Muskler vejer mere end fedt - Muskler forbrænder store mængder energi i hvile

Du læser en tråd i debat > vægttab

#1
Muskler vejer mere end fedt - Muskler forbrænder store mængder energi i hvile
Alle ved det, og alligevel er der ingen der ved det.

1) Muskler vejer mere end fedt - JA OG.... hvor meget vejer de mere end fedt - hvorfor accepterer vi faktaviden uden at få hele sandheden. Jeg vil vove at påstå at de fleste der har brugt ovenstående som argument i en eller anden sammenhæng overhovedet ikke aner om det er 10% mere, 50% mere eller måske endda 100% mere, og det er altså ikke uvæsentligt når man vil rådgive andre.
2) Muskler forbrænder store mængder energi selv i hvile, så hvis du vil tabe dig skal du bare tage 5 kg muskler på så klarer de selv resten - JA OG....helt ærligt vær nu lidt selvkritiske når i rådgiver andre, hvis man ikke ved hvor meget energi skidtet forbrænder, hvordan kan man så rådgive andre til at de hellere skal styrketræne end cardiotræne fordi den ekstra muskelmasse vil løse alle problemerne.

- - - Get your facts together, until then it's not a fact - - -
13 år28. november 2010 kl. 23:24
#2
re: Muskler vejer mere end fedt - Muskler forbrænder store mængder energi i hvile
Ved du det?
13 år29. november 2010 kl. 01:18
#3
re: Muskler vejer mere end fedt - Muskler forbrænder store mængder energi i hvile
ehm, var det bare lidt varm luft der skulle ud der eller?

at bruge det at musker vejer mere end fedt, volumemæssig, det ER fakta! bare fordi man ikke har de precise tal, gør det ikke udsagnet til et mindre faktum

når det er blevet sagt så så er der ikke så meget forskel mener det er lidt under 20%(skal ikke hænges op på det senere)
13 år29. november 2010 kl. 13:28
#4
re: Muskler vejer mere end fedt - Muskler forbrænder store mængder energi i hvile
Google er din ven . Det tog mig under 3 minutter at støve begge oplysninger op.

Vægtfylde:
Muskler: 1,06 g/ml
Fedt: 0,9 g/ml
link: da.wikipedia.org

Energiomsætning i
Muskler: 54kj / kg / døgn
Fedt: 19kj / kg / døgn
link: (et forældet link til motion-online.dk er blevet fjernet) (svaret stod faktisk på googles forside)

Så ingen grund til at hidse sig sådan op over facts.
13 år29. november 2010 kl. 16:22
#5
re: Muskler vejer mere end fedt - Muskler forbrænder store mængder energi i hvile
Til keen: Ingen sure opstød, jeg siger ikke at udsagnet er forkert. Jeg siger at det ofte bliver anvendt forkert, overfortolket og årsagen er at vi ofte accepterer ting der lyder logiske og glemmer at få de konkrete fakta med. Lad os antage at muskler vejer 20% mere end fedt, så vil en person på 50 kg som laver 5 kg fedt om til 5 kg muskler hermed reducere 10% af sin kropsvægts volumen med 20%, dvs. rundt regnet en reduktion på 2% af kroppens samlede volumen (kroppens massefylde ligger nok tæt på 1 g/ml da vi jo kan flyde i vand, så denne beregning er nok ikke helt ved siden af). Ikke vildt meget, jeg vil vove at påstå det kan være svært at se selv med det blotte øje (vi snakker volume og ikke former).
Til gtfh: Super med en googling, ikke at det hermed er et uomtvisteligt faktum, men det er jo bedre end ingenting. Hvis vi antager at din googling holder nogenlunde vand har vi hermed noget konkret at forholde os til. Lad os så prøve at regne lidt på det i praksis, det kunne jo være interessant at afprøve hvordan man hurtigst taber 5 kg fedt. Lad os antage at man styrketræner 3x1 time pr uge og tager 5 kg muskler på, det vil så øge ens forbrænding med: 5 x 54KJ = 270KJ eller 64Kcal pr. døgn. Man skal forbrænde ca 7500Kcal for at tabe et kg fedtvæv, så man vil altså tabe 1 kg fedt på 117 dage (ca. 16 uger), og dette vægttab sker først med denne hastighed fra man har taget de 5 kg muskler på.
Hvis man i modsat fald dyrker noget cardio de 3x1 time pr uge, hvor man vil kunne forbrænde ca. 400-500 Kcal pr. time hvis man er i en gennemsnitlig form, så vil man tabe et kg fedt på 4-5 uger altså ca. 4 gange så hurtigt, og det vel at mærke fra dag nummer 1.
13 år29. november 2010 kl. 17:29
#6
re: Muskler vejer mere end fedt - Muskler forbrænder store mængder energi i hvile
Google er ikke Gud, men trådstarter var en kende hidsig i sit ordvalg og formulering - det kan jeg se at jeg ikke er den eneste som synes.

Men de 5 kg muskler forbrænder ligegodt lidt over 3 kg fedt om året mens du sidder i sofaen og glor TV!
Og 5 kg muskler på kroppen gør jo ikke at man ikke kan træne cardio 3x om ugen. Til gengæld vil de være et forspring for den alderssvækkelse som gør at mange af dagens ældre dårligt kan rejse sig fra stolen f. eks. for at gå på toilettet.

Og nej, det er ingen hemmelighed at jeg IKKE er tilhænger af den muskelforskrækkelse som er in for kvinder i nyere tid.
Hyggetræning på sofacyklen mens man læser Femina og slanke pilatesmuskler min bare - det er sq om at skabe sig muskelmasse i tide så der er noget at tære af. Det er fuldstændigt ligesom en opsparing som man begynder at trække på. Hvis man bliver gammel nok, begynder det på et tidspunkt at knibe.

Så!, nu skal jeg passe på at jeg ikke går i selvsving så det er mig der bliver alt for grov, hihi.
13 år29. november 2010 kl. 18:26
#7
re: Muskler vejer mere end fedt - Muskler forbrænder store mængder energi i hvile
Hej

Glemmer du ikke lige en lille men dog vigtig omstændighed. Du tager jo ikke lige sådan uden videre 5 kilo muskler på ud af den bare ingenting. Jeg har ikke hørt om nogen der tog 5 kilo muskler på af at se fjernsyn, eller sidde ved computeren. Ja man tager muligvis lidt på i fingermuskler. Men at tage 5 kilo muskler på med en vægt på 50 kilo kræver ret så meget træning. Og der vil sandsynligvis gå mindst op til 2 år med det projekt. Al den træning du så udfører imens gør jo at du bruger en masse energi og dermed muligheden for et vægttab hvis du ellers spiser hensigtsmæssigt. Derfor er det jo at det er hensigtsmæssigt at træne under et vægttab. Lad os så antage at du tager de 5 kilo på i muskler og samtidig med taber 5 kilo fedt. Ja så er der jo en difference på 10 kilo. Og så er der jo pludesilg noget at gi med ved dørene.

Knud
13 år1. december 2010 kl. 14:03
#8
re: Muskler vejer mere end fedt - Muskler forbrænder store mængder energi i hvile
jeg fik lige lyst til at smide en komentar herinde - på forståeligt menneske sprog - det virker som nogle meget kringlede beregninger og jeg vil ikke komme ind på hvor vidt der er hold i dem eller ej ;-)

men fakta er at man ikke kan omdanne fedt til muskler - man kan forbrænde fedt og opbygge muskelmassen

Man forbrænder jo ikke kun fedt mens man træner - kroppen forbrænder også fedt hvis du giver den mindre energi end den bruger.

derudover forbrænder man jo energi døgnet rundt - bare ved at trække vejret, men når man indtager den mængde energi gennem kosten som man bruger holder man vægten, indtager man mere lagres det i glykogen depoterne og i fedt cellerne og man tager på.

muskler vejer ikke mere end fedt - et kg muskler vejer det samme som et kg fedt - men fedtet fylder bare mere end muskler gør..

venlig hilsen Tanja
13 år8. december 2010 kl. 09:11


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });