Opdatering på "At skulle acceptere"

#1 af bruger slettet

Nu kom jeg langt om længe afsted til lægen i dag.. De blodprøver, der blev taget for tre uger siden, viste ikke noget unormalt.
Jeg fik mig en god lang snak med lægen ang. mit akavede syn på mad. Hun spurgte mig, hvad jeg selv mener er den rette vægt. Egentlig mener jeg jo, at det er 55 kg, for det er der jeg har det bedst.. Men jeg må jo acceptere, at det er sundest for mig, at ligge lidt højere. Dvs. som nu på 57 kg. Så nu har jeg fået "strenge" ordrer på, at jeg indtil vores næste aftale om en måned, kun må veje mig en gang ugentligt, skal drikke et glas rødvin - og gerne mere. (Det er en af de ting, som jeg helt har skåret væk) Jeg skal spise det samme som mine børn (Har ofte erstattet ris, pasta, kartofler, osv med salat)

Som jeg sagde til hende, så er det sværeste, at skulle lade være med at kontrollere min vægt. Men jeg er nødt til det, for min egen skyld. FOrhåbentlig kan det også være med til, at min menstruation vender tilbage - det er sgu lidt trist i en alder af 26, at skulle miste den helt.

Men nu er der i hvert fald taget hul på en lægelig behandling, og der er nu meget rart (Lige nu...)

Ha' en god aften.. :)

#2 af bruger slettet

Synes det er rigtig flot af dig at få en snak med din læge og at du selv kan se at det må ændres.
Det er meget svært at acceptere hvordan vores krop er.
Ønsker dig held og lykke fremover.

#3 af bruger slettet

Jeg har det helt ligesom dig... Min læge har sat min mindstevægt til 60kg og det er SÅ svært at acceptere fordi jeg har vejet meget mindre førhen.
Jeg er kun 2cm højere end dig, så jeg føler at det er en helt vildt høj vægt og kan slet ikke se grunden til at det burde være nødvendigt at veje så meget.
Desværre kan jeg se at han har ret, for min mens ophører hvis jeg kommer bare et par kilo under... Jeg fik først min mens som 17-årig, fordi jeg havde sultet mig under puberteten...

Men det er virkelig svært at spise nok til at holde sin vægt synes jeg. Uden at det går over i at være usunde ting. Jeg har også skåret stivelse ud af aftensmaden konsekvent i årevis. Har altid tænkt at kartofler osv kun gav tomme kalorier og så kunne det jo være lige meget. Jeg får decideret dårlig samvittighed hvis jeg spiser det nogen gange. Især hvis det ikke er fuldkorns.

Og jeg panikker hvis min vægt går bare et par hundrede gram over min 'målvægt', jeg vil ikke i nærheden af at veje mere end hvad der er absolut nødvendigt. Jeg ved godt mit syn på vægt er totalt latterligt, fordi jeg har vejet langt mere og egentlig aldrig set tyk ud. Alligevel føler jeg mig 'stor' nu i forhold til før, men når jeg ser billeder osv kan jeg se at det ikke passer.

Og det er svært at acceptere at have former. Jeg har slet ikke haft former førhen, og de får sgu én til at føle sig fed xD

Men jeg synes at du skal tænke hver gang du spiser (det gør jeg): "Nu gør jeg noget godt for mig selv og min krop, jeg kan spise og nyde det her med fuldstændig god samvittighed, fordi det gavner mig og mit liv på sigt. Jeg fortjener, at få al den energi min krop har behov for."

Men synes stadig, at det er svært. Når jeg ikke tæller kalorierne jeg får, ender jeg som regel på 1200-1300 for jeg føler ikke at jeg behøver mere.

Vejer du dig tit? Det kan være med til at fastholde én i en syg trang til at kontrollere vægten... Jeg vejer mig selv hver morgen og det er lidt af en pest og jeg ved at det er med til at holde mig fast i en 'angst' for mad. Fordi jeg altid holder øje med hvert lille udsving. Men jeg er bare afhængig af det. Men prøver at skære ned. Før i tiden vejede jeg mig også efter skole og inden jeg sov xD

Anyway, jeg synes det er godt at du har en professionel med ind over, det er godt at man har nogen til at holde sig lidt i ørerne, jeg har selv haft en psykolog, læge og diætist til at guide mig omkring mit madindtag og min vægt, men nu har de efter to år sat mig på egne ben. Men det hjalp rigtig meget til at få mig på ret køl igen.

Nu er dit tilfælde knap så ekstremt som mit var så du behøver nok ikke psykologhjælp, men en læge der holder øje er en rigtig stor hjælp fordi man skal stå til regnskab for sine handlinger overfor en eller anden :-)

Det blev langt...
Jeg ønsker dig al held og lykke under alle omstændigheder :-)

#4 af lilja (slettet)

Tak for din opdatering - det er godt at høre at du får god hjælp ved din læge :) Har du evt. råd til at gå til en psykolog og få bearbejdet de evt. årsager til dine vanskeligheder omkring mad ?
Ellers er der forskellige gratis rådgivninger rundt omkring i landet - har din læge omtalt noget i den retning ?

KH
Carina

#5 af bruger slettet

Hej igen.. :)

Og tak for jeres tilbagemeldinger... Først vil jeg sige, at ja, jeg har førhen (dvs. indtil i går :D ) vejet mig hver morgen. Lægen sagde til mig, at det er forbudt, og at jeg nu kun må veje mig en gang ugentligt. Så nu er min ugentlige vejedag blevet til onsdag. Lige i morges var det så, hedigvis da, ikke svært at lade være. Jeg tror, som en af jer skrev, at det handler om, at jeg skal "stå til ansvar" overfor en anden nu. Omend det ikke er hende jeg snyder, men kun mig selv...

Pt. er psykolog, m.v. ikke på tale. Jeg håber og tror, at det kan klares via min egen læge. Bare det at vide, at jeg har en hjælp at hente i hende, gør rigtig meget for mig rent mentalt.

Men det er som om, at det hjælper mig til at slappe lidt af i det hele taget, at hun er kommet indover. Så der er ingen tvivl om, at jeg har haft behov for noget professionel hjælp. Så jeg ser lyst på den del af min fremtid. :)

Ha' en skøn dag :)

#6 af lilja (slettet)

Godt at høre at du er på rette vej :)