det gør de aldrig de er jo også blevet ældre.

Men jeg kan fortælle at jeg er godt tilfreds med min krop selvom den vokset for mit fedt har fordelt sig pænt og min søde(magre) kusine på 18 kan altså ikke se at jeg har taget på:D meget sødt, men jeg glæder mig til at være sund igen eller nok nærmere for første gang!!

Tak for jeres bekymring:)

#8 af bruger slettet

Hej igen

Det er godt du er opmærksom på det! Og har et ønske om, at være sund. Det er jo ikke ret mange kg du har ekstra ;=) Er sikker på du er en rigtig flot pige!

Tror også du har ret i, at man formentligt ikke kommer over en spiseforstyrrelse 100 %. Spiseforstyrret har jo heller ikke et realistisk billede af sig selv, og ofte et meget lille selvværd. Og det er en meget alvorlig lidelse, det ved du jo, alt for godt.

Held og lykke med
dit projekt og skriv hvordan det går dig, når du har tid og mulighed for det ;=)

Mvh.

#9 af bruger slettet

Min vægt har stået ret stille i den her uge, men det gør mig ikke ikke så meget, så længe jeg ikke pludselig tager 5 kg på:)
Men det er ret kedeligt at skulle passe på med hvad jeg spiser hele tiden, så i i weekenderne vil jeg kunne spise lidt chokolade eller is for ellers tror jeg at jeg går helt amok på et tidspunkt. Jeg har også fået at vide at hvis man vænner sig til det vil kroppen til sidst kun spørge efter usundt til den tid, så det satser jeg på.

Jeg glæder mig virkelig til komme under 70 så mit BMI bliver normalt igen:D Selvom det lige nu virker som rigtig lang tid! Men jeg har vænt mig til at spise mindre portioner af gangen og tænke over om jeg virkelig er sulten, så nu er det maven og ikke hovedet der styrer, indtil videre i hvert fald...

Så det har været en god uge, så regner jeg også med at weekenden bliver ligeså.

#10 af bruger slettet

Hejsa

Ved ikke om du kan bruge det til noget, Men sådan en som Lene Hansson siger altid, at når kroppen udrenser, holder den væske tilbage og vægten står stille. For så at gå ned af igen.

Godt og høre at det har været en god uge ;=)

mvh