Overspisning - ædeflip

#1 af SundDiæt (slettet)

Gennem en årrække, hvor jeg har fokuseret meget på at holde min vægt og undgå overspisning/ædeflip, er jeg blevet opmærksom på nogle mønstre, som jeg synes er ret tankevækkende.

Jeg har aldrig været decideret overvægtig, men kæmper som så mange andre med at holde idealvægten istedet for idealvægten + 1-5 ekstra kg.

Jeg har dog alligevel haft et mønster med ædeflip og overspisning, der bare er blevet modvirket af en meget grøn og fedtfattig diæt til daglig, så jeg ikke har taget så meget på, at det er blevet rigtig kritisk.

Det er efterhånden gået op for mig, hvor meget hjernen og kroppen kan narre én til at tro, at man er sulten, når man egentlig bare gerne vil give los og overspise.

F.eks. så fortæller min hjerne mig stort set altid, at jeg er meget sulten, når jeg kommer ind af døren herhjemme, ligemeget om jeg lige har spist på arbejdet eller kun har været kortvarrigt afsted mv.

Når jeg har spist morgenmad, så insisterer hjernen også på, at jeg trænger til mere mad, selvom jeg logisk set må være mæt.
Jeg ved erfaringsmæssigt at sultfølelsen hurtigt forsvinder, hvis bare jeg står i mod 5 - 10 minutter.

Ligeledes er de sene eftermiddags- og aftentimer præget af de typiske ulogiske beskeder fra hjernen om at spise og spise og spise ...

Efterhånden har jeg derfor lært at svare "hjernen" igen i de fleste tilfælde, og sige, at "jeg ved, at jeg ikke er sulten, selv om det lige nu føles sådan" ..

Nogle gange så kan det være rigtig svært at stå imod, for følelsen af sult er meget instens, og det føles virkelig mærkeligt, når det er nødvendigt f.eks. at lave aftaler med "overspisnings stemmen" om, at hvis der stadig er sulten om 15 minutter, så kan vi tale om det igen .. ;0)

Bare rolig ... der er ikke tale om en personlighedsspaltning her .. ;0) ... men mon ikke der er andre herinde, der oplever noget lignende?

Jeg er begyndt at fokuserer meget på teknikker til at overkomme disse her impulser til overspisning, for jeg tror, at nøglen til at slippe for disse vægtmæssige rutsjeture for mig er begravet lige netop der.

Det er virkelig tankevækkende, hvor meget man kan narre sig selv, når trangen til ædeflip/overspisning er stærk ...

#2 af bruger slettet

Hej,

Hmm, det kunne være mig du beskrev... jeg kender alt for godt til overspisning og det er i høj grad det, der ligger til grund for alle mine ekstra kg. Min overspisning har været et spørgsmål om trøstespisning og en hjerne der har fortalt mig, at jeg umuligt ville få det godt før jeg havde spist så og så meget... og det virker jo for en kort periode. Mine lyssky alliancer med min hjerne har båret mig gennem mange svære tider... men desværre også med alt for mange kg. Så alliancen, hvor god den end måtte virke i situationen, er ikke af den bedste slags. Så jeg slås også meget med min lille stemme og prøver at lære den, at det f.eks. faktisk sagtens kan lade sig gøre at falde i søvn uden først og skulle spise... og så alle de andre tidspunkter. Men det er ikke let... det er jo lige før man føler sig en anselse OCD agtig fra tid til anden...

Så kunne være vi skulle udveksle metoder til konstruktive samtaler med spisestemmen ;)

#3 af gtfh (slettet)

Hvis du har flere fif, må du gerne dele.

Mens vi venter på psyk´en......

#4 af amazone (slettet)

Har I tænkt over, hvad den der følelse af sult i virkeligheden dækker over, når det ikke logisk kan være sult?

Det er heldigvis længe siden (1984), at jeg havde det sværest på dette felt, men mange følelser fejlfortolkede jeg som sult og selv de kropslige fornemmelser, når maven kværnede maden, oplevede jeg som sult, så jeg spiste næsten hele tiden.

Heldigvis havde jeg en alletiders mand, der var villig til at gøre alt for at hjælpe mig, og kan kunne godt klare at være der for mig, mens jeg måtte se på, hvad det i virkeligheden var, der påvirkede mig. Ved at få kontakt med de følelser, der kom op, når jeg ikke straks forsøgte at dæmpe dem med mad, fik jeg mulighed for at kunne beskrive det som billeder a la noget fra exorsisten eller andre film: som en slags tornado fra munden ned mod maven, som hvis jeg ikke kunne fylde den med mad, ville trække mig følelsesmæssigt ned mod helvede.

Jeg fandt ud af, at det havde sammenhæng med nogle overgreb, jeg oplevede i barndommen i forhold til en bestemt, og det hjalp meget at få det bearbejdet i terapi. Jeg kan dog stadig få noget af samme fornemmelse, hvis jeg lige har givet slip på store følelser, så kommer suget og følelsen af at maven bare skal fyldes.

-
I løbet af det seneste år har jeg øvet mig meget i at spise langsommere. Ja ind imellem helt bevidst lægge kniv og gaffel og indtage en afslappet stilling for hver bid jeg tager. Det har hjulpet mig til at mærke min mæthedsfornemmelse meget mere end jeg kunne tidligere.

Jeg har været på nupo-kur med supplement af andet i et stykke tid nu, og jeg kan mærke, at blander jeg nupo med youghurt giver det mig en usædvanlig dejlig mæthedsfølelse. Så for at sikre, at jeg ikke kommer til at overspise sent på aftenen / i løbet af natten, som er mit værste tidspunkt, fordi jeg på dette tidspunkt ikke har de samme hæmninger som i løbet af dagen (især fordi jeg tager sovepille, bor ovenpå en bager, der starter med at larme kl. 3 om natten), indtager jeg min sidste gang nupo med yoghurt lige før sengetid. Og det virker! Jeg har kun overspist 2 gange indenfor de sidste 3 uger, og det har ikke været værre overspisning end jeg har reduceret mit vægttab, men jeg har stadig evnet at indtage mindre i løbet af dagen end mit forbrug.

Så prøv at se om I kan finde ud af, hvad der på en god måde kan give jer den mæthedsfølelser, I har brug for.

#5 af SundDiæt (slettet)

De vigtigste fokusområder for mig for at undgå overspisning:

1. Følge de sædvanlige kost anbefalinger
2. Være meget opmærksom på portionsstørrelser ved alle måltider.
3. Prøve at sammensætte måltiderne, så der er forskellige smage (surt, sødt osv), farver (regnbue mad) og teksturer (knassende, blødt mv) i hvert måltid.
3. Undgå mad, som jeg af erfaring ved udløser overspisning for mig.
4. Have gulerødder, andet grønt og frugt klar på de kritiske tidspunkter.
5. Spise mange små måltider, så jeg undgår at blive meget sulten.
6. Altid at have skrællede gulerødder, frugt og/eller rugbrød og en flaske vand i tasken, når jeg er ude og shoppe mv.
7. Ikke at pålægge mig selv at indtage "høflige kalorier" - så jeg nej tak til kager mv. og lever med, at nogle ind imellem synes, at jeg er for "frelst".
8. Afvise ulogiske impulser til at spise mere, når jeg logisk ved, at jeg er mæt
9. Få min nattesøvn (og ofte gå tidligt i seng, så de sene mad "cravings" undgås) - det er meget nemmere at overholde en diæt, når man er udhvilet.
10. Undgå alkohol det meste af tiden.
11. Holde mig i god form - og have fokus på styrketrænnig og opbygning af muskelmasse.
12. Holde fokus på, hvor vigtigt det er for at holde vægten, og at det er et bevidst valg, når jeg siger nej tak til madfristelser til gengæld for noget, som jeg heller vil have - nemlig idealvægt og sundhed.

#6 af SundDiæt (slettet)

Vedr. årsagen til den ulogiske følelse af sult, så handler det for mig primært om den umiddelbare følelse af velvære ved at give efter for fristelserne og nyde noget "her og nu" i stedet for at lade fornuften råde.

Jeg tror også ofte, at jeg bruger maden til at få ro i sindet og fokusere på noget godt, der sker "her og nu", frem for at skulle forholde mig til alle de krav, som dagligdagen jo stiller til de fleste af os.

Jeg har nok også ofte brugt overspisning som en form for belønning, når jeg synes, at jeg har tacklet en svær udfordring mv.

#7 af Katja W (slettet)

Der er bestem andre derude der har det lige som dig. :o) Jeg er en af dem. Jeg har altid overspist og ofte gjort det i smug. Smuglet mad og slik op på værelset. Sagt til forældrene at jeg skulle op til en ven med en Video film jeg havde lånt, men i virkeligheden skulle jeg på tanken inden de lukkede, fordi mit hoved skreg på chokolade.
Min biologiske far var alkoholiker, og jeg kan virkelig se, at jeg åbner skabe og køleskabe efter mad på tidspunkter, hvor han ville lede efter en øl. En skræmmende følelse. men jeg har indset at jeg er overspiser. :o) Eller madafhængig eller madmisbruger. Et kært barn har mange navne: *S*

Jeg har sat fokus på denne overspisning længe, og jeg begyndte for et år siden, at fortælle de nærmeste i min omkreds, at jeg var madmisbruger. Og jeg forklarede dem, hvad det for mig gik ud på. Der er nogle fødevare som sætter overspisningen lettere igang end andre. Søde sager, kager, chips mm. MEN KUN NÅR JEG ER ALENE. Min overspisning sker når jeg er alene. Og der er aldrig et skænderi oppe på øverste etage, når jeg er sammen med andre. Men når jeg pludselig sidder i sofaen hele alene om eftermiddagen, skriger hjernen på alt det usunde. Og meget af det.

Jeg har besluttet at jeg spiser sundt, varieret, og flere gange om dagen og kage, chokolade mm kun høre hjemme i sociale events :o)

Indtil nu virker det. Lige nu kan jeg kan endda have chokolade i lejligheden, og jeg føler ikke engang trang til at spise det. Heller ikke når jeg er alene. Men jeg ved, at madmisbrugeren kan komme snigende. :o)

Forskellen er, at alkoholikeren kan undgå øllerne totalt, men at man som madmisbruger/overspiser skal have mad hele dagen i gennem. Jeg håber ikke jeg støder nogen derude, men for mig føles det ligesom, jeg kan forestille mig, min far ville have det, hvis han skulle tage en kop øl 5-6 gange dagligt. Men ikke mere.

Sikke et skøn enme, og det er dejligt at sætte det på skrift. TAK :o)

#8 af gtfh (slettet)

Meget god sammenligning med alkoh

#9 af gtfh (slettet)

Jeg ved ikke hvad der skete - begge hænder på tastaturen og den sendte. Jeg prøver igen.

Meget god sammenligning med alkoholikeren. Det er måske derfor at det er virkelig meget lettere at spise lidt end at spise normalt. De sidste par dage på NUPO+grøntsager var været lettere at komme igennem end de sidste 6 måneder hvor jeg "bare" skulle prøve at spise almindeligt. Uden at ville prøve det, tror jeg at det ville være endnu lettere med et totalt spisestop.