mænd og sundt mad

Du læser en tråd i debat > vægttab

#1
mænd og sundt mad
hejsa min mand kan ikke li sund mad så jeg vil høre om i har sammen problem og hvad man evt kan gøre ved det problem
15 år16. september 2009 kl. 21:09
#2
re: mænd og sundt mad
jamen, du skal da ikke lade dig forstyrre af det - så laver du sund mad til dig selv ( det er faktisk kke altid der behøver at blve lavet så meget om, for at et usundt måltid bliver sundt... du kan jo spise groft brød, magert pålæg, lave grøntsager osv - og lade ham om sovsen og andre fede ting;O) - kødet kan du sagtens servere for ham ( jeg har på fornemmelsen af at det er dig der står i køkkenet ) uden at han opdager at det er blevet enmere mager type. Du behøver joikke at spise slik kager og chps, hvis du ikke ønsker det. Det kan også sagtens være at dinmand pludselig synes at det du spiser ser så lækkert ud, at han ligefrem plager om at få af det !!!
held og lykke med projektet;O)
15 år16. september 2009 kl. 22:00
#3
re: mænd og sundt mad
Jeg har præcist samme problem med min mand. Eller dvs. han er ikek principielt imod sundt mad, men han kan ikke li ret mange grøntsager. Faktisk kan han sagtens spise det meste af det men det siger ham bare ikke noget. Nogle gange siger jeg til ham at han burde spise det alene af den grund at det er godt for ham. Men han siger bare at han jo har det fint nok. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke at han på sigt mangler alt det sunde fra grøntsagerne, men det er lidt svært at trænge igennem til ham.

Men når det er sagt så er det blevet bedre med tiden. Han spiser frivilligt gulerødder. Men han er ikke den der finder gulerødder i køleskabet og skræller dem for at tage en sund snack. Det skal serveres, men så kan han godt finde ud af at spise det. Tit skal sådan nogle ting bare være tilgængelige. Det samme trick bruger jeg til ungerne. Hvis man stiller en skål gulerødder på bordet så forsvinder de lidt efter lidt.

Jeg gør for det meste det at jeg tilbereder grøntsager til mig selv og børnene skal smage på det og ind imellem kaster jeg også lidt provokerende lidt grønt på mandens tallerken. Men helt ærligt hvis børnene skal "tvinges" til at smage det så skal han vel også.

Enkelte gange har jeg forsøgt at skjule det grønne i retterne. Jeg har med en opskrift fra vægtkonsulenterne tror jeg det var lavet boller i karry med blendet kogt hvidkål i. Det smagte godt og det var endda mandens livret jeg legede med der. Ellers putter jeg nogle gange revne gulerødder i kødsovsen el.l. Men altså for det meste koger jeg nogle grøntsager til mig selv og spiser dem i stedet for ris eller pasta. Som f.eks. i går hvor jeg fik kogte gulerødder til boller i karry i stedet for ris.

I perioder får jeg også lavet bagte rodfrugter, hvor jeg på snedig vis får lavet noget der minder om pommes frites, MEN der er jo grøntsager imellem. Kartofler, gulerødder, rødbeder, persillerod o.l. skæres i stave og rystes i en pose med ganske lidt olie. Krydres med salt og evt andre krydderier - jeg er vild med dild. Og så bare en tur i ovnen - det smager himmelsk.

Tror det er vigtigt at være tålmodig og ikke lade mandens modvilje mod det sunde ødelægge DIN indstilling til hvad der er sundt. Tag ansvar for din egen mad og håb på at det smitter af på mandens vaner også.

Held og lykke.
15 år17. september 2009 kl. 12:26
#4
re: mænd og sundt mad
Alt det grønne er jo søreme mange, mange forskellige ting. Udkogte grønsager er der bare ingen der synes om, og siger man broccoli og kål rynker mange på næsen. Her i huset bliver grønsagerne ofte serveret blandet direkte sammen med pasta, ris, kartofler, bønner eller linser, krydret med fx pesto, parmesanflager, persille, frisk basilikum, hvidløg, hakkede soltørrede tomater eller dressinger med sunde olier og fx sennep og balsamicoeddike (altså ikke det hele på en gang!) Det ser flot ud! Vi kan også godt lide sådan noget som risotto, hvor grønsagerne jo er en del af maden. Eller prøv at komme pastinak, persillerod og/ eller lidt selleri i kartoffelmosen. Mange supper er baseret på grønsager, men for at tænde skal de være velkrydrede. Glem ikke en god urtebouillon, kog ikke for længe, leg med krydderierne, prøv noget nyt og smag maden godt til, så skal de grønsagerne nok begynde at tale til din mand.
15 år20. september 2009 kl. 03:02
#5
re: mænd og sundt mad
Problemet hjemme hos os hvis jeg begynder at blande diverse grønt i selve maden, er at manden vil begynde at sortere det fra på tallerkenen. Og det er i bedste fald. Derfor blander jeg aldrig noget småt i, som f.eks. ærter og majs eller små stykker peberfrugt. Og i det hele taget sætter det sine begrænsninger. Og der er jo ikke meget fis ved at putte en masse grønt i hvis han alligevel ikke spiser det.

Men jeg tror at jeg vil igang med at eksperimentere lidt med det. For i går var vi f.eks. i byen og spise og fik den lækreste paprikagryde. Vi fik at vide at der var blendede gulerødder i. Jeg fik dog ikke spurgt ind til hvor meget og hvad der ellers var i - der var pikantost i sovsen, så måske var det den der gav den cremede konsistens, meeeen der kunne jo også være fløde i. Det skal jeg lige ha fundet ud af. Men blendede gulerødder var da klart en mulighed at prøve til at "snige" lidt ekstra grønt ind i maden. Jeg har også haft held med at putte revne gulerødder i kødsovsen, så det kan godt lade sig gøre at få manden til at spise lidt grønt.
15 år20. september 2009 kl. 08:52
#6
re: mænd og sundt mad
Det er da bare no-do at pille tingene fra. Jeg kan forstå at man går uden om noget man absolut ikke kan fordrage, men generelt at sortere det sunde fra, det er uartigt!

Men ja, så må du mose og blende som til en anden baby. ;-)
15 år20. september 2009 kl. 09:30
#7
re: mænd og sundt mad
Nye idéer: grønsagslasagne, tærter, urtefrikadeller, urtepostej, ovnbagte rodfrugter, salater. Vegetardage.

Med til at gøre noget ved problemet kan også være at tale om det en gang imellem. Ikke sådan at stikke til det, manden må jo have sine særheder i fred, men seriøst tale om al den sundhed han går glip af og hvad det betyder for ham og for dig. Det er jo en mulighed at der gradvis vil ske noget med hans indstilling, hvis du lader ham selv om tempoet.

Vær kreativ, men lad være med at lade det gå dig på, lav din mad som du vil ha' den. Skal du stå ved gryderne må det være dig der bestemmer (det meste).
15 år20. september 2009 kl. 09:40


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });