#2 af Muldebeerg
Tak for jeres svar... hesten er kommet hjem, nu skal jeg bare HELT op på den
Du læser en tråd i debat > vægttabMuldebeerg
#2
re: Tak for jeres svar... hesten er kommet hjem, nu skal jeg bare HELT op på den
Hejsa Marianne!
Ja, jeg er lidt "langsom" i det, så jeg har lige skrevet et svar til dig i det første indlæg du har lavet herinde..er først nået til dette indlæg nu.
Dejligt at du har fået hesten hjem igen, glæder mig til at høre hvordan det kommer til at gå. Det lyder til at være en god motivation, at du har sat sedlen op på køleskabet. ;o)
Jeg husker godt, du tidligere har snakket om det med din kæreste og så børn. Jeg vil stadig synes det er et voldsomt stort skridt du nu er igang med at forberede, men det er dit liv og dine valg, ikke sandt. Har du og kæresten fået snakket tingene helt igennem? Og har du fortalt ham om dine "planer", hvis han ikke ændrer mening? Disse spørgsmål stiller jeg, fordi jeg, hvis du ikke har nævnt noget for ham, er ret sikker på, at han forsvinder ud af dit liv for altid, hvis du går i gang med ovennævnte. Hvis han ikke ønsker børn, ønsker han nok heller ikke at være far til et insemineret barn..Men mon ikke det er noget du har gjort dig klar over?
Bare lige et par spørgsmål for dig. -Jeg håber nu stadig at I finder ud af nogle fælles mål i længden..
Knus fra Mulde (der stiller lidt kritiske spørgsmål. Svar hvis du har lyst og ellers er det også helt i orden..)
Og god weekend til Jer alle!
Ja, jeg er lidt "langsom" i det, så jeg har lige skrevet et svar til dig i det første indlæg du har lavet herinde..er først nået til dette indlæg nu.
Dejligt at du har fået hesten hjem igen, glæder mig til at høre hvordan det kommer til at gå. Det lyder til at være en god motivation, at du har sat sedlen op på køleskabet. ;o)
Jeg husker godt, du tidligere har snakket om det med din kæreste og så børn. Jeg vil stadig synes det er et voldsomt stort skridt du nu er igang med at forberede, men det er dit liv og dine valg, ikke sandt. Har du og kæresten fået snakket tingene helt igennem? Og har du fortalt ham om dine "planer", hvis han ikke ændrer mening? Disse spørgsmål stiller jeg, fordi jeg, hvis du ikke har nævnt noget for ham, er ret sikker på, at han forsvinder ud af dit liv for altid, hvis du går i gang med ovennævnte. Hvis han ikke ønsker børn, ønsker han nok heller ikke at være far til et insemineret barn..Men mon ikke det er noget du har gjort dig klar over?
Bare lige et par spørgsmål for dig. -Jeg håber nu stadig at I finder ud af nogle fælles mål i længden..
Knus fra Mulde (der stiller lidt kritiske spørgsmål. Svar hvis du har lyst og ellers er det også helt i orden..)
Og god weekend til Jer alle!
18 år10. februar 2006 kl. 15:13
Jeg fik en god idé i forgårs, jeg skrev en seddel og satte den op på skabet i køkkenet. Og der står bla.
Hvorfor vil du åbne skabslågen/køleskabet?
Er du virkelig sulten lige nu?
Er du sikker på du ikke er tørstig i stedet?
Hvordan er dit humør lige nu?
osv. og så slutter jeg af med..... "Du kan sagtens lave noget mere fornuftigt end at spise lige nu"
Og jeg tænker endda over de spørgsmål, selv til mine hovedmåltider. Og jeg har da overholdt mine point igår og allerede planlagt hele dagens måltider idag også.
Jeg har også taget min skridttæller på for at se hvor meget jeg egentlig går på en dag. I går var det ikke nok kun 6353 skridt. Jeg håber jeg kan forbedre det lidt idag.
Jeg har også taget mig en anden beslutning. Min kæreste ved jo ikke helt om han vil have børn, han hælder mest til idéen om IKKE at blive far. Vi bor ikke sammen endnu. Så nu har jeg undersøgt hvor meget det koster at blive insemineret (jeg ved godt dette nok giver en del skriverier men bær over med mig). Jeg har selvfølgelig stadig håbet at kæresten giver sig og vil være far til mine børn. Men nu vil det vigtige i de brochurer jeg har læst står der at klinikkerne helst ser man ikke er for overvægtig. Og mit BMI i øjeblikket viser 31 *suk* så nu har jeg en stor motivation på det område. Jeg skal tabe mig mindst 10 kg endnu og gerne 15, inden for en rimelig tid. Så hvis kæresten beslutter sig for stadig ikke at ville have børn, så er jeg godt på ved mod målet at kunne blive insemineret. Pengene skal jo selvfølgelig også være der, men helbreddet kommet først. Og der er jo også en masse tanker der skal sættes ordentligt på plads i hovedet. Men som I nok kan se, er det at blive mor, min drøm i livet, og jeg vil gøre næsten hvad som helst.
Nå men det var vidst nok her op imod weekenden.
Knuz fra Marianne