#2 af Asta Elise (slettet)
logbog - weekend
Du læser en tråd i debat > vægttabAsta Elise (slettet)
#2
Stofskifte
Hvad er stofskifte?
Jeg har spekuleret videre over emnet, mens jeg lå og ammede i nat.
Fo mig lyder det som nogle partikler, der bytter plads. Altså at når vi spiser noget, fornyer kroppen sig ved at gemme maden i kroppens celler og så forbrænde nogle af kroppens udtjente celler.
Så for at forstå sin fordøjelse, skal man ikke forestille sig som en bil med brændstof, men mere som en flod hvor alle partikler hele tiden fornyes.
Så hvis man spiser noget gavligt fedt, som kroppen kan bruge, vil den åbne op for sine fedtdepoter for at udskifte fedtet og dermed frigøre mere fedt til forbræding.
Hvis man spiser meget fedtfattigt, vil kroppen have svært ved at udskifte sine fedtdepoter og må derfor nedsætte sin forbrænding med træhed og sult til følge.
Det lyder faktisk temmelig logisk?
Jeg har spekuleret videre over emnet, mens jeg lå og ammede i nat.
Fo mig lyder det som nogle partikler, der bytter plads. Altså at når vi spiser noget, fornyer kroppen sig ved at gemme maden i kroppens celler og så forbrænde nogle af kroppens udtjente celler.
Så for at forstå sin fordøjelse, skal man ikke forestille sig som en bil med brændstof, men mere som en flod hvor alle partikler hele tiden fornyes.
Så hvis man spiser noget gavligt fedt, som kroppen kan bruge, vil den åbne op for sine fedtdepoter for at udskifte fedtet og dermed frigøre mere fedt til forbræding.
Hvis man spiser meget fedtfattigt, vil kroppen have svært ved at udskifte sine fedtdepoter og må derfor nedsætte sin forbrænding med træhed og sult til følge.
Det lyder faktisk temmelig logisk?
18 år29. marts 2006 kl. 10:23
epm
#3
re: Stofskifte
Hej Asta Elise,
Stofskiftet fungerer mere som ombytning af lego klodser. :o) Man spiser fx et lille "hus" og fordøjelsen skiller det ad i de enkelte klodser i forskellige former og farver. Det er aminosyrer fra proteiner, fedtsyrerne, sukkerarterne, vitaminerne, mineralerne, kostfibre osv.
Klodserne transporteres så rundt med blodet, ud til cellerne. Stofskiftet foregår inde i cellerne, og hver slags celle har brug for en bestemt slags klodser for at "bygge" det, cellen er programmeret til. Fx proteinerne bruges primært til muskler og væv. Fedtsyrerne og sukkerarterne fungerer som energidepoter. Sukker omsættes hurtigst og først, herefter fedt. Hvis der indtages overskud af sukker eller fedt, går det i depot som fedt = deller.
Når en celle skal opbygge fx et fedtmolekyle, skal den ideelt set have den "rigtige" samling klodser tilgængeligt, og det er netop det, der er vigtigt ved at sammensætte kosten varieret og rigtigt. Hvis cellen mangler nogle klodser, vælger den måske at bygge et andet molekyle, slet ikke at bygge noget eller bygger noget, der lidt forkert, fordi der manglede noget. Det er stofskiftet – klodserne skifter plads.
Der er mange mekanismer, der regulerer flowet, de vigtigste er hormonerne som fx insulin, der transporterer sukker ind til cellerne. Når der ikke er mere at transportere holder det op – og man bliver sulten. Derfor er mange små måltider bedre end tre store.
Mht fedtsyrerne, hvor der jo gerne skulle bygges de ”rigtige” molekyler og ikke for mange af de halve eller ”forkerte” og slet ikke for mange af nogen af dem, kan man forestille sig at der først skal bruges en hel del af de ”almindelige” klodser, der skaber ”skellettet”, og så nogle af de specielle, der gør molekylerne unikke. – De unikke molekyler kan hverken bygges hvis der ikke er nok skelet eller hvis der mangler specielle klodser. Skelletter bygges lettest af mono- eller flerumættede fedtsyrer og de specielle byggeklodser er fx de to essentielle fedtsyrer, som skal komme fra kosten fordi kroppen ikke selv kan danne dem.
De mættede fedtsyrer er sværere at bygge af og vil derfor først komme i overskud, hvilket medfører at de svømmer rundt i blodet = forhøjet kolesterol og åreforkalkning.
Hvis man får for lidt fedt i det hele taget, er der ikke nok at bygge af, så cellerne tager af depoterne og bygger det livsnødvendige først. Det tager for det første lidt tid at omstille sig og for det andet giver det generelt problemer med helbredet hvis der ikke engang er nok til at bygge de livsnødvendige cellemembraner og hormoner.
Den med insulin og nervesystemet er vigtig i forbindelse med fedt som ”brændstof” eller energikilde.
Kroppen foretrækker sukker som energikilde. Hvis aktivitetsniveauet er lavt og blodsukkeret er højt, er insulinniveauet højt, og så sendes blodfedtet i depot, da det jo ikke skal anvendes til energi. Ved at dyrke aktiviteter, der kræver længere udholdenhed er fidusen at få kroppen til at slå over på fedtforbrænding i stedet for det korte, hurtige sprint, der er ren sukkerforbrænding.
Det sympatiske nervesystem stimulerer kroppen til kamp og flugt i modsætning til det parasympatiske, der stimulerer til fredelige aktiviteter som fx fordøjelsen. De er modsat rettede og stimuleres ikke samtidigt. Førstnævnte mobiliserer altså hurtige, store mængder energi = sukker og sekundært fedt.
Oversat til motion betyder det at man ved overhovedet at røre sig lidt over det sædvanlige jo mobiliserer energibrændstoffet, men man får ikke brændt særlig meget fedt af ved den hurtige, hektiske aktivitet. Konklusionen er rigtig, nemlig at den bedste motion til fedtforbrænding fra depoterne er den udholdenhedsprægede, som opbygger muskelmassen.
Mvh
Elsebeth
Stofskiftet fungerer mere som ombytning af lego klodser. :o) Man spiser fx et lille "hus" og fordøjelsen skiller det ad i de enkelte klodser i forskellige former og farver. Det er aminosyrer fra proteiner, fedtsyrerne, sukkerarterne, vitaminerne, mineralerne, kostfibre osv.
Klodserne transporteres så rundt med blodet, ud til cellerne. Stofskiftet foregår inde i cellerne, og hver slags celle har brug for en bestemt slags klodser for at "bygge" det, cellen er programmeret til. Fx proteinerne bruges primært til muskler og væv. Fedtsyrerne og sukkerarterne fungerer som energidepoter. Sukker omsættes hurtigst og først, herefter fedt. Hvis der indtages overskud af sukker eller fedt, går det i depot som fedt = deller.
Når en celle skal opbygge fx et fedtmolekyle, skal den ideelt set have den "rigtige" samling klodser tilgængeligt, og det er netop det, der er vigtigt ved at sammensætte kosten varieret og rigtigt. Hvis cellen mangler nogle klodser, vælger den måske at bygge et andet molekyle, slet ikke at bygge noget eller bygger noget, der lidt forkert, fordi der manglede noget. Det er stofskiftet – klodserne skifter plads.
Der er mange mekanismer, der regulerer flowet, de vigtigste er hormonerne som fx insulin, der transporterer sukker ind til cellerne. Når der ikke er mere at transportere holder det op – og man bliver sulten. Derfor er mange små måltider bedre end tre store.
Mht fedtsyrerne, hvor der jo gerne skulle bygges de ”rigtige” molekyler og ikke for mange af de halve eller ”forkerte” og slet ikke for mange af nogen af dem, kan man forestille sig at der først skal bruges en hel del af de ”almindelige” klodser, der skaber ”skellettet”, og så nogle af de specielle, der gør molekylerne unikke. – De unikke molekyler kan hverken bygges hvis der ikke er nok skelet eller hvis der mangler specielle klodser. Skelletter bygges lettest af mono- eller flerumættede fedtsyrer og de specielle byggeklodser er fx de to essentielle fedtsyrer, som skal komme fra kosten fordi kroppen ikke selv kan danne dem.
De mættede fedtsyrer er sværere at bygge af og vil derfor først komme i overskud, hvilket medfører at de svømmer rundt i blodet = forhøjet kolesterol og åreforkalkning.
Hvis man får for lidt fedt i det hele taget, er der ikke nok at bygge af, så cellerne tager af depoterne og bygger det livsnødvendige først. Det tager for det første lidt tid at omstille sig og for det andet giver det generelt problemer med helbredet hvis der ikke engang er nok til at bygge de livsnødvendige cellemembraner og hormoner.
Den med insulin og nervesystemet er vigtig i forbindelse med fedt som ”brændstof” eller energikilde.
Kroppen foretrækker sukker som energikilde. Hvis aktivitetsniveauet er lavt og blodsukkeret er højt, er insulinniveauet højt, og så sendes blodfedtet i depot, da det jo ikke skal anvendes til energi. Ved at dyrke aktiviteter, der kræver længere udholdenhed er fidusen at få kroppen til at slå over på fedtforbrænding i stedet for det korte, hurtige sprint, der er ren sukkerforbrænding.
Det sympatiske nervesystem stimulerer kroppen til kamp og flugt i modsætning til det parasympatiske, der stimulerer til fredelige aktiviteter som fx fordøjelsen. De er modsat rettede og stimuleres ikke samtidigt. Førstnævnte mobiliserer altså hurtige, store mængder energi = sukker og sekundært fedt.
Oversat til motion betyder det at man ved overhovedet at røre sig lidt over det sædvanlige jo mobiliserer energibrændstoffet, men man får ikke brændt særlig meget fedt af ved den hurtige, hektiske aktivitet. Konklusionen er rigtig, nemlig at den bedste motion til fedtforbrænding fra depoterne er den udholdenhedsprægede, som opbygger muskelmassen.
Mvh
Elsebeth
18 år29. marts 2006 kl. 17:38
Asta Elise (slettet)
#4
re: re: Stofskifte
Mange tak for den fine forklaring. Jeg har gemt den i et word dokument, så jeg kan nærlæse den nogle gange.
I de næste uger vil jeg satse på mere af det sunde fedt - og prøve helt at undgå det usunde - bortset fra to glas økologisk minimælk.
I de næste uger vil jeg satse på mere af det sunde fedt - og prøve helt at undgå det usunde - bortset fra to glas økologisk minimælk.
18 år30. marts 2006 kl. 15:36
Insulin stimulerer til fedtdeponering.
Dvs. det gælder om at holde sit insulinniveau lavt. Det gør man ved at passe på sine hurtige kulhydrater, og sørge får at få fibre og fedt til alle måltider.
Det sympatiske nervesystem stimulerer til at afgive fedt
Motion stimulere det sympatiske nervesystem – hvorimod stillestående stress kan betyde at man deponerer fedt på maven. Motion i denne forbindelse kan sagtens være en halv times hyggelig travetur. Det må gerne være noget, hvor man bærer sin egen vægt, så store muskelgrupper involveres.
Det må være en fordel at holde gang i fedtforbrændingen, så bliver man bedre mæt, uden at skulle spise så meget.
Jeg spiser lidt fiskepålæg til frokost – og gerne lidt olivenolie som dressing om aftenen, men jeg kunne godt tænke mig lidt mere sundt fedt i løbet af dagen. Jeg har været ved at undersøge en pose mandler – og 8½ mandel vejer lige præcis 10g. Det ville være fint sammen med et æble til et mellemmåltid.
I dag har jeg spist
Havregrød med pære i tern, et glas mælk.
En halv skive rugbrød med jordnøddesmør.
Tre halve m sild, kalveroulade og æg, nogle gulerødder
En halv skive rugbrød m jordnøddesmør, 8 mandler og et æble
Kogt torsk med traditionelt tilbehør og kartofler.
Jeg har drukket kaffe og en masse vand.