fanget og tæmmet hesten

#1 af snartslank (slettet)

Jubii - jeg har fanget og tæmmet min hest. I mandags satte jeg mig atter på den og har nu tabt 800g - skønt.

Er der andre der har oplevet gang på gang at stoppe "kuren/livstilsomlægningen" lige akkurat et par kilo fra målet?

Hvad er det der gør at jeg gang på gang går i stå lige før målet. Hygger og nyder alt det forbudte og derved samler et par af de tabte kilo op igen??

Andre der kender det - og hvordan har i løst problemet?

Go dag til alle og må viljestyreken være der hvor I er.

knus
snartslank

#2 af Asta Elise (slettet)

Hej Snart Slank

Jeg har prøvet at regne på hvor stor en forskel der er i kalorieforbrug i forhold til vægt. For hver ti kilo man vejer mere har man brug for 110 kalorier. Så kunne man klare sig uden et par hundrede kalorier dagligt, var man selv herre over sin vægt.

Det jeg vil sige er at der skal meget små ændringer til i kosten for at ændre vægten.

Når man er på kur, laver man betydelige ændringer i sin kost og det kan betyde at når man falder i, nøjes man ikke med en lille æske gajoler, men spiser meget større mængder. Man får en opfattelse af at enten er man på kur og spiser meget sundt - eller også er man ikke på kur og har ingen fornemmelse af, hvor meget man egentlig spiser.

Løsningen er at finde et max kalorierantal, som man aldrig må overskride. Det kunne være 2200 kalorier. Hvis man ved hvor mange kalorier der er i det man kan lide at skeje ud med, kan man holde sig inden for max, og på den måde bevare overblikket over sit kalorieindtag, selvom man hygger sig.

Man kan lave sig en liste over hvor meget man får for 100 kalorier i kage, slik, vin, smør - eller hvad det nu er man forbinder med hygge. På den måde kan man lære sig at nøjes med en halv fastelavnsbolle, så man hygger sig men holder sin vægt stabil.

Hilsen Asta Elise - som fortsat kæmper med at få omsat teori til praksis

#3 af cmf

Hej.
Da jeg skulle holde op med at ryge for 6-7 år siden var det næsten som at bære sorg at tænke på, at jeg aldrig mere skulle nyde en cigaret. På samme måde kan det føles som en sorg, at meg aldrig mere kan "æde mig ned" i pandekager, skumfiduser, chokolade og hvad mine svagheder nu har været...... og så alligevel.
Kroppen er jo en ret genial indretning. For den er faktisk ret selvregulerende, hvis ellers den får lov at finde sin egen balance. For mit vedkommende har mit vægtproblem sin rod i noget psykisk (en indre tomhedsfølelse, utilfredshed, udefineret savn) meget mere end i noget fysisk.
Jeg ved nemlig også udmærket, hvad jeg skal spise og hvad jeg ikke skal spise og hvor meget motion jeg skal dyrke for at min krop har det rigtig godt.
Da jeg skulle holde op med at ryge, fik jeg coach-hjælp til at afdække de psykiske aspekter ved min afhængighed.
Faktisk synes jeg, der er mange paralleler mellem det at vile tabe sig og det at komme ud af sin tobaksafhængighed.
Min erfaring med det sidste er, at det var først, da jeg så, hvad det var for en funktion tobakken havde fået i mit liv, at jeg helt blev i stand til at slippe den.
Nu prøver jeg så at coache mig selv igennem dette vægttab.
Med lidt hjælp fra dette site, så går det.
Tak : )

#4 af snartslank (slettet)

Tak for svarene.
Cmf jeg er sikker på du har ret. Har selv tænk på noget lignende. Om 18 dage skal jeg have reduseret min overslydende maveskind - jeg har derofr kun begrænset tid til min rådighed ...........
Igen tak for rådene.

#5 af cmf

Held og lykke med reduceringen.
Det er rigtigt, at det er en rimelig langsigtet affære at få styr på de indre linier.
Måske tager det hele resten af livet? ; )
Hilsen
cmf