Hej Wanning
Helt ærligt. Lad nu være med at være sur på dig selv. Det sker for os alle sammen. De dage er der bare engang imellem. Få dem overstået, glem dem, og videre, videre!
Jeg tror ikke nødvendigvis, du har brug for en terapeut. Træk vejret dybt, læs lige lidt Dr. Phil igen os så på med vanten du.
Tænk over: Hvad skete der i går? Fik du nok at spise - af den gode slags? Hvis ikke? Kom trangen, fordi dit blodsukker var for lavt?
Eller. Tænk over: Hvad var følelsen, da du spise det første "forbudte" i går. Var du ked af det? Stresset? Sur? Grib lige fat i den følelse. Måske var det den, du flygtede fra? Hvad ville der være sket, hvis du ikke havde spist noget? Ville du føle det samme? Ville det blive værre?
Eller. Måske er det bare den tid på måneden? Det kan være temmelig svært. Du taler med en, der ved det af erfaring. Chips er desværre osse min store last.
Altså, det jeg prøver at sige. (håber jeg ikke lyder for lommepsykolog-agtig). Tænk over hvad det var, der fik dig til at spise. Hvilken følelse udløste dit spiseri? Tænk over, hvad du kunne foretage dig i stedet for at spise. Og prøv at gøre det bedre næste gang.
Og glem så den dumme dag. Du er nået under 100! Tillykke, og velkommen i klubben. Det er et stort skridt, du har taget. Og du skal nok komme videre. Jeg TROR PÅ DIG.
Og lad så være med at være vred på dig selv. Det får du det ikke bedre af, vel!
Og tænk så lige over igen, om du har brug for en terapeut, eller om du kan nøjes med Dr. Phil. Han har svarene, du skal bare finde dem i dig selv også!
Knus Anna
#2 af annap (slettet)
Hilsen wanning