#2 af bumlemus (slettet)
Dag 15 - JUBLE
Du læser en tråd i debat > vægttabbumlemus (slettet)
#2
re: Dag 15 - JUBLE
Hej Marianne.
Det var dejligt at se en overskrift, der hedder "juble". Tillykke med det. Det går den rigtige vej, det er vigtigst, og et kilo om ugen er da rigtig flot.
Hilsen Lene
Det var dejligt at se en overskrift, der hedder "juble". Tillykke med det. Det går den rigtige vej, det er vigtigst, og et kilo om ugen er da rigtig flot.
Hilsen Lene
18 år24. august 2006 kl. 09:02
Asta Elise (slettet)
#3
re: Dag 15 - JUBLE
Hej Marianne
Jeg er virkelig glad på dine vegne. Jeg synes du har nogle gode ideer til at ændre vaner. Den lille tallerken lyder som en rigtig god ide.
Jeg har læst Franske kvinder bllvier ikke fede. Og jeg bruger nogle af triksene fra bogen i dagligdagen. Nemlig at være kræsen med det søde og passe på med portionerne. I byen levner jeg gerne - nogle steder er portionerne også alt for store.
Jeg kender dig slet ikke nok til at rådgive dig med hvad du skal gøre med din kæreste. Men der findes faktisk mænd som gerne vil stifte familie og få små børn - det har han ret i.
Min mand traf jeg for nogle år siden gennem dating.dk, og vi har fået to små børn og blevet gift og fået et lille landbrug her ovre i det jyske.
Jeg ved godt at huspriserne på Sjælland gør det meget vanskeligt for unge børnefamilier, så det er ikke nemt at finde ud af, hvordan man skal få det hele til at hænge sammen.
Hilsen Asta Elise
Jeg er virkelig glad på dine vegne. Jeg synes du har nogle gode ideer til at ændre vaner. Den lille tallerken lyder som en rigtig god ide.
Jeg har læst Franske kvinder bllvier ikke fede. Og jeg bruger nogle af triksene fra bogen i dagligdagen. Nemlig at være kræsen med det søde og passe på med portionerne. I byen levner jeg gerne - nogle steder er portionerne også alt for store.
Jeg kender dig slet ikke nok til at rådgive dig med hvad du skal gøre med din kæreste. Men der findes faktisk mænd som gerne vil stifte familie og få små børn - det har han ret i.
Min mand traf jeg for nogle år siden gennem dating.dk, og vi har fået to små børn og blevet gift og fået et lille landbrug her ovre i det jyske.
Jeg ved godt at huspriserne på Sjælland gør det meget vanskeligt for unge børnefamilier, så det er ikke nemt at finde ud af, hvordan man skal få det hele til at hænge sammen.
Hilsen Asta Elise
18 år24. august 2006 kl. 11:44
Kirsten P (slettet)
#4
re: re: Dag 15 - JUBLE
Jeg vil tilsluttet mig de andre at det er dejligt at se overskriften og at det går den rigtige vej.
Nu nød du vel i småkager igår. Det er nemlig også en af fiduserne i franske kvinder bliver ikke fede. Man skal nyde maden og gå efter kvalitet.
Nu nød du vel i småkager igår. Det er nemlig også en af fiduserne i franske kvinder bliver ikke fede. Man skal nyde maden og gå efter kvalitet.
18 år24. august 2006 kl. 12:20
Anonym
#5
re: Dag 15 - JUBLE
hej Marianne
Tillykke med de. 1,1 kg - det er rigtig flot.
Kender dig jo ikke - vil alligevel gerne fortælle dig at jeg for år tilbage stod i det samme - fandt en rigtig sød kæreste, han havde 2 børn fra et forrig forhold og ville IKKE have flere - jeg troede jeg kunne få ham til at ændre mening. Jeg pressede ham og han fortalte mig som din kæreste at hvis jeg forlod ham pga. det forstod han mig godt men han ville altså ikke have flere. Jeg tænkte længe og meget over det - har altid været total vild med børn det er så mine æggestokke blafrer når jeg ser en barnevogn - men valgte altså alligevel at tage ham og vælge børn der var mine biologisk fra - det var sejt men som jeg tænkte det var at ja jeg kunne godt forlade ham og gå på jagt igen men hvem kunne garantere hvilket fjols til mand jeg så fandt, og hvem kunne garantere mig at han så ville have børn - nej jeg blev og forliste mig med tanken om at jeg ikke skulle have mine egne børn. Idag er jeg 38 og synger nok på sidste vers hvis det skulle have været, ser mange af mine veninder der får børn og kniber da også en lille tåre - men når de sidder og ligner en hængt kat har ikke sovet, skal vende hver en krone, kan ikke komme i biffen eller til motion eller koncert - ja så er jeg faktisk idag ikke længere så ked af det og kan se at det giver mig mange andre muligheder og friheder som jeg ikke ville have ellers. Ved godt det er noget andet når det er ens eget barn, men et barn skal være et ønske fra begge og ikke presses ind i et forhold - det tror jeg faktisk ikke gavner noget som helst forhold - så spørg dig selv - elsker jeg min kæreste? hvis du smiler og tænker JA jeg elsker ham så glæd dig over at I kan tage i biffen uden først at tjekke om i har råd og bagefter skal på jagt efter en barnepige - livet er ikke fuldstændig ulideligt uden børn.
Håber i finder ud af det.
Knus
Tillykke med de. 1,1 kg - det er rigtig flot.
Kender dig jo ikke - vil alligevel gerne fortælle dig at jeg for år tilbage stod i det samme - fandt en rigtig sød kæreste, han havde 2 børn fra et forrig forhold og ville IKKE have flere - jeg troede jeg kunne få ham til at ændre mening. Jeg pressede ham og han fortalte mig som din kæreste at hvis jeg forlod ham pga. det forstod han mig godt men han ville altså ikke have flere. Jeg tænkte længe og meget over det - har altid været total vild med børn det er så mine æggestokke blafrer når jeg ser en barnevogn - men valgte altså alligevel at tage ham og vælge børn der var mine biologisk fra - det var sejt men som jeg tænkte det var at ja jeg kunne godt forlade ham og gå på jagt igen men hvem kunne garantere hvilket fjols til mand jeg så fandt, og hvem kunne garantere mig at han så ville have børn - nej jeg blev og forliste mig med tanken om at jeg ikke skulle have mine egne børn. Idag er jeg 38 og synger nok på sidste vers hvis det skulle have været, ser mange af mine veninder der får børn og kniber da også en lille tåre - men når de sidder og ligner en hængt kat har ikke sovet, skal vende hver en krone, kan ikke komme i biffen eller til motion eller koncert - ja så er jeg faktisk idag ikke længere så ked af det og kan se at det giver mig mange andre muligheder og friheder som jeg ikke ville have ellers. Ved godt det er noget andet når det er ens eget barn, men et barn skal være et ønske fra begge og ikke presses ind i et forhold - det tror jeg faktisk ikke gavner noget som helst forhold - så spørg dig selv - elsker jeg min kæreste? hvis du smiler og tænker JA jeg elsker ham så glæd dig over at I kan tage i biffen uden først at tjekke om i har råd og bagefter skal på jagt efter en barnepige - livet er ikke fuldstændig ulideligt uden børn.
Håber i finder ud af det.
Knus
18 år24. august 2006 kl. 22:05
Asta Elise (slettet)
#6
re: re: Dag 15 - JUBLE
Jeg vil give den anonyme helt ret: Livet består af nogle valg - og man kan ikke sige at det eneste rigtige for alle er at få børn.
Men - man kan heller ikke sige at det eneste rigtige er, at lade sin kæreste diktere betingelserne for ens forhold. Hvis man gerne vil have en lille kernefamilie, men er blevet forelsket i en, som helst vil have et uforpligtigende langdistanceforhold, skal man så blive sammen på hans betingelser?
Jeg mener, at man skal blive sammen hvis man er overbevist om, at denne mand er den helt rigtige. Men man skal passe på, at man ikke lader sit liv styre at nogle pladderomantiske forestillinger om den eneste ene.
Hvis man dybest set går og drømmer om, at han ændrer sindelag ligesom helten i Pretty Woman og kommer med blomster og forlovelsesringe - så er det måske på tide at se sig om efter en mand, man faktisk deler interesse for et almindeligt familieliv mad.
Jeg kan ikke sige, hvad der vil være det rigtige at gøre for andre - risikoen ved at droppe sin kæreste er jo at man ender ensom eller sammen med en forfærdelig idiot.
Men var det mig, ville jeg tage chancen for at finde en ordentlig mand, som var enig med mig på det familiemæssige område.
Muligheden er selvfølgelig også at beholde kæresten og vælge børn fra. Der er mange fordele ved ikke at have børn. Man får jo ikke børn for at gøre sit liv nemmere, og indhold i livet kan man sagtens finde ved at lave andre ting end at være mor.
Hilsen Asta Elise
Men - man kan heller ikke sige at det eneste rigtige er, at lade sin kæreste diktere betingelserne for ens forhold. Hvis man gerne vil have en lille kernefamilie, men er blevet forelsket i en, som helst vil have et uforpligtigende langdistanceforhold, skal man så blive sammen på hans betingelser?
Jeg mener, at man skal blive sammen hvis man er overbevist om, at denne mand er den helt rigtige. Men man skal passe på, at man ikke lader sit liv styre at nogle pladderomantiske forestillinger om den eneste ene.
Hvis man dybest set går og drømmer om, at han ændrer sindelag ligesom helten i Pretty Woman og kommer med blomster og forlovelsesringe - så er det måske på tide at se sig om efter en mand, man faktisk deler interesse for et almindeligt familieliv mad.
Jeg kan ikke sige, hvad der vil være det rigtige at gøre for andre - risikoen ved at droppe sin kæreste er jo at man ender ensom eller sammen med en forfærdelig idiot.
Men var det mig, ville jeg tage chancen for at finde en ordentlig mand, som var enig med mig på det familiemæssige område.
Muligheden er selvfølgelig også at beholde kæresten og vælge børn fra. Der er mange fordele ved ikke at have børn. Man får jo ikke børn for at gøre sit liv nemmere, og indhold i livet kan man sagtens finde ved at lave andre ting end at være mor.
Hilsen Asta Elise
18 år25. august 2006 kl. 08:30
Men maddagen i går gik nu ikke helt efter planen, jeg kom til at guffe småkager - ups. Men det var i går - og idag er idag, og der følger jeg programmet igen. Jeg skal nemlig nok vise den dumme vægt at jeg kan tabe mig og holde vægten denne gang - det VIL jeg bare.
Nå men det var lige min lille opdatering fra igår.
Vi ses herinde
Knuz Marianne
P.S. til Kirsten P
Jeg kommer jo nok også liiiiige til at låne den bog du skrev om - franske piger bliver ikke fede. Det kunne være sjov læsning måske. Og jeg har endda afleveret hele 3 bøger igår også hi hi.