på den ene side syntes jeg at det er superfedt du har taget kontrollen.
på den anden side.. du lever nu af noget mad, der ikke mætter dig, der ikke smager godt og der bare ikke er noget ved.
Min holdning til diverse diæter og vægttabsforsøg er at man skal ikke fjerne glæden fra sig selv. Jeg nægter f.eks. at fjerne al ting usundt fra min koste. Kage er godt og at man taget et enkelt stykke i ny og næ sker der ikke noget ved. Spiser man hele bradepanden går det naturligvis galt.
Altså mådehold og glæde vs kedelig pulvermad?
#2 af Noia (slettet)
Jeg har siden taget en tænker, og er nået frem til at min motion og kost i forvejen var så optimeret, at jeg ikke tog på, men heller ikke tabte mig. Og efter princippet om at ”hvis du gør hvad du hele tiden har gjort, så får du hvad du altid har fået” så har jeg taget skeen i den anden hård, og kører nu overvejende Nupo.
Nu rykker vægten den rigtige vej, med god hastighed.
På Nupos hjemmeside forklares de forskellige metoder, og jeg har lavet min egen hybrid:
Jeg spiser 6 portioner Nupo om dagen, overvejende dobbelt portioner, 3 gange om dagen.
Jeg supplerer med ”rigtig mad” en gang om dagen, men det er naturligvis kalorielet, og i meget meget begrænsede mængder (Læs: portioner som passer til et barn på 5 år).
Desuden supplerer jeg med lidt grønt eller frugt i løbet af dagen.
Jeg drikker naturligvis masser af vand, grøn the og kaffe.
Jeg spinner stadig 5-6 gange om ugen, og tager efter behov en eller anden energibar eller proteinbar inden træning.
Spørgsmål:
Er man ikke sulten på Nupo: Jo, det er man, men nu er sult jo ikke en sygdom!
Smager det ikke grimt: Jo, det gør det, men man vænner sig til det!
Er det ikke besværligt, når man ikke er hjemme: Jo det er helt fjollet at rende rundt med en stavblender i dametasken, sammen med et par ”baner” Nupo, men lidt ekstra besvær i 6 uger er en lille pris at betale.
Er det det værd? Det bliver det, og det føles damn godt at ha besluttet ikke at mit hoved ikke skal lade sig styre af min krops impulser!