Hvordan kan det være

#1 af solen66 (slettet)

Alså jeg er simpelthen så irriteret over den vægt..
Hvordan kan det dog være at i fredags vejede jeg 67, 2 og så i dag søndag vejer jeg 68,8..
Ja i går spiste jeg godt nok 2 chokoladeboller og lidt slik og en bagekartoffel, men det kan da for søren da ikke give 1,6 kilo eller kan det?

#2 af Sus1 (slettet)

Det kan sagtens være eksempelvis væske, der er bundet til din krop af den ene eller den anden grund.
Det er frarådet at veje sig mere end en enkelt gang i ugen, ligesom det også er frarådet at gå ud fra vægten alene, fordi den er ustabil og faktisk ikke siger ret meget om ret meget.
Der kan være udsving på op til 1 kg. fra dag til dag, uden at det har noget med vægtøgning eller vægttab at gøre. Det er bare kroppen, der er sådan :)
Derfor nu ingen panik; hvis du har målt dig løbende, vil du sikkert se, at du ikke er blevet større, hvis du måler dig nu.
Den bedste måde at se et vægttab på, er ved at følge udviklingen i, hvordan tøjet sidder. Simpelthen :)

#3 af Marinne (slettet)

Ja, jeg kender det alt for godt - prøver også at nøjes med en enkelt vejning pr. uge...:o)

Jeg har læst, at 1 kg fedt svarer til 7000 kcal, og så længe man ved man ikke har indtaget 7000 kcal for meget, kan et kg's vægtstigning jo ihvertfald ikke skyldes "rigtig" vægtstigning. Jeg er sikker på Sus1 har ret i, at det bare er kroppens normale variation og ikke noget man skal være bekymret over, men når det er sagt, bliver jeg også selv irriteret, når der pludselig står et højere tal på vægten - uden reel grund. Det med at se, hvordan tøjet passer og hvordan man føler sig er helt sikkert en meget bedre indikation!

#4 af Sus1 (slettet)

Ja, det er rigtigt, Marinne - god pointe med de 7000 kcal. Selvom jeg har hørt en lidt rarere version, der siger, at der skal 10.000 til ;)
Jeg har nemlig også selv stået i den situation, at vægten enten ikke rykkede sig det mindste eller ligefrem gik opad - over en periode på 3 uger, som ikke engang er meget i forhold til andre tilfælde af den slags, som jeg har læst om herinde, hvor vægten har stået stille i månedsvis. Det er simpelthen så frustrerende.
Det var det, der fik mig til at droppe kun at gå ud fra vægten, og nu vejer jeg mig hver måned for at se, omtrent hvor jeg ligger, og det er faktisk rart at veje sig så sjældent, for så får man ligesom fjernet fokus og tankegang fra den dumme badevægt hele tiden, og det føles mere som en faktisk livsstil at spise sundt og motionere, end det føles som et projekt, der vurderes i fremskridt hver dag. Det giver en dejlig frihed, og imens følger jeg, hvordan tøjet sidder bedre eller jeg skal en størrelse ned :)
Og når man så kun vejer sig hver måned, så er der jo røget en del, så det er ALTID en positiv oplevelse, hvorimod det kan være meget demotiverende at se vægten svinge fra dag til dag :)

#5 af Marinne (slettet)

Det lyder som en virkelig fin løsning, Sus1. Tror det er værd at tage til efterretning - det ville nok være godt for rigtig mange ikke at veje sig hyppigere end 1 gang pr. måned, men især i starten af en livsstilsomlægning/kur er den dumme badevægt meget tiltrækkende. Dog tror jeg / håber jeg de fleste får et mere afslappet forhold til vægten efterhånden som der kommer skred i vægttabet.

Belønningen for motion og god og sund mad bør vel også være et større velbefindende og ikke så meget nogle hundrede gram fra el. til, men det er let at skrive og svært at leve efter, men du motiverer ihvertfald os andre til at prøve - Tak for det!

#6 af Sus1 (slettet)

Mange tak for din ros, Marinne :) Det er altid rart at høre, at andre synes, man har noget fornuftigt at byde ind med.

Uha ja, det kan godt være svært at indstille sig på kun at skulle veje sig en enkelt gang hver måned, men jeg gjorde det ved simpelthen at anse det at veje sig hver dag som en dårlig vane. Bare endnu en dårlig vane, man skal bekæmpe. Ligesom at bide negle eller spise chokolade lidt for ofte - det handler om afvænning. Og det kan godt lykkes.
Jeg tænkte meget over andre dårlige vaner, jeg er kommet af med, f.eks. at jeg er holdt op med at bide negle, og brugte ligesom den succes til at styrke mig i, at jeg kunne overholde ikke at veje mig hver og hveranden dag. Det var som med alle andre afvænninger - i starten savnede man ligesom det "input" i sin dag og savnede nok også lidt kontrollen (et tal er meget konkret, hvorimod det kan virke lidt abstrakt "bare" at se, hvordan bukserne sidder i forhold til sidst). Og man tænkte nok en del over det; ind i mellem var man ved at falde i.
MEN det, jeg gjorde, var simpelthen at give min kæreste batteriet til badevægten med ind til værnepligt. Så kunne jeg ikke snyde og ikke engang tigge ham om at lade mig gøre det - og til sidst savnede jeg det faktisk slet ikke.
Jeg ved pt ikke engang, om jeg vil veje mig den 23. Jeg er så glad for den her mere frie og knap så neurotiske måde, at det at skulle sætte et tal på, faktisk ikke siger mig noget mere. Det handler ikke om tal. Det handler om, hvornår man er tilfreds med sådan som ens krop ser ud. Det handler om at se sin KROP i forandring - til det bedre. Om at blive glad, når de bukser, der før strammede lidt, nu sidder perfekt og man føler sig smuk. Det er da så positivt, som noget kan være, og det er ren glæde og ingen bekymring. Når man hele tiden går og tænker over, hvad vægten mon vil sige næste morgen, så slapper man ikke af, og det hele handler netop om det dumme tal. Men pointen er jo, at tøjet skal sidde bedre - så hvorfor ikke fokusere på dét? :)

Forestil dig det her: Du har et par bukser liggende i skabet, som du vil gå med, når du kan passe dem lidt bedre og de sidder smukt. Ind imellem prøver du dem, og det bliver faktisk bedre og bedre, men de har indtil videre siddet for stramt endnu. Imellemtiden vejer du dig hver eneste dag som det allerførste (efter du har tisset, selvfølgelig, så vægten ikke er højere end nødvendigt og på den måde kunne risikere at gøre din dag 200 gram dårligere og mindre succesfuld.) Du vejer dig denne morgen som altid, men selvom du kæmpede en brav kamp i går, er den faktisk højere end i går morges, og du bliver skuffet og får en dårlig start på dagen. Du er nødt til at kæmpe med dine indre følelser for at få humøret op.
Hvad du ikke ved er, at den ekstra vægt er alt muligt andet end en egentlig vægtøgning, at tallet i går faktisk heller ikke rigtig passede og at du måske har ændret form, hvilket somme tider ikke kan ses på vægten.
Og hvis du var hoppet i dine de-her-vil-jeg-kunne-passe-perfekt-en-dag-bukser, så ville du have kunnet tage _dem_ på i dag, fordi de faktisk sidder helt okay nu. Så ville din morgen være helt anderledes. Så ville du virkelig være glad - og hvad så hvis tallet på vægten var lidt højere? Det betyder jo _ingenting_, ofte ER det slet ingenting - og det kan i hvert fald ikke engang ses! :)

#7 af Spacy

Hvor har du ret Sus, vrkelig godt indlæg :-)

#8 af Gine (slettet)

Sus1: Hvor har du ret...!!!

Jeg har altid været meget fokuseret på tallet... vejet mig hver dag... og set hvordan vægten kan svinge 4 kg på en uge (op og ned og tilbage igen)... det er nok det mest deprimerende man kan opleve når man prøver at tabe sig... man kæmper og kæmper og der sker ingenting eller tallet stiger ovenikøbet... man kan ovenikøbet ende med at snyde sig selv, da man (læs: jeg) måske spiser mindre for ikke at fylde maven og derved øge vægeten... og det er jo ikke ligefrem den løsning der virker.

Nu er jeg startet op igen og prøver virkelig at holde mig fra vægten... Det var faktisk såen at jeg inden mit bryllup i sommers sagde "Nu gider jeg ikke kur mere" - jeg droppede vægten og fokuserede ikke længere på mad og tabte mig 2 kg... hehe

Status nu:
Antal gange jeg har vejet mig på en uge: 4!
Antal gange jeg er blevet frustreret: 3!
men har helt holdt mig fra den siden jeg fik mens i onsdags...

Mål: at stige op på den på torsdag og ikke et sekund før... så må vi se hvad der sker:o)

Men hvor kan man hade de tal...

#9 af solen66 (slettet)

Det er et suer godt indlæg:-)
ja for jeg trr også det handler om ikke at veje sig mere en 1 gang om mdr, og ik som mg HVER dag, for så bliver man bare skuffet og ked af det..

#10 af iakob

Jeg ved ikke.. jeg tror ikke det kan sættes op som en universiel sandhed. Jeg har gennem hele min vægttabsperiode vejet mig stort set hver dag. Og skrevet alle vejninger ind her på madital.

Det gik ret hurtigt op for mig at kurven var ret savtakket - der var gode vejedage og dårlige vejedage som ikke nødvendigvis hang sammen med vægtkurvens generelle hældning. Med andre ord, så kunne jeg sagtens tage 500 gram på fra én dag til den næste og se dem forsvinde igen lige så hurtigt. Det er bare vand i kroppen.

Hvis man bare forstår det og accepterer at dagens vægt ikke er et resultat, men en motiverende faktor - så behøver ens lykke den dag ikke afhænge af morgenens tal på vægten. Jeg har konstant brugt dagens vægt som motivation. Hvis tallet var træls, så blev jeg mere fokuseret (det skal %&/ være løgn, skal det!) og hvis tallet var lækkert så fik jeg et sus af succes.