Dårlig start :(

Du læser en tråd i debat > vægttab


#1
Dårlig start :(
Hej,
jeg er ny herinde, og mit mål er at tabe 10 kilo inden for 2 måneder, men i går tog jeg ca.55gram på, og i dag er det kommet på 49gram, jeg ved ikke hvad jeg laver helt galt, for jeg prøver at motionere flere gange dagligt, og at spise sundere end før, har i nogen opmuntrende råd?
14 år8. juli 2010 kl. 21:56
#2
re: Dårlig start :(
Spis masser af grøntsager og spar på brødet. Prøv at få glade smileyer, det virker for mig.
Jeg taster sometider ind før jeg spiser for at se hvad jeg egentligt skal have.
Sundt fedt og mindst 1 g protein pr kilo kropsvægt er også gode hjælpere.
Hvis du klikker på profil > dagbog > liste over brugere med offentlig dagbog, så kan du se hvad andre har spist i løbet af dagen. Måske der er nogle gode fif at hente.
10 kilo på 2 måneder er dog et stort vægttab, så du må ikke blive for skuffet hvis du ikke lige når det til den tid. Men oftes går det rigtigt hurtigt i starten, så måske det kan lykkedes for dig alligevel.
Held og lykke og velkommen til :-)
14 år8. juli 2010 kl. 22:19
#3
re: Dårlig start :(
Jeg læste en god forklaring den ene dag på, hvorfor man kan opleve at tage på i stedet for at tabe sig, når man begynder at motionere ... jeg vil se om jeg kan huske det. ....

noget med at når du begynder at motionere, så får kroppen brug for mere af (et-eller-andet, ilt tror jeg), og så dannes der mere blod og det vejer en del, helt op til 1 kg, så dérfor kan man opleve, at man tager på, før man taber sig, hvis man vælger at starte ud med motionen.

Så bliv endelig ved !!! Det skal nok komme :)

Jeg har tabt 8 kg på 7 uger, og jeg startede med at ændre i kosten - især på morgenmaden, hvor jeg udemærket godt vidste, at jeg ikke spiste sund el. nærende (boller med pålægschokolade) - resten er kommet stille og roligt af sig selv: mere grønt i kosten, kun 1 håndfuld slik og ikke en pose til 30 kr, vand i stedet for sodavand og en masse andre småændringer.

Jeg kan godt lide at få smileyer, så jeg har prøvet først af få de "nemme": drikke nok væske og spise nok grønt.

For ca. 1 uge siden begyndte jeg så også at motionere og for 1. gang i 7 år føles det faktisk SKØNT.
14 år9. juli 2010 kl. 00:24
#4
re: Dårlig start :(
55 og 49 gram er altså nærmest det samme som ingenting uanset om de så er røget på eller af. Prøv at være lidt mere tålmodig og så skal du nok se forandringer.

Jeg var lige inde og kigge din dagbog og det mad du har tastet for de 2 dage du har tastet og jeg har nogle forslag:

- Skær ned på margarine. Alene i går har du brugt 120 g margarine fordelt på 2 måltider - det koster en masse kalorier.
- Drik light/zero cola hvis du skal have sodavand. Nogle gange kan den bruges til at få fornemmelsen af noget sødt. Men generelt bør tørsten slukkes i vand.
- Du har spist ris en dag og har noteret 70 g rå vægt. Jeg mener at den rå vægt er 1/3 af den kogte, så 70 g rå ris skulle altså betyde at du har spist 210 g kogt ris - er det rigtigt?
- Generelt bør man skære ned på mængderne af ris, pasta og brød. De fylder en del i kalorie-regnskabet. Jeg selv spiser det næsten ikke. Jeg spiser ganske små mængder når jeg spiser det. Dog får jeg rundstykker om fredagen :-) Man skal heller ikke være fanatisk.
- Du skriver at du har spist 52 g ost. Det er måske også i overkanten
- Så har du til et morgenmåltid fået 150 g minifras - det lyder af meget. Jeg plejer at spise ca 40 g cornflakes med 10-15 g havregryn. Den portion kostede også 2440 KJ, så jeg kan godt forstå du er på jagt efter noget morgenmad, der mætter med færre kalorier.
- Og sidst så bør bacon og wienerbrød høre til sjældenhederne når man forsøger at tabe sig ;-)

Jeg håber du kan bruge de her råd til noget. Jeg tror du har stor glæde af at taste det ind du spiser. Du har allerede opdaget at din morgenmad f.eks. koster for meget på regnskabet. Kig under info -> mad og se energien i det du har spist på en dag og find de ting som har kostet flest kalorier og lær af det. Nogle ting er bare ikke mængden af kaloier værd at spise ;-)

Fortsat god kamp - du skal nok klare det.
14 år9. juli 2010 kl. 08:26
#5
re: Dårlig start :(
Jeg har også lige et input.

Hvis du vil tabe dig forholdsvis hurtigt, vil jeg mene at du i hvert fald skal have 1000 kalorier i overskud om dagen. Det betyder ikke du skal sulte dig selv, men i stedet dyrke motion.
14 år9. juli 2010 kl. 08:49
#6
re: Dårlig start :(
Nu ved jeg ikke, om du vejer alt din mad eller bare gætter dig til, hvad det vejer. Hvis det sidste er tilfældet så synes jeg du skal anskaffe dig en vægt, så du ikke bliver snydt. Fx som KarinaHadsten skriver om ris, ost, minfras osv. Det var bare en tanke... ;)
14 år9. juli 2010 kl. 09:47
#7
re: Dårlig start :(
Til morgenmad spiser jeg oftest havregrød.
Da jeg er ret kræsen laver jeg havregrød således:
1 dl mælk
1 dl vand
1 dl havregryn
1/2 spsk sukker

Koger det sammen i en gryde, og spiser det med 1 spsk sukker på. Det mætter rigtig længe, og tager ikke mere end 15 min i alt at lave og spise det.

Hvis jeg skal spise morgenmad på vej til arbejde, spiser jeg en grovbolle med kærgården og en skive hamburgerryg.
Opskrift på grovboller
Ingredienser:
100 g gær
2 1/2 dl vand
5 dl letmælk
5 æg
2 1/2 tsk køkkensalt
100 g smør (evt. becel flydende)
500 g rugmel
650 g hvedemel
sesamfrø (har jeg undladt, da jeg ikke bryder mig om dem)

-Rør gæren ud i vandet tilsæt mælk, æg, salt, smeltet smør/becel og rugmel.
-Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt til den slipper. (den skal være klistret/våd)
-Lad dejen hæve i 10 min.
-Del dejen i 40 stykker og form dem til boller, lad dem hæve (tildækket) 10 min mere på pladen.
-Pensel bollerne med det 1/2 æg og drys dem.
-Bag dem ved 200 grader i 15-20 min.
-Rugmelet kan byttes ud med grahamsmel eller fuldkornsmel.

Det er vigtigt at man ikke bager dem for længe, da de risikerer at blive tørre. Jeg bagte dem 15 min og det var perfekt. Pak dem i en frysepose når de har kølet i 5-10 min, og luk den tæt, så holder de sig bløde til dagen efter. De kan også fryses, dette skal også gøres med det samme, og i tætlukket pose.
Tag de boller du skal bruge til morgenmad ud af fryseren aftenen før og lad dem tø op på dit køkkenbord i plasticposen. Eller tag dem direkte ud af fryseren og tø dem op i microovn 1 min.
De bliver dejligt bløde og lækre. Lad dig ikke skræmme af at de ikke er så store, de mætter rigtig godt og længe.
14 år9. juli 2010 kl. 11:33
#8
re: Dårlig start :(
Håber du kan bruge det til noget.. Du er også velkommen til at kigge i min dagbog og se hvordan jeg spiser. Synes selv at jeg holder mig til et nogenlunde fornuftigt antal kalorier. Men lever bestemt ikke dårligt, eller er sulten.
14 år9. juli 2010 kl. 11:34
#9
re: Dårlig start :(
hej, jeg fandt ud af i morges at de 150g minifras var noget som jeg havde gættet mig til, men det var faktiskt kun mellem 25-50g, jeg prøvede at veje maden :)
14 år9. juli 2010 kl. 11:36
#10
re: Dårlig start :(
og motion er noget som jeg også er blevet glad for, som et tip til jer, så bruger jeg dr.dk/motion, en meget god side til at træne hjemme efter, og så er jeg begyndt at lufte hunden mere, og måske tage en spadsere/løbetur om aftenen...rigtig godt :)
14 år9. juli 2010 kl. 12:07



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });