Status (mængder)

#1 af annap (slettet)

Hej alle

På min front går det okay. Vægten er på vej ned igen efter en stigning, fordi jeg ikke lige fik spist rigtigt og dyrket motion og alt det der. Døjer lidt med mit bækken/hofter, så motionen er en smule på standby i øjeblikket. Prøver at lave lidt "hverdagsmotion" i stedet, trapper osv.

Jeg kæmper til stadighed med at få styr på mængden af mad. Hele dagen har jeg ingen problemer, lever hovedsageligt af grønt/frugt, lidt pasta eller brød. Men til aftensmaden har jeg altid haft svært ved at styre mig. Jeg tror det stammer fra min barndom. Det var min far, der lavede mad. Og han havde altid travlt med at vi skulle tage flere gange og spise op osv., for hvis vi ikke gjorde, så var det jo nok fordi, vi ikke kunne li' maden. Kender I ikke den der med, at hvis man spiser op, altså tømmer gryderne, så der ingen rester er, så bliver det godt vejr i morgen?

Sådan har jeg det stadig lidt. Synd at lade god mad gå til spilde, så kan jeg jo ligeså godt spise det. Så hvert aftensmåltid er en kamp mod mig selv og min egen "programmering". Må fortælle mig selv, at 1 portion er nok. Det er ok at levne. Der må faktisk gerne ligge rester på tallerkenen, det gør ikke noget :-) Og noget af det kan måske bruges til en madpakke.

Jeg har altid lært at spise, også selvom jeg var blevet mæt. Derfor er det nu en kamp at sige stop, ligeså snart jeg er blevet mæt. Jeg tænker, hvor længe jeg skal kæmpe med det. Det har faktisk stået på i over 1 år nu. Jeg startede mit projekt "lækker" i januar 2005 med at læse Dr. Phils 7 nøgler til varigt vægttab. Og siden har jeg forsøgt at spise til jeg er mæt, og så ikke mere. Men vanen ligger der endnu. Åbenbart temmelig svær at bryde.

Nå, det var bare nogle tanker, jeg lige sad med :-)

Anna

#2 af Kirsten P (slettet)

Hvad vi slæber med os i rygsækken fra barndommen er svar at komme af med. Jeg tror der er mange der nikker genkendene til dit problem.

Desværre har jeg ikke rigtig nogle gode råd at give dig. Jeg vejer min mad af og så spiser jeg den portion. På den måde lære man ikke at føle efter om man er mæt. Jeg spiser portionen uanset hvad. Jeg tænker at jeg vil udskyde den "lærdom" til når/hvis jeg har tabt mig. Der er endnu en ting jeg skal lære. Jeg spiser alt for hurtigt.

Det er da godt din vægt er på vej nedad igen. Det med motionen kommer vel igen, når din skade er over.

#3 af Muldebeerg

Hej Anna!

Ja, jeg kender godt det med at spise selvom man er mæt...Jeg tænker ofte, hvis vi er nogen steder "uuhhmm...det smager jo så godt, hvorfor ikke ta' noget mere", selvom jeg absolut ikke er mere sulten..Og sådan er det også derhjemme, hvis ikke jeg tager mig selv i nakken. Jeg ELSKER simpelthen mad og det er nok der det i bund og grund ender for mig, tror jeg...Men vi skal nok komme igennem det og lære at "styre" os, på en eller anden måde, hvor det forhåbentligt kan gå hen og blive en ren rutine..Det er i hvert fald mit håb, som jeg vælger at holde liv i, selv når det ikke går særligt godt..tsk tsk tsk..

Forøvrigt flot at du alligevel taber dig, når nu du går det lidt skidt med bækkenet i øjeblikket. Håber snart du bliver helt frisk igen ;o)

Knus fra Mulde