#2 af Kirsten P (slettet)
Efter weekenden up to date
Du læser en tråd i debat > vægttabKirsten P (slettet)
#2
re: Efter weekenden up to date
Held og lykke med dine projekt/er. Det er jo også sådan at vi bedst taber sig når vi er i psykisk balance og nu har du jo fået styr på et stort problem.
18 år13. februar 2006 kl. 16:04
Asta Elise (slettet)
#3
re: Efter weekenden up to date
Kære Marianne
Jeg har et par praktiske sundhedsråd til dig, omkring sundhed og graviditet. Det er vigtigt at holde fast i de sunde kostvaner, når man er overvægtig og gravid. Faktisk siger sundhedsstyrelsen at det er en god ide kun at tage fem kilo på i alt under graviditeten hvis ens BMI er over 25.
Du kan læse mere om graviditet og sundhed på netbaby.dk. Der kan du også oprette en profil hvor du kan snakke med andre der prøver at blive gravide.
Endelig vil jeg anbefale dig at låne bogen "graviditet og motion" af Bente Klarlund Petersen på biblioteket. Den har hjulpet mig til at leve sundere under den sidste graviditet.
Jeg har lidt svært at leve mig ind i din situation med din kæreste. Jeg synes, du skal vende situationen med nogle veninder, der kender både dig og ham, før du forpligtiger dig med et fælles barn. Måske er han mere usikker på om han KAN blive far, end om han gider bøvlet med et spædbarn. Det er jo helt naturligt at tvivle lidt på sin evne til at få et barn - især når man brændende ønsker sig et.
Hilsen Asta Elise
Jeg har et par praktiske sundhedsråd til dig, omkring sundhed og graviditet. Det er vigtigt at holde fast i de sunde kostvaner, når man er overvægtig og gravid. Faktisk siger sundhedsstyrelsen at det er en god ide kun at tage fem kilo på i alt under graviditeten hvis ens BMI er over 25.
Du kan læse mere om graviditet og sundhed på netbaby.dk. Der kan du også oprette en profil hvor du kan snakke med andre der prøver at blive gravide.
Endelig vil jeg anbefale dig at låne bogen "graviditet og motion" af Bente Klarlund Petersen på biblioteket. Den har hjulpet mig til at leve sundere under den sidste graviditet.
Jeg har lidt svært at leve mig ind i din situation med din kæreste. Jeg synes, du skal vende situationen med nogle veninder, der kender både dig og ham, før du forpligtiger dig med et fælles barn. Måske er han mere usikker på om han KAN blive far, end om han gider bøvlet med et spædbarn. Det er jo helt naturligt at tvivle lidt på sin evne til at få et barn - især når man brændende ønsker sig et.
Hilsen Asta Elise
18 år14. februar 2006 kl. 10:55
Marianne starter forfra (slettet)
#4
re: re: Efter weekenden up to date
Hej Asta
Tak for din gode respons. Jeg er igang med at vende "opgaven" med min bedste veninde, som har en datter på 1 år. Og hun ved lidt om det med at få barn uden at være gift, og med de problemstillinger der er ved det.
Jeg venter også lige en måned med at stoppe med p-pillerne for netop at give min kæreste lidt længere tid til at tænke over tingene og så vi kan få talt endnu mere om det. Han har fået at vide fra sin ekskæreste at hun med sin nye kæreste har haft måske 2 aborter, så jeg håber jo på, at min kæreste er sund og rask.
Jeg er fuldt ud klar over at jeg bliver enemor, og det gør ikke spor, jeg har overvejet det i flere år. Men det betyder også noget for mig at min barn trods har en far, som vi kan sætte ansigt på. Selvfølgelig håber jeg da, at han vil være far på fuldtid, men hvis ikke, så er det også helt i orden med mig. Jeg har allerede fået rådet fra min veninde, at få fuld forældremyndighed, så der ikke kan ske noget senere, det har jeg så ikke talt med kæresten om endnu, det vil jeg vente med til jeg er gravid. Jeg vil jo ikke skræmme ham helt væk. Min venindes kusine har nemlig problemet lige nu, hvor kusinen og ekskæresten kæmper om forældremyndigheden, og eksen er flyttet tilbage til norge. Så jeg tænker meget over det også.
Men klart er der da mange ting der skal tænkes igennem. Og hvis nu min kæreste ikke kan gøre mig gravid, ja så vil jeg betale mig fra det og blive kunstigt befrugtet. Den tanke har jeg haft endnu længere end jeg har kendt min kæreste. Så det er da et lille problem mindre.
Med hensyn til min overvægt, ja så er det at jeg vil være gravid nu, min helt store motivator, og jo mere jeg kan nå at tabe mig inden jeg bliver gravid jo bedre. Og ja jeg ved godt det sundeste er kun at tage 5 kg på under en graviditet. Jeg skal jo ikke spise for to. Barnet skal nok få den føde den skal have. *smiler*
Men der er længe til endnu, jo ihvert fald mindst en måned, og så skal kroppen jo også lige have tid til at vende sig fra p-pillerne som jeg har taget i 20 år (pga. smerter og uregelmæssighed). Men jeg glæder mig da, til hvis og når jeg bliver gravid, det er det største mirakel der kan ske i mit liv. Og hvis jeg ikke kan blive gravid, tja... så tager jeg det derfra, og finder nogle andre ting at fokusere på. (Det prøver jeg allerede nu, for at "graviditet" ikke helt skal overtage min hverdag).
Men endnu engang tak for din gode respons Asta, det er dejligt at få gode råd om det hele.
Knuz fra Marianne
Tak for din gode respons. Jeg er igang med at vende "opgaven" med min bedste veninde, som har en datter på 1 år. Og hun ved lidt om det med at få barn uden at være gift, og med de problemstillinger der er ved det.
Jeg venter også lige en måned med at stoppe med p-pillerne for netop at give min kæreste lidt længere tid til at tænke over tingene og så vi kan få talt endnu mere om det. Han har fået at vide fra sin ekskæreste at hun med sin nye kæreste har haft måske 2 aborter, så jeg håber jo på, at min kæreste er sund og rask.
Jeg er fuldt ud klar over at jeg bliver enemor, og det gør ikke spor, jeg har overvejet det i flere år. Men det betyder også noget for mig at min barn trods har en far, som vi kan sætte ansigt på. Selvfølgelig håber jeg da, at han vil være far på fuldtid, men hvis ikke, så er det også helt i orden med mig. Jeg har allerede fået rådet fra min veninde, at få fuld forældremyndighed, så der ikke kan ske noget senere, det har jeg så ikke talt med kæresten om endnu, det vil jeg vente med til jeg er gravid. Jeg vil jo ikke skræmme ham helt væk. Min venindes kusine har nemlig problemet lige nu, hvor kusinen og ekskæresten kæmper om forældremyndigheden, og eksen er flyttet tilbage til norge. Så jeg tænker meget over det også.
Men klart er der da mange ting der skal tænkes igennem. Og hvis nu min kæreste ikke kan gøre mig gravid, ja så vil jeg betale mig fra det og blive kunstigt befrugtet. Den tanke har jeg haft endnu længere end jeg har kendt min kæreste. Så det er da et lille problem mindre.
Med hensyn til min overvægt, ja så er det at jeg vil være gravid nu, min helt store motivator, og jo mere jeg kan nå at tabe mig inden jeg bliver gravid jo bedre. Og ja jeg ved godt det sundeste er kun at tage 5 kg på under en graviditet. Jeg skal jo ikke spise for to. Barnet skal nok få den føde den skal have. *smiler*
Men der er længe til endnu, jo ihvert fald mindst en måned, og så skal kroppen jo også lige have tid til at vende sig fra p-pillerne som jeg har taget i 20 år (pga. smerter og uregelmæssighed). Men jeg glæder mig da, til hvis og når jeg bliver gravid, det er det største mirakel der kan ske i mit liv. Og hvis jeg ikke kan blive gravid, tja... så tager jeg det derfra, og finder nogle andre ting at fokusere på. (Det prøver jeg allerede nu, for at "graviditet" ikke helt skal overtage min hverdag).
Men endnu engang tak for din gode respons Asta, det er dejligt at få gode råd om det hele.
Knuz fra Marianne
18 år14. februar 2006 kl. 12:34
Og til Mulde - og jer andre også selvfølgelig - jeg har fået snakket med kæresten her i weekenden. og har forklaret ham min tankegang. Han forstår mig godt, men vil dog ikke miste mig. Så vi er enige om at jeg dropper p-pillerne om 3 uger, så har jeg nemlig ikke flere p-piller hjemme. Og han vil gerne være donor til mit/vores barn, og han vil også forpligte sig økonomisk og juridisk som han selv sagde, han kan dog ikke lige nu sige han er vil være far på fuldtid. Og jeg synes jo bare det er skønt at han vil på denne måde. Så nu håber jeg på, at jeg kan blive gravid uden problemer. Jeg ved godt at jeg skal være tålmodig, men nu er der jo håb forude.
Men jeg vil selvfølgelig tale med ham om det de næste 3-4 ugers tid, for at sikre mig at han har det godt med den beslutning han også selv har taget. For jeg har jo selv løsningen hvis han alligevel hopper fra. Jeg har spekuleret over alle de muligheder lige fra vi blev kærester, han meldte nemlig ud fra starten af, at han ikke vidste om han ville være far eller ej. Men det var nu rart at få talt om det og det er det vigtigste for mig lige nu.
Så nu skal jeg tabe mig så hurtigt som muligt - uden at det bliver usundt selvfølgelig - for jo mindre jeg vejer, jo bedre er det for kroppen, når jeg bliver gravid.
Og hvis min vægt derhjemme ellers viser rigtigt, så har jeg allerede tabt 1,6 kg siden onsdag aften i sidste uge. Så nu er jeg endnu mere spændt til på onsdag når jeg skal vejes igen.
Jeg jubler bare helt utrolig meget lige nu, både over min vægt men også over at han vil være far til mit/vores barn.
Jubiiii hesten er kommet tilbage og jeg sidder rigtig godt i sadlen.
KNUZER til alle herinde, jeg ønsker jer en pragtfuld dag.
Marianne