En æv dag

#1 af sommer75

Jeg skal bare af med noget brok.

Syntes idag er en æv dag for jeg ville have et par 3/4 bukser og da jeg stod i prøverummet og prøvede det ene par efter det andet uden at få nogle med hjem fik jeg lidt selvynk.

Da jeg så mig selv i spejlet tænkte jeg "hold kæft hvor er jeg fed" og inderst inde ved jeg godt at jeg er som mit bmi siger er moderat overvægtig og at det der er for meget af sidder fra lår til talje.

Øv siger jeg for drømmer om at kravle i str 40 i bukser og lige nu er det 42/44 så det er ikke fordi der mangler meget men det der er sidder fast.

Syntes jeg motionere en del men lige lidt hjælper det. Måler og måler med cm bånd men der forsvinder ikke noget. Æv må jeg sige igen.

Vægten står også stille 76,4-6 kg den vil ikke ned. Jeg vil SÅ gerne have den ned på 70-72 kg ( tror jeg kunne accepter 72 kg for er kraftig bygget) men den står bare stille. Dumme vægt!!!

Den ene dag syntes jeg okay jeg er lidt buttet men ikke fed næste dag ser jeg mig i et spejl enten i motionscenteret eller et prøverum og tænker hold da op jeg ser ud. Nu skal det være MEN det bliver bare aldrig.

Har efterhånden været herinde siden 2008 og slås men yoyo effekten. Så taber jeg mig 2 kg og så er man til en eller anden begivenhed (og jeg æder ikke løs) men næste dag er den vupti oppe på de 76 igen.

Det er bare som om et eller andet ikke fungere i min krop. Som om jeg ikke kan tabe mig men ved jo det kræver ændring i kost eller mere motion og det sidste kan jeg ikke pga en skadet ryg og nakke men jeg kæmper alt jeg kan for at træne.

Nå det var lidt vand ud af ørene ;-)

I morgen er solen atter oppe og jeg er glad igen og optimistisk fordi jeg endnu ikke har givet op :-)

Jeg tror på jeg kan tabe mig men at det kræver meget af mig men jeg kan, jeg vil og jeg gør det.

#2 af bruger slettet

Bare ud med det :) Vi er her for det samme og kender vist alt for godt til dit problem... Jeg kan godt lide din optimisme og med den, så kan du komme langt...
Held og lykke fremover...

#3 af Kirsten P (slettet)

uh hvor jeg føler med dig. Kender det alt for godt. Ud med det

#4 af iakob

Måske skal vi starte selv-rose-tråden op igen? For dem der ikke kan huske det, så drejer det sig om at man roser sig selv for små og store dygtigheder. Alt fra "jeg åd kun halvdelen af lagkagen selvom jeg havde lyst til det hele" til "jeg løb maraton i går". Det vigtige er at man roser sig selv hver dag - helt umiddelbart efter at man har gjort noget godt, eller ikke gennemført noget skidt.

På den måde kan man træne sig selv i at se lyspunkter i selv den slags dage som du har haft.

#5 af sommer75

Dejligt jeg ikke er den eneste der har de dage.

Det er pissetræls de dage. Det er de dage hvor man har stået på vægten og den intet har sagt og man har målt med cm mål og der heller ikke er røget noget der. Det er rigtige ØV dage :-)

Måske har man de dage fordi man SÅ gerne vil tabe sig og alle de modeller man ser med det smarte tøj er ultratynde. Det påvirker i hvert fald mig for når man selv kravler i det tøj ligner man en sæk kartofler og så bliver man ked af det.

SÅ lad os indføre normalvægtige modeller så vi ikke får alle de nederlag fordi vi har en delle eller 2 :-)

iakop du har ret vi skal blive meget bedre til at rose os selv istedet for at dunke os selv over vi faldt i. Men nogen gange er det svært men det var måske en ide med en tråd så vi synliggøre for os selv og andre at vi er gode og dejlige som vi er.

Forsat god søndag

#6 af Frk Jakob (slettet)

Det handler altså også meget om at elske den krop man nu engang har. Du ER lækker, du ER smuk, det bliver du ikke fordi du bliver 5 kg tyndere. Du bliver sundere og får det måske bedre af at tabe dig de sidste par kg, men husk på at du allerede er super smuk og flot. Det handler lidt om når man taber sig, at man husker at sætte pris på sin krop, synes jeg. Sæt pris på at du er str 42/44 (42 er normal str i DK, det er en medium), sæt pris på at du dyrker motion og gør noget for dig selv. Og ikke mindst: elsk dig selv :)

#7 af sommer75

Frk Jakob du har ret. Det handler om at elske sin krop. Det syntesjeg bare er lidt svært når der er en del hud der hænger og specielt lige på maven. Og ja det er noget fis for det har en årsag. :-)

I 2002 hvor jeg blev gravid med min datter tog jeg 37 kg på og de sad på hoften og maven alle sammen. I 2003 tabte jeg på blot ½ år 40 kg så derfor er der løs hud og lidt fedt. Ved det er noget fis for jeg har fået et barn men drømmer måske bare lidt om at vise jeg er lækker selvom jeg syntes den rumpet er verdens største hihi for ved jo at nogen af jer kæmper meget mere end jeg gør og med mange flere kilo end mig så den dag var bare en træls dag.

Og så syntes jeg måske også at butikkerne er lidt skyld i at det bliver sværrere at vre overvægtig. Deres str bliver mindre og mindre. Engang var 42/44 en M som du skriver men i føtex hvor jeg ofte køber mit tøj er det forskellig hvilken str jeg skal have. Har oplevet jeg skulle have XL og så bliver jeg ked af det fordi det symbolisere en stor str for mig og andre gange kan jeg "nøjes" med en L og er jeg rigtig heldig er det M.
Og den forskel er uden at der er sket ret meget på cm mål så det påvirker da mit syn på mig selv selvom jeg ved jeg er lækker :-) og ikke så stor som jeg er i mine egne øjne. For det er nok der den i virkeligheden lægger. Det er set med mine egne øjne ;-)

Men tak for dit input.

Syntes det er vildt dejligt at få kommentar herinde for det hjælper til at det bliver nemmere at tabe / accepter sig selv.

SÅ god dag til alle

#8 af rdrd (slettet)

Det var nemmere hvis alle bukser størrelser var angivet i tommer eller cm, så vr det da til at gå til! Er der nogen der ved hvad størrelserne ( i ved str 36,38,40,42,44,46 osv) egentlig angiver? De bruger samme størrelses system i Frankrig, men der er man bare en str større end her hjemme. Man kunne også købe tøj fra USA, så ville man bruge en small hvis man er str 40/42 herhjemme. Det giver lidt perspektiv, gør det ikke?