Væk med væten

#1 af Hudi (slettet)

Ja det lyder helt åndssvagt, især herinde, da dette er et vægttabs forum.
MEN ikke destro mindre, så har jeg valgt at sætte min badevægt væk, og stole på mine øjne og min omgangskreds kommentare. Jeg har et par meget ærlige familiemedlemmer, som gerne fortæller mig at jeg skal tage mig sammen.

Som tingene er nu, er jeg startet op med at tænke over hvad hulen jeg propper i munden, og resultatet er nu... jeg kan lukke mine bukser.

Jeg er en af dem der i hvert fald skal tabe mig noget mere end 10 kg. Og et spejl og som skrevet familiemedlemmer, har indflydelse på hvornår det er nok.

Selvkritik har jeg nok af, og bruger venner og veninders råd og vejledning som et peg i den rigtige retning.

#2 af Noire (slettet)

Jeg har ingen vægt pt. så jeg vejer mig kun når jeg kommer forbi min mor og indtil videre virker det rigtig godt.
Jeg tror at jeg har en tendens til at være lidt for "god" ved mig selv når jeg kan se at jeg har tabt mig.
Plus at jeg oven i har en fæl tendens til at blive alt for ambitiøs når jeg vejer mig tit og ikke taber mig nok ifølge mit hoved. Lige pludslig er et halv kg om ugen slet ikke nok og jeg presser mig selv og ender med at give op efter en måned.

Så jeg kan sagtens forstå det :)

#3 af Hudi (slettet)

Ja Noire, sådan har jeg det også.. bliver vanvittig i hovedet hvis jeg ikke har tabt mig nok.. og det er jo ikke kg der afslører om jeg har det godt, det er i bund og grund mig selv, og mit spejlbillede...

Jeg har lige haft et døgn, hvor alt hvad der var sukker i, bare skulle fortæres til stor irretation for resten af familien. Men efter at jeg stort set intet sukker har fået i 3 uger, ja så meldte lysten sig for alvor. Dette er nu overstået og grøntsagerne er kommet på bordet igen.