Nej det bliver ikke slankedag et alligevel. Det bliver vist slankedag nul. Jeg har uro i maven, har bestemt ikke lyst til vand og frugt, men går og leder efter lidt chokolade og kage i stedet - men det var også en hård dag for maven i går. Nu skal I få hele historien:
Skærtorsdag holdt vi barnedåb for min lille pige på fire måneder, og der var festmad men rimlig sund festmad. I går skulle min søn på tolv døbes. Han blev ikke døbt som spæd og næste år skal han konfimeres. Det var en dejlig oplevelse i kirken. Min lille pige på to sang med på salmerne, for dem kendte hun jo fra sidste uge. Det lyder ret sjovt, når en lille pige synger salmer. Hun kender jo hverken tekst eller melodi. Det eneste hun ved er, at man skal bruge en meget høj pibestemme - så hun peb med.
Da alle var gået hjem fra kirke, samledes jeg min mand og mine fem børn rundt om døbefonden - og det blev en meget personlig og varm ceromoni.
Efter dåben var vi i tivoli, og her gik maden helt galt. Jeg spiste is og popcorn. Om aftenen spiste vi på en lidt for billig mexikansk restaurant - igen masser at tacos og avocado. Nu føler jeg mig temmelig oppustet og dermed sulten. Hvis jeg bare kan få drukket noget, bliver det forhåbentligt bedre.
Jeg har besluttet mig for at købe John Buhls slankebøger. Jeg har udsat købet indtil nu, hvor jeg kan se, at jeg trænger til et nyt indspark.
Hilsen Asta Elise
#2 af Asta Elise (slettet)
Jeg har fået en opmuntring fra jubii slankemails, som jeg lige vil sende videre til jer;
Hilsen Asta Elise
Du får ikke sværere og sværere ved at tabe dig, fordi du svinger op og ned i vægt.
Tidligere mislykkede forsøg på at tabe sig ødelægger ikke stofskifter, som mange tror.
Faktisk kan og bør du bruge dine tidligere forsøg til noget positivt.
Gennemgå og analyser dine tidligere slankekure og forsøg på at nå og bevare din ideelvægt.
Hvad virkede godt?
Hvad virkede mindre godt?
Hvad kan du gøre bedre næste gang?
Hvad hjælper dig med at holde gejsten oppe?
Hvordan kan du lære at holde af en sund kost og livsstil?
Osv.
De problemer, du kan få, efter mange mislykkede forsøg på at tabe dig, er:
Har du forsøgt mange usunde kure uden motion, begynder din krop efterhånden at indeholde mindre muskelvæv i forhold til fedtvæv end tidligere, hvilket betyder at du får lidt lettere ved at tage på. Dyrk motion. Tab fedt, bevar muskler
Mange mislykkede forsøg kan svække din tillid til, at det nogensinde vil lykkes for dig, og derved svække din motivation. Lær af dine fiaskoer og brug dem til noget positivt.